Læsetid: 2 min.

Lige til øllet

2. december 2000

Til næsen
I den forløbne uge blev øllet min skæbne – sådan at forstå, at der fra flere sider blev gjort forsøg på at overbevise mig om, at den nationale bryg bør have en renaissance og indsættes i sin gamle position som danskernes foretrukne alkoholiske drik.
Først var det Bryggeriforeningen, som i samarbejde med Danske Ølskribenter og Danske Madpublicister havde kaldt til julefrokost i Andelsbankens gamle bankboks under Axelborg i København. Her har kokken og altmuligmanden Rasmus Bo Bojesen indrettet et banket- og madtempel i postmodernistiske pastelfarver – virkelig et skue for øjet. Det var også ham, der stod for maden.
Frokosten blev serveret i tre tempi, ledsaget af en bred vifte af øl, men fornuftigvis ved denne lejlighed ingen brændevin. Det var øllet, der skulle i centrum.
Som aperitif fik vi en almindelig Carlsberg Pilsner. Men forunderligt nok smagte den ved ideel temperatur og højtideligt serveret i smukke glas ganske anderledes, end når man kyler den ned henne om hjørnet.

Første runde frokost var sild og fisk af forskelligt tilsnit. Hertil serveredes dels Faxe Premium, dels Ceres Royal Export. Især den sidste har et mellemeuropæisk snit, som bekom både mig og fisken vel.
Anden runde var sager som sprængt stegt kylling, andeterrin med pecannødder, svinekam med rødkål, krydret leverpostej og diverse garniturer. Hertil havde de ølkyndige sat en julebryg fra Ceres, en økologisk pilsner fra Thy og en Carl’s Special. De klarede opgaven fint, ikke mindst den populære Carl’s Special er god til krydret og kraftig mad af den type, der hører julen til.
Tredje runde har sikkert været den sværeste. Hvad stiller man op med ostetærte, ris à la mande og fyldte chokolader – sådan rent ølmæssigt?

Svaret viste sig at være et par øl fra Carlsbergs ’Semper Ardens’ serie – lavet i meget små mængder og kun solgt gennem udvalgte restauranter og lignende steder.
Bedst gik det efter min mening med en såkaldt Criollo Stout – en mørk øl krydret med engelsk lakrids og bitterchokolade. En flot og kraftig sag. Mindre henrykt var jeg for en kirsebærøl – Cerise – fra samme eksperiment. Det er en basse på 8,4 procent. I sig selv en spændende øl – men den vil ikke blive min dessertdrik – hverken denne jul eller senere.

Næste dag var det formanden for Danske Ølskribenter, der havde inviteret til herrefrokost for fire i privaten. Her var der også brændevin – nemlig en god Kummensakvavit.
Maden var kogte, let knuste krabbekløer, som den gode mand havde marineret i ni (!) flasker porter. De smagte godt. Og temmelig meget af porter.
Hertil serveredes en Hvid Guld fra det lille kultbrygge-ri Refsvindinge på Østfyn. Som de fleste produkter herfra er den værd at gå en omvej efter.
Ikke sært, at den legendariske ølskribent Michael The Beerhunter Jackson aflagde Refsvindinge et besøg under sit seneste besøg her i landet.
Desserten var en frugttærte med creme fraiche. Hertil den berømte belgiske kirsebærøl Kriek, som mine smagsløg bedømte til at være betydeligt mere tro mod den røde frugt end Carlsbergs forsøg.
Jo, øl er andet og mere end Vores Øl og Grøn Tuborg. Og der laves stadig øl af kvalitet i Danmark.
Men juleaften vil vi nu alligevel have vores rødvin, uanset hvad Bryggeri-foreningen og Ølskribenternes formand så siger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her