Læsetid: 4 min.

Nettets magthavere

27. december 2000

Bag forkortelsen ICANN gemmer sig 19 mænd og kvinder fra San Diego. En ganske uinteressant forsamling, hvis det ikke lige var dem, der styrede Internettet

Magt over Nettet
Huskede du at stemme den 10. oktober? Den statistiske sandsynlighed er til at overskue, for mindre end 100 danskere valgte at give deres holdning til kende da foreningen ICANN – af nogle kaldet Internettets hemmelige regering – afholdt valg til sin øverste forsamling. Måske var vi danskere på det tidspunkt lidt trætte af afstemninger. Måske mente vi ikke, at det betød så meget. Noget tyder dog på, at vi snart må revidere den opfattelse.
Foreningen ICANN (The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) holder orden på Internettet. Nu er der sikkert dem, der vil hævde, at de i så fald ikke gør et særligt godt job. Men i dette tilfælde skal orden forstås rent teknisk. Det er ICANN, der sørger for at hver eneste computer, der kobles til Internettet, kan tildeles et unikt nummer, hvilket er grundlaget for enhver videre kommunikation. Ligeledes er det i princippet ICANN, der bestemmer, hvor du skal sendes hen det øjeblik, du vælger en webadresse i din browser.
Og med hvilken ret forvalter ICANN så denne magt? Tja, hvis det blæser i cyberspace, så blafrer svaret i vinden.

Styring uden mandat
ICANN har aldrig formelt fået tildelt mandat til at repræsentere verdens internetbrugende befolkning. Internettets decentrale og globale natur taget i betragtning ville dette også have været underligt. Snarere må ICANN forsøge at repræsentere en løst sammenknyttet gruppe mennesker, hvoraf mange slet ikke ved, at de er på Internettet, og hvor særdeles få har så stort et overblik, at de kan ytre sig kritisk og konstruktivt. Det kan ikke være nemt.
ICANN er da også løbet ind i problemer. Foreningens potentielle indflydelse til trods er dens virke ikke hjemlet i lov. ICANN opererer på baggrund af en semijuridisk erklæring fra det amerikanske handelsministerium, suppleret af den præcedens, som Internetpioneren Jon Postel etablerede, da han igennem en årrække nærmest egenhændigt formåede at holde styr på netværket.
ICANN er juridisk set i en position præget af ansvarsløshed set i forhold til organisationens indflydelse. Bekymrede borgerretsorganisationer, som f.eks. ICANN Watch og People For Internet Responsibility (PFIR) har udtrykt deres forargelse. På flere punkter er disse organisationers protestskrivelser præget af rørende konsensus: ICANN har for stor magt, ICANN er udemokratisk.
Men hvor ICANN Watch nostalgisk ønsker sig tilbage til Nettets unge dage med »decentrale, konsensus-baserede styringsstrukturer«, foreslår PFIR oprettelsen af et helt nyt og mere formelt styringsorgan, med et langt skarpere afgrænset ressortområde.

Hovedet i busken
Mens diskussionen har bølget på Nettet har ICANN valgt strudsens strategi: ved optakt til ballade, stik hoved-et i busken. Organisationen har gjort stort set alt for at fastholde sin anonyme status. Som formand havde man indtil 16. november en kvinde, internetguruen Esther Dyson (progressivt, klogt), og man har desperat holdt sig til tekniske detailspørgsmål, fulde af obskure forkortelser og tekniktunge protokoller (kedeligt, klogt). Devisen synes at være: Så længe vi kan tale i akronymer, gider medierne ikke røre det. Der er ikke mange billeder i en dataoverførselsprotokol.
Men den virkelige verden lader sig ikke inddele i henholdsvis teknik og indhold. Flere eksperter er enige om, at udviklingen er løbet fra en styreform baseret på tillid og pionérånd. Kritikeren Steven Hill har påpeget en række situationer, hvor organisationens manglende vilje til stillingtagen i sig selv må anses for en politiske udmelding. Et eksempel: Et website vedligeholdt en oversigt over navne på læger som alle, ifølge websitets bagmænd, skulle myrdes som følge af deres villighed til at udføre aborter. I takt med, at lægerne blev slået ihjel, blev de pågældende navne krydset af på listen. At lade et generelt hensyn til ytringsfrihed vægte tungere end hensynet til de pågældende lægers sikkerhed må betegnes som en politisk prioritering.
Også på andre punkter begynder den lidet præcise ansvarsfordeling i ICANN
at volde kvaler. Wolfgang Kleinwächter, medieforsker med speciale i international kommunikationspolitik, minder om en hændelse, som blev overskygget af mere skelsættende begivenheder. Umiddelbart før sin afgang forsøgte Slobodan Milosevic at overdrage kontrollen med det jugoslaviske top level-domæne .yu til en ny operatør. Hvis ikke Milosevic så hurtigt havde fået mere presserende ting at tænke på, kunne dette ønske have placeret ICANN i noget af et dilemma. For kan en siddende regering bestemme, hvem der skal uddele og administrere et givent lands top-level-domæne? Spørgsmålet er uafklaret.
Disse og en række andre drilske spørgsmål har sat fokus på ICANN’s behov for demokratisk legitimitet. Derfor ovennævnte afstemning. Demokratisk er måske for stort et adjektiv at bruge, men Internettets brugere havde vitterligt i begyndelsen af oktober en historisk enestående mulighed for via Internettet at vælge repræsentanter til et internationalt organ med en vis indflydelse. Godt nok var kun fem af de 19 direktionsmedlemmer på valg, og godt nok har mange siden meldt om tekniske problemer i forbindelse med stemmeafgivelsen. Men ICANN’s forsøg på at tiltale enhver person med Internetadgang som borger, og ikke blot bruger, er et væsentligt eksperiment udi globalt demokrati. Som dansker må man så blot håbe på, at de knap 100 danskere valgte fornuftigt.

FAKTA - ICANN
Stiftet i 1998 for at administrere Internettets infrastruktur. Organisationens formål er at etablere og forvalte tildeling af Internet-adresser. I praksis forvalter den de væsentlige top level-domæner, hvoraf der opereres med to typer: de »generiske«, som f.eks. .com, og de nationalt baserede som f.eks. .dk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu