Læsetid: 4 min.

Modernisme i kritisk omgang

21. december 2000

Tidsskriftet KRITIK 147 kommer bredt omkring den danske modernisme

Tidsskrift
Noget temanummer kan man næppe kalde KRITIK 147. Alligevel aner man en slags motiv, der i stadigt skiftende skikkelse dukker op i næsten samtlige tidsskriftets artikler. Snart tydeligt ekspliciteret, snart som spor eller antydning. Dette motiv er modernisme.
Og hvad er det nu egentligt, det ord betegner? Man er stødt på det så mange gange, ideligt løber det litterater og kulturjournalister af pennen, ofte med åbenlyst varierende betydning, hvorfor de færreste vover at præcisere det.
Den opgave har Anne Borup påtaget sig med artiklen »Den danske modernismekonstruktion«, der er tidsskriftets første og mest centrale artikel. Nu er hun ganske vist ikke den første til at definere den danske modernisme, men hendes kritikhistoriske perspektiv er nyt og hendes opdagelser tankevækkende og de vakte en del opsigt i forbindelse med hendes ph.d.-forsvar tidligere på året. For ikke blot viser hun, hvorledes modernismebegrebet er helt forskelligt i de forskellige europæiske lande og hvorledes ’det moderne’ først sent kommer til Danmark, dette var den danske modernismes fædre godt klar over.
Nej, hvad der for alvor gør hendes bidrag til den nu mere end 40 år gamle modernismedebat interessant, det er hendes redegørelse for, hvorledes man fra 50’ernes slutning har udviklet et litteratursyn, der ved først og fremmest at fokusere på digterens ekspressive forhold til sin omverden i årtier har været blind for de forfatterskaber, der falder uden for dette modernisme-paradigme.

Om brydningerne
Interessant er det at læse om brydningerne og brudene i hele denne vældige kritiske konstruktion, der på grund af sin pædagogiske styrke hurtigt bredte sig til høj- og folkeskoler, læreanstalter og radio lige fra velfærdsstatens velmagtsdage og til i dag. For de litteraturlæsere, som blev uddannet i hele denne lange periode, kan det nok være interessant at finde ud af, hvad det egentlig var, man lærte dengang, og hvorfor. Og hvad det var, man ikke lærte at læse.
Som et godt eksempel på den modernistiske mønsterlæsning af en modernistisk mønsterforfatter bringer KRITIK en analyse af Villy Sørensens Ægget, forfattet af lektor Anders Gemzøe. Denne fabel blev oprindeligt trykt i Vindrosen nr. 1 som en slags program for den generation af modernister, der nu tog bladet fra munden. Fablen nærlæses, relateres til sin samtid og genre, og de intertekstuelle referencer forklares, dygtigt altsammen, men også overordentligt forudsigeligt.
Lidt mere spræl er der i den næstfølgende modernistiske læsning, forfattet af selveste Torben Brostrøm, der i sin tid stod fadder til modernismebegrebet. Denne gang handler det om William Heinesen, hvis fortærende taffel-digt Olympia bliver udgangspunkt for en præsentation af det øvrige ’centrallyriske’ forfatterskab.
Endelig gør en anden af nærværende dagblads skribenter, Tue Andersen Nexø, sig gældende med en Klaus Høeck-læsning, der falder uden for modernistisk regi. Analysen angår Høecks såkaldte morfologiske metaforer, dvs. metaforer der ikke tjener til nogen egentlig anskueliggørelse af et bestemt forhold, sådan som det normalt sker, når man f. eks. sammenligner sin elskede med en rose.

Den ydre lighed
Tværtimod er den morfologiske metafor henvist til rent ydre lighedsforhold. Således peger essayets titelmetafor hendes øjenvippers brændte sommerfugle kun på den ydre lighed mellem brændte sommerfugle(!) og øjenvipper, og altså ikke på noget ’dybere’ lighedsforhold. Herved opnåes en ekstremt depersonaliseret og ’fattig’ metafor, som imidlertid gør det muligt for digteren at skrive romantiske digte uden samtidigt at overtage romantikerens ofte problematiske subjektivitet. Lyrikere afslører tit deres svaghed i deres omgang med metaforer, derfor er det glædeligt at læse en original analyse af en original metaforik. Uheldigvis er Tue Andersen Nexøs artikel skæmmet af et antal næsten systematisk optrædende trykfejl, der til tider virker decideret meningsforstyrrende.

Trykfejl er det derimod
ikke, der hæmmer forståelsen af Marianne Stidsens stridskrift »Idyllens grænser«. Det er hendes umådeligt sjuskede og selvhenvendte formuleringer, det er galt med. Foruden en argumentationsgang, hvor f.eks. fænomenologi og rindalisme slås i hartkorn. Jeg spørger mig selv, hvad det egentlig er for en VIP-kultur man hylder, når selv det mest ubearbejdede udsagn kan offentliggøres – blot ophavsmanden til det er tilstrækkeligt kendt i kulturlivet. Denne redaktionsstrategi er måske ’repræsentativ’, men den har jo intet med KRITIK at skaffe! For det er med alt for mange meninger og alt for få argumenter, Stidsen ombærer de sørgelige rester af den avantgarde-debat, som har verseret gennem længere tid, også i nærværende dagblad.
Derudover bringes en udmærket kierkegaardsk fortolkning af Idioterne, hvor Bodil Marie Thomsen viser, at von Trier ikke ender i den overskridelsesæstetik, visse beundrere og modstandere af og til synes at standse ved. Tværtimod evner både Kierkegaards religiøse menneske og von Triers idiot med alvor at overskride enhver spidsborgerlighed og alligevel lægge vejen forbi Dyrehaven for at more sig.
Peter Fibiger Bang påtager sig at revse alt lige fra de store identitetssøgende årgange til Stidsen og Hans Hauge for at dyrke æstetikfikseret b-humaniora i stedet for historiebevidst a-humaniora (er det ikke en lovlig gratis kritik?), mens oversætteren Karsten Sand Iversen præsenterer en nyoversat roman af den hidtil næsten ukendte franske forfatter Emanuel Bove. Den hedder Mine venner og stammer fra modernismens ungdom. Der var den igen, modernismen, denne gang i fransk form og derfor en helt anden. Læs KRITIK og forstå.

*KRITIK 147. 33. årgang. Redigeret af Frederik Stjernfelt og Isak Winkel Holm. 80 sider. Illustreret. I løssalg kr. 100. I abonnement (6 numre) kr. 480

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu