Læsetid: 3 min.

Kyed koncentreret

21. december 2000

Det forgangne år gennem klip og citater

Ny bog
En ikke uvæsentlig del af min barndom gik med at bladre i gamle Svikmøller, Blæksprutter og Bo Bojesen årshæfter. Sammen med en stor stak tomme cerutkasser udgjorde de underholdningen hos min farmor og farfar. Det er ikke så traumatisk som det lyder. Men det betyder, at min indre Danmarkshistorie er tegnet af Bo Bojesen. Og at Venstrevikingerne fylder uforholdsmæssigt meget. Blæksprutten og Svikmølllen eksisterer stadig, men Bo Bojesen var helt klart stjernen blandt de tre, og der har manglet noget siden han lod sig pensionere i de tidlige 1990’ere. Et bud på en muligt afløser har meldt sig på banen i årets julehandel, i form af Pressens juleavis, skrevet og indsamlet af den største profil på mit mentale pressekort, Flemming Kyed.

Kyed i kontekst
Pressens juleavis skildrer tre fjerdedele af det forgangne år gennem klip og citater fra dagblade, tidsskrifter, pressebureauer og de elektroniske medier. Bogen fortsætter i den linie Kyed udstikker i sit daglige virke på Information, og viser at der er hold i den pointe, at det er i kanterne man skal finde det centrale.
Men først lidt om bagsider og om at de sidste skal blive de første.
Bagsider er vigtige. Det er noget jeg har tænkt over længe og jeg er glad for, at jeg endelig har lejlighed til at få det sagt. Alle former for bagsider er vigtige, tænk bare på sølvtøj og numser, men avisers bagsider er specielt vigtige. Sikkert vigtigere end forsider. Forsiden skal lokke fristede impulskøbere, men det er bagsiden der for alvor skaber avisens identitet. Det er der avisen afslører, hvem den prøver at få i tale.
Det er på bagsiden, at Weekendavisen afslører, at den dels henvender sig til humoristiske og intelligente mennesker som undertegnede og dels til de ærkekonservative røvhuller, der hvæser og sprutter af fryd og spyt, hver gang Ulrik Høy åbner gattet og lader galden flyde. Det er på bagsiden, at Politiken placerer sine reklamer for Politiken Plus, og derved taler direkte til sin foretrukne læserskare, bestående af halvstuderede og halvgamle københavnere med hang til Kieslowski og Kundera og specialforestillinger i Det Ny Teater.
Det er på bagsiderne, at Berlingske Tidende og Jyllands-Posten gør det klart, at der ikke er nogen verdens grund til nogen sinde at vove sig inden for i avisen.

Den daglige Kyed
På Informations bagside er der både leder og omløb fra forsiden. Klare indikationer på at læserskaren anses for kløgtig nok til at kunne vende og vente på en fortsættelse og til at kunne kapere mere end en enkelt mening om dagen.
Og så er der Folk. Først og fremmest. Den daglige Kyed. I de engelsktalende lande skelner man mellem funny-haha og funny peculiar. I den første kategori lander cirkusrevyen, vitser om svigermødre, ordspil, letkøbt ironi og bedreviden. I den anden forfiner Flemming Kyed sin kunst, med sit blik for den sigende detalje og den kornede pudsighed. Uden udlevering eller hån, men med overblik, undren og lune.
Pressens juleavis leverer det skæve blik, der supplerer og kompletterer den historieskrivning der handler om krige og storpolitik. For eksempel historien om Allan Larsen, der har vundet en stor gevinst på skrabelod, for så blot at få pengene modregnet i sin kontanthjælp. Eller historierne om Harry Finleys menstruationsmuseum og første maj i Nivå golfklub.
Der er kun tilbage at udtrykke det ønske, at Pressens juleavis må finde sit publikum og blive en tilbagevendende tradition.

*Flemming Kyed: Pressens juleavis, ill. af Per Marquard Otzen. 80 s., 99 kr. Gyldendal

*Thomas Schødt Rasmussen er ph.d.-studerende i litteratur

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu