Læsetid: 3 min.

’Nice-traktat værre end Forenede Stater’

13. december 2000

Selv om den ny Nice-traktat ikke skaber ’mere union’, er nej-bevægelserne helt upåvirkelige i deres modstand mod EU

Skønt stort set alle regeringsledere og politiske kommentatorer i Europa betegner Nice-traktaten som et klart tilbageslag for integrationsprocessen, fastholder de danske nej-bevægelser deres uforbeholdne modstand mod det europæiske samarbejde.
Nej-bevægelserne erkender ganske vist, at det ikke vil blive nemmere at vedtage beslutninger i EU i fremtiden. Til gengæld har bevægelserne fundet et nyt argument frem: Nu er problemet ikke længere, at EU udvikler sig mod en superstat, men derimod at de største medlemsstater har fået en politisk magt, der delvist modsvarer størrelsen på deres befolkninger. De største lande får med Nice-traktaten lettere ved at blokere beslutninger, og Danmark mister dermed relativ indflydelse.
Junibevægelsens talskvinde, Drude Dahlerup, mener ligefrem, at resultatet i Nice er værre end, hvis EU havde taget skridt i retning af en mere føderalistisk udvikling:
»De europæiske føderalister burde protesterer mere højlydt over Nice-traktaten. Med den styrkelse, der er sket af de største medlemsstaters magt, hopper EU faktisk over og bliver endnu mere centralistisk end, hvis man havde taget det endelige skridt mod en europæisk superstat. Magten vil fremover være centraliseret hos de største medlemsstater,« siger Drude Dahlerup til Information.

Miskmask i Nice
De nye stemmevægte i EU’s ministerråd betyder, at medlemsstaternes befolkninger fremover vil veje med som en delfaktor, når regeringslederne skal stemme om Kommissionens forslag.
De 15 regeringslederne kunne kun blive enige om en yderst kompliceret model, hvor der vil gælde hele tre forskellige stemmevægte i Ministerrådet.
Resultatet betyder bl.a., at det vil blive meget vanskeligt at komme uden om Tyskland, når der vedtages beslutninger.
»Det er en ulidelig situation, at stormagterne fremover vil kunne bestemme i EU. Jeg mener derfor, at vi nu bør stå i valget mellem enten at rulle samarbejdet tilbage eller skabe et føderalt EU. Begge modeller vil faktisk også være bedre end det miskmask, man nu har lavet,« siger Dahlerup:
»Hidtil har kampen i EU udspillet sig mellem de lande, som ønsker henholdsvis en mellemstatslig og en føderal udvikling. Det var imidlertid de store lande, som vandt slaget i Nice, og dermed står den ny skillelinje mellem de store og de små lande.«
Drude Dahlerup kan godt forstå, at de europæiske føderalister er frustrerede:
»Nice-traktaten går forbi en føderalistisk tankegang og mere i retning af en magtkamp mellem de store lande. Jeg forstå godt, at føderalisterne er skuffede, ligesom jeg er skuffet, fordi jeg ønsker, at EU bliver rullet tilbage,« siger Dahlerup.
Junibevægelsens skift fra at fokusere på frygten for Europas Forende Stater til nu at rette skytset mod stormagternes Europa, skaber kun hovedrysten hos talskvinden for Nyt Europa, den tidligere SF-næstformand Christine Antorini.
Hun er forundret over, at nej-bevægelserne fortsat forsøger at skabe skræmmebilleder af EU-samarbejdet, som ikke er i tråd med den faktiske udvikling:
»Nej-bevægelsernes reaktion på Nice-traktaten er rigid og rituel. Man lægger blot en plade på, og afspiller den samme gamle sang om, at den føderale superstat venter lige om hjørnet. Og hvis det så bliver lidt for svært at argumentere meningsfuldt for, at Nice-traktaten reelt rummer skridt i en føderal retning, ja så er det naturligvis bare endnu værre. Det er en febrilsk argumentation, som folk forhåbentligt vil kunne gennemskue med tiden,« siger Christine Antorini.
Hun er skuffet over, at det ikke lykkedes at indføre flertalsafgørelser på de områder, hvor Danmark ville kunne bidrage positivt til EU-samarbejdet, såsom grønne afgifter og regler om fælles satser for selskabsskatter.
»Jeg synes faktisk, at det er et meget stort problem, at de danske nej-bevægelser tilsyneladende ikke længere deler virkelighedsopfattelse med stort set alle andre politikere og partier i resten af Europa. Nej-bevægelserne forholder sig ikke længere til substansen, men fortsætter deres retorik, som om de lever i en anden verden,« siger Antorini.

Integrationsdynamo
Den gamle krigsregel om, at hvad der er dårligt for fjenden, også er godt for én selv, gælder bestemt ikke i den danske EU-debat. Europa-parlamentsmedlem for Folkebevægelsen mod EU, Ole Krarup, lader sig således ikke påvirke af den udbredte kritik af Nice-traktatens lave ambitionsniveau.
Han fastholder – modsat Junibevægelsen – at EU med hastige skridt er på vej mod en føderal superstat:
»Efter Nice er der ingen tvivl om, hvilken retning EU-samarbejdet bevæger sig: Nice-traktaten er endnu en integrationsdynamo, der vil udvide EU-samarbejdets omfang betydeligt. Kritikken fra de mest integrationsivrige politikere og statsledere er ren teatertorden. De kan aldrig få union nok,« siger Ole Krarup, og påpeger, at de nye muligheder for at skabe et såkaldt ’forstærket samarbejde’ vil medføre en voldsom dynamik i retning af mere politisk union i Europa.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu