Læsetid: 5 min.

Den med kvinderne

19. december 2000

Dansk Kvindebiografisk Leksikon tager kampen op mod århundreders usynliggørelse af kvinder. Autoritativt – men kunne det ikke være lidt friskere?

Leksikon
Emmy Drachmann (1854-1928) var gift med nationalskjalden Holger D., men da Holger rejste til Paris med sin syngepige, forlod han både Emmy, parrets tre børn og adoptivdatteren Gerda, der pikant nok var Holgers uægteskabelige datter med Emmys gifte søster (både Emmy og søsterens ægtemand må have været generøse naturer).
Herefter måtte Emmy forsørge børnene alene som forfatter og oversætter, skønt hun havde været fast besluttet på at vie sit liv til at hente sutsko til Holger – med en let omskrivning af Marianne Majgaard Jensens medrivende biografi om netop Emmy Drachmann.
Emmys og mange andre kvindehistorier og -skæbner kan man nu læse om i det længe ventede Dansk Kvindebiografisk Leksikon, der med Jytte Larsen ved roret skriver sig smukt ind i tidens glæde ved at søge menneskers fingeraftryk i historien. Præcis som Søren Mørch skriver danmarkshistorie gennem 24 personportrætter af danske statsministre, og Rosinante for et par år siden afsluttede sin stort anlagte Kvindelitteraturhistorie.
Nu satser Rosinante så Kvindebiografisk, og som sig hør og bør i et biografisk leksikon er læseren gennemgående i fremragende selskab. Det er i sig selv et stærkt initiativ at supplere, forklare og udbygge en mandsdomineret kultur, der har usynliggjort kvinders talent og indsats helt frem til vores tid. Som Virginia Woolf bemærkede, ville Shakespeares søster næppe være blevet til noget. Man kunne tilføje: Og hvis hun havde fået skrevet mellem børnefødslerne, ville hendes mand måske have taget æren, som digterne
Stuckenberg og Drachmann angiveligt gjorde for arbejde, der var blevet til som kreativt samarbejde mellem ægtefællerne.

I kraft af...
På denne måde er Emmys liv eksemplarisk for mange kvindeskæbner i ældre tid: Kun tvunget af omstændighederne – eller af en helt usædvanlig personlighed – fik kvinder mulighed for at træde i selvstændig karakter. Kvinder spillede i det væsentlige en rolle gennem deres ægtemænd, sønner eller i kraft af slægtsbånd, som når Christian den Andens datter Dorothea i kraft af sin herkomst gav sin ægtemand adgang til den danske trone. Det mislykkedes, men hun antages dog at have påvirket sin mand, kurfyrst Friedrich, i retning af lutherdommen!
Heldigst i retning af personlig udfoldelse var ofte velhavende enker (af retslige grunde allerhelst med en mindreårig søn), der i ro og fred kunne vise deres evner ved at bestyre familiens jordiske gods uden indblanding.
Dette første bind af fire rækker fra Abel Cathrine til Lise Hannestad i artikler, der ligesom i Dansk Biografisk Leksikon fra o. 1980 er signeret med fuldt forfatternavn. Således beskriver Grethe Ilsøe underfundigt Abel Cathrine (1626-76), der gik over i historien som den kvinde, der kropsvisiterede Leonora Christine ved hendes fængsling i Blåtårn, hvad den ærekære kongedatter 22 år senere kvitterede for med en vellystig skildring af A.C.’s død af bylder på unævnelige steder; Lise Hannestad (f. 1943) er derimod en højst nulevende forsker i bl.a. antikt maleri.
Mellem disse to kvinder findes en lang række kendte, men også en del for denne læser ret ukendte kvinder. Adelig fødsel, skole, fagforeningsliv, forfattervirksomhed og politik synes at have været den sikreste vej til en selvstændig karriere som kvinde, selv om også kunstnere som balletdanseren Lucile Grahn (1819-1907) og i
nyere tid filminstruktøren Susanne Bier (f. 1960) heldigvis er med. Brøgger, Borberg og Nanna Ditzel er her, selvfølgelig, selv havde jeg ikke haft spor imod også at finde forfatteren Kirsten Hammann (f. 1965), men er hun skønnet for let?

Fin portrætkunst
Da Paul Hammerich i sin tid søsatte Encyklopædien skete det med en instruks til bidragyderne om at vælge det malende og konkrete ord frem for det mindre malende: ’Skudt’ frem for det mere neutrale ’dræbt’, f.eks. For som Hammerich jo vidste, er et leksikon sjældent rasende morsom læsning.
Jeg synes, at Kvindebiografisk i endnu højere grad end tilfældet er kunne have fulgt en tilsvarende vejledning. De portrætter, der lyser op i dette første bind, er netop dem med en personlig vinkel og farve. Noget, der selvsagt ikke lader sig gøre, når kilderne er knappe og tørre – men det virker så fattigt igen, at portrætterne af Vibeke Grønfeldt (f. 1947) eller Elsa Gress (1919-88) ikke rummer et citat fra forfatterskabet, der med stemmens nærvær belyser stil og personlighed.
Gennemgående går de medvirkende mænd – ofte rutinerede skribenter fra andre opslagsbøger i disse år – dejligt personligt til opgaven. Thomas Bredsdorffs portræt af Pil Dahlerup er skrevet med både distance og varme (ikke helt let med en nulevende kollega fra samme universitetsinstitut) – men overgås på et kvindehår af Chr. Ludvigsens overgivent imponerede portræt af succesforfatteren og takt-eksperten Emma Gad (1852-1921).
Det er også sjovt at læse dette år 2000-portræt ved siden af Susanne Fabricius’ tyve år ældre i Dansk Biografisk – en anden tid ser unægtelig anderledes på det samme menneske og forfatterskab. I Kvindebiografisk bliver det f. eks. endnu tydeligere, at Fru Gads intelligens, humor, kolossale organisationstalent og økonomiske uafhængighed (takket være en rar arvet renteindtægt!) gjorde hende til én af de første danske kvinder, der fik det hele – mand, børn, penge samt karriere og et spændende liv, centralt placeret i sin tid. En kvinde i tidligt og vellykket oprør mod offerrollen, kort sagt, i interessant modsætning til den jævnaldrende Emmy Drachmann.
Enkelte portrætter af nulevende virker derimod for indforstået elskværdige, som f.eks. portrætterne af Else Hammerich og Drude Dahlerup. At Drude Dahlerup er EU-modstander af princip, frigjort fra de nævnte enkeltsager, skal man åbenbart vide på forhånd. Og hvorfor er revyforfatteren Ida From, der med sin ægtemand og medforfatter Bent har præget det danske grin gennem en menneskealder, ikke med, når sangeren Anisette – helt rimeligt – er? Forhåbentlig en forglemmelse, ikke kulturradikalt snobberi.
Alt i alt dog en lovende søsætning. Jeg glæder mig allerede til de næste øjeåbnende bind, især hvis underholdningskunstens ledende damer bliver lukket ind. Må det være tilladt allerede nu at spå Dansk Kvindebiografisk sin egen plads på hylden ved siden af Kvindelitteraturhistorien og Dansk Biografisk (den med mændene)?

*Dansk Kvindebiografisk Leksikon ved hovedredaktør Jytte Larsen, første bind. 616 s., indbundet. Bd. 1-4, samlet pris 2.399 kr. (kun i subskription). Rosinante

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu