De er trætte af, at blive stemplet som bøller i flæng. Alligevel kan de utilpassede unge fra ungdomsklubben i Fredericia ikke helt lade være med at være seje
»Bare du ikke er ligesom alle de andre,« siger han spydigt. Henrik på 14 år. Han langer hånden ud for at hilse på Informations udsendte, der har præsenteret sin uges tilstedeværelse og medbragte blok med ordene: For at skrive om dét, I selv synes er vigtigt at snakke om.«
Techno drøner ud af højttalerne i den gule stue. Overdøver lyden fra MTV, der kører i sofarummet ved siden af. Stedet er Remisen i Fredericia. En klub, der kalder sig selv klubben for unge. Og en klub, der er samlingssted for mange af byens såkaldt socialt truede unge.
»Rabarberdrengene, som vi kalder dem,« siger klublederen Knud med et varmt grin i fuldskægget.
»De fleste kommer ude fra boligkomplekserne. Vi har alle mulige. Somaliere, arabere, tyrkere, Kosovoalbanere osv. Men der kommer også en del danskere.«
De etniske unge kommer ikke i de andre klubber i byen.
»Måske fordi den her ligger i midtbyen. Eller måske har pædagogerne de andre steder en lidt mere, hvad skal man sige, anstrengt holdning til dem, der ikke er danske. Jeg ved det ikke,« siger Knud.
Det er heller ikke til at vide, hvad Henrik mener.
»I skriver jo, vi er kriminelle,« siger han så.
»Det gør kommunen også. De siger, vi er nogle kriminelle hasherrøve. De har lige lukket Skansebakkens ungdomsklub for os, fordi de siger, der er blevet smadret flasker. Selvfølgelig er der nogen, der smadrer flasker og slår gamle damer ned, men det er ikke alle, der gør det.«
Aviserne storlyver
Hvad tænker I så, når de siger, I er nogle hasherrøve?
»Svin! Vi nakker dem,« siger Henrik. Og holder øje med kuglepennen på blokken hoppede hun mon på dén?
Hvis ikke, er 14-årige Kenneth klar: »Prøv lige at se, mand. Perkerne snittede mig i fingeren,« siger han og viser en rød, ridset finger frem.
Sandra på 15 år fniser. Kenneth flår hendes mobiltelefon ud af hænderne på hende.
»I love you,« læser han højt fra SMS-beskeden, »nåh, Sandra?«
»Hold op,« hviner hun,
hiver telefonen tilbage.
»Der kan du bare se,« siger Henrik, »han stjæler mobiltelefoner. Og se, nu slås han igen.«
»Aviserne storlyver,« konstaterer han så. Tager dagens Information og bladrer henkastet.
»Nice. Ældre. Problemer. Bycykler,« læser han fra rubrikkerne.
»Der står ikke en skid om unge i den her avis. Nå, Porno, så var der da noget, der var lidt interessant,« siger han, da han falder over et læserbrev.
»Ja, hvad med Monica, Henrik?« siger Kenneth drillende.
»Det var sgu da bare, fordi jeg faldt ned af trappen,« siger Henrik, »jeg slog hovedet og så kom jeg til at kysse hende.«
Har du sparket din lærer?
I samme øjeblik kommer 15-årige Kasper ind ad døren i grøn kasket og dynejakke. Jakken er fuld af M&M-poser, som han deler ud.
»Årh mand, har du stjålet?« råber 12-årige Gazi fra Tyrkiet i slet skjult begejstring over chokoladeherlighederne. Han kan godt lide at hænge ud med de store drenge.
Men Kasper har ikke stjålet. Siden han blev smidt ud af skolen, har han nemlig arbejdet på en chokoladefabrik.
»Jeg har gået på fire-fem skoler her i Fredericia,« siger han. Den seneste skole smed ham ud, efter han havde banket en lærer.
»Hun kaldte én perkersvin. Det gad jeg ikke høre på,« siger Kasper.
