De aktuelle kunstudstillinger i Aarhus byder på spændende møder med ny kunst, mens det mere forudsigelige vises på Aarhus Kunstmuseum
Rundt i kunsten
På en dag hvor dagslyset aldrig indfinder sig, og hvor byen henslumrer i evigt gråt synes overgangen fra fortovets snuskede vandspejl ind i Galleri Images klare neonlys næsten som en befrielse. Og selv om grafikeren og fotografen Inger Lise Rasmussen konsekvent har objektivet rettet mod arkitekturens grå facader, er det trods alt et helt andet lys, som kastes fra hendes billeder på væggene.
Komplekser består af fire serier, der alle tager udgangspunkt i kunstnerens fotografiske indtryk af arkitektur og bymiljøer fra rejser i Europa og USA
Tageskarten hedder serien fra det eksplosivt knopskydende Berlin. Her bygges betydninger op i dialogen mellem de fotografiske aftryk og et ledsagende tysk ord eller udtryk. Det er billeder, som skildrer såvel arkitekturens æstetiske stræben, de højpolerede miljøer og rum som den skaber, men også den tomhed, som ofte ledsager steder, hvor mennesker kun kan opholde sig som diminutiver og totalt på omgivelsernes præmisser.
Naziferiekompleks
Inger Lise Rasmussen er optaget af arkitekturens selvstændige hensigt i sammenstødet med hverdagen, turisten eller historien, og hendes øje finder altid det sted, hvor evigheden synes at vakle under mere trivielle omstændigheders konstante påvirkning. Således tydeligst i hendes billeder fra et langsomt hensmuldrende naziferiekompleks til 20.000 mennesker, bygget i 30rnes Tyskland og bunkerbillederne fra Danmark. Begge steder yder naturkræfterne og tilfældige menneskes færden en langsom men uafvindelig modstand, som med tiden vil forene disse mastodontbyggerier med den jord hvoraf de opstod.
Inger Lise Rasmussens værk er nøgternt og konsekvent i udvælgelsen. At hun fastholder fotogavuren som teknik er ikke her et problem, fordi hun insisterer på indholdet og er påpasselig med at undvige de alt for oplagte æstetiske muligheder som denne teknik ofte begrænses af.
Familie-videobilleder
Teknisk nedbarbering og stram formøkonomi gør sig ligeledes gældende på udstillingen Familieværker af Lilibeth Cuenca Rasmussen i udstillingsstedet Rhizom. På en uprætentiøs og kærlig måde bruger Cuenca sin familie i små videofortællinger, som på overraskende uproblematisk vis sammenblander fiktion og social virkelighed. Danske far og filippinske mor fortæller om deres liv og kærlighed; langsomt går det op for en, at de blot citerer udsagn og personberetninger fra den kulørte ugepresse, alligevel ser historien ud til sagtens at kunne matche det sympatiske ægtepar i havestuen.
Grimms eventyr om drengen, der ikke kender angsten, får også en kærlig behandling i familiens egen iscenesættelse. Med enkelte rekvisitter og frontalt skuespil ude i haven genoplives eventyret nu som stumfilm. Familiens naturlige engagement imødekommer publikum og udstråler en varme og tillid som er smittende og livsbekræftende. Cuencas værker indskriver sig i en aktuel interesse for en nærmest antropologisk og social tilgang til det at skabe billedkunst, og det lykkes hende med et personligt udgangspunkt, at tale om komplekse årsager og sammenhænge på en måde, som først og fremmest bevarer familiens integritet og samtidig er humoristisk, underholdende og universel.
Klassikere
Det universelle sættes imidlertid på prøve med udstillingen Modernisme og moderne naturalisme på Århus Kunstmuseum. En udstilling som udnytter museets betydelige samling af moderne dansk kunst, for at skabe kronologi og sammenhæng i perioden fra 1910 og frem til 1950erne.
Udstillingens første del præsenterer dansk modernismes klassikere: Giersing, Rude, Lundstrøm, Weie m.fl. som inspirerede af samtidens franske mestre lod intuition og originalitet gå forrest i beskrivelser af mennesker og natur, den kunstneriske frihed i udtryk og bearbejdning blev målet i sig selv.
I udstillingens anden halvdel møder vi Mørkemalerne, som forkastede den lyse franske tilbøjelighed og atelier-tilværelsen i den moderne by. I stedet opsøgte de danske malere landets afkroge og lod billederne opstå under åben himmel og i direkte kontakt med den natur og de mennesker det skildrede.
Som årene går, bliver mødet med disse billeder som en genudsendelse, man ser frem til med blandede følelser; Man glædes over gensynet med personlige favoritter og ærgre sig over, at tiden uvægerligt skaber en afstand mellem dengang og nu, som kontinuerligt begrænser mange værkers repræsentative slagkraft og hensætter dem for evigt i kunsthistoriens forgyldte skrin.
Blandt de som synes at byde tiden en alvorlig modstand er bl.a. en marmorbuste af Astrid Noack; Portræt af pige(1950), hvis arkaiske udtryk synes at kunne holde hele vejen ind i evigheden, også Søndergaars Børn ser på havet (1932) fastholder denne universalitet.
Landskaber af Høst og Lergaard og en lille solnedgang af Harald Leth har stadig fat i nutiden, mens portrætter af Giersing, stor virtuositet til trods, glider tilbage i fortiden, det samme sker med Lundstrøms 4 årstider (1921), hvis svulstige og sødladne pikanteri i dag næppe fremkalder andet end et overbærende smil hos undertegnede.
*Inger Lise Rasmussen: Komplekser/ Fotogravure Galleri Image, Toldbodgade 8. Århus. Ti.-sø. 13-17. Til 17. dec.
*Lilibeth Cuenca Rasmussen: Familieværker/Video. Rhizom, Studsgade 42 st. Århus. Ti.-fr. 13-17, lø.-sø. 13-16. Til 22. dec.
*Modernisme og moderne realisme. Århus Kunstmuseum. Ti.-sø. 10-17, to. 10-19. Til 25. feb.