»Jeg har sparket min lærer i hovedet i dag,« meddeler Gazi straks. Det lyder ikke helt troværdigt. Ingen svarer.
Der er efterhånden kommet en del drenge ud i køkkenet. Sandra er en af få piger, der er i klubben lige nu. To veninder kommer forbi. Står og roder tavst ved Sandras hår og forsvinder så igen. Hvorfor er der så få piger i klubben?
»Det er fordi, jeg tager på dem!« svarer Gazi prompte.
Hvad siger de så?
»De bliver liderlige,« fniser han. Og fortsætter med fræk stemme: »Har du en kæreste i København? Har jeg ikke set dig på Istedgade?«
»Jeg har været i København,« siger Kasper, »jeg har været i Folketinget, jeg har været på Det Kongelige Teater, jeg har været i Planetariet, jeg har fandeme været over det hele i København.«
»Hold kæft, hvor var Folketinget kedeligt,« tilføjer han, »de sad og snakkede om miljø.«
Fuck slåskampe
Det store samtaleemne i klubben i øjeblikket er knivstikkeriet mellem nogle arabere og somaliere for et par uger siden. Det startede i klubben og endte på gaden.
»Fuck slåskampe,« siger
iranske Farzad på 15 år så.
»Jeg gider heller ikke snakke med dem mere. De kan ikke slås uden deres venner,« siger Kasper, »Det var fordi, én havde taget en andens kæreste på røven og kaldt hende luder.«
»Det var nok fordi, hun havde været sammen med en masse,« pipper Gazi og tilføjer: »Når jeg bliver stor, vil jeg være alfons.«
»Hey. Du skal ikke høre på Gazi. Han er den største gangster.«
Hobie er kommet. Han er fra Uganda. Sådan da, siger han. Det er nemlig en lang historie.
»Var det ikke Jamaica, du kom fra,« siger Kasper.
»Kasper, jeg har fortalt dig, at jeg har boet i 13 lande og taler 11 sprog,« siger Hobie. De kulsorte flettede dreadlocks er bundet op med sølvringe i pandehåret. På hænderne sidder også sølvringe.
»Pigerne er vilde med Hobie,« siger Kasper, »han har mindst 10 piger på én gang.«
»Nej, kun en to-tre stykker,« siger Hobie.
Men det er ikke kun blandt pigerne, at Hobie er populær.
»Hobie, yeah!« råbes der, da han træder ind i det hvide køkken. Inden da har Gazi forsøgt at overtale en af pædagogerne til at give ham hendes mobiltelefon, så han kunne ringe til Hobie. Uden held.
»Fuck dig, mand,« sagde Gazi og gik.
»Gazi er en gangster,« siger Hobie igen, »første gang, jeg mødte ham ... årh, mand, jeg tænkte: Han er ikke jomfru. Han drikker og ryger. Ham må jeg se at få ordnet lidt.«
Inden længe er Kasper og Hobie i fuld gang med kortspil. Hvert spil koster fem kroner til taberen.
»Pick,« lyder det, når én skal tage et kort. Klør hedder flowers, hjerter hedder hearts, ruder hedder diamonds og spar hedder steel.
Ved fire-tiden forsvinder muslimerne fra klubben. Mørket melder sig. Og det er Ramadan. Også Gazi er muslim.
»Har du nogensinde vasket en død mand?« spørger han lige pludselig. Med en helt ny og ikke så gangsteragtig stemme.
» Det har jeg. De lagde ham på et træbord. Det var ulækkert.«
FAKTA - Rødderne i Remisen
Midt i Fredericia ligger ungdomsklubben Remisen. Her hænger nogle af byens unge ud. De svære. De frække. De utilpassede. Unge med både dansk og anden etnisk baggrund. Unge med og uden forældre. Unge, der gang på gang får pisk i pressen, når de kommer på konfliktkurs med samfundet. Men hvad går de egentlig selv rundt og tænker på? Hvad rykker i livet når de selv skal sige det? Information flyttede ind i Remisen i en uge for at finde svaret.
