Højesteret skal måske tage stilling til, om Nice-traktaten indebærer suverænitetsafgivelse, vurderer EU-eksperter
En ny grundlovssag er muligvis på vej i forbindelse med Nice-traktaten. Således vurderer jurister over for Information, at danske borgere vil have et udmærket grundlag for at lægge sag an mod regeringen for brud på Grundloven, hvis den afviser at sende Nice-traktaten til folkeafstemning.
En af dem er advokat Christian Harlang, der var med til at føre den oprindelige grundlovssag mod regeringen i foråret 1998 ved Højesteret. Harlang mener, at Nice-traktaten sandsynligvis vil komme til at indeholde elementer, der vil indebære suverænitetsafgivelse. Især hæfter han sig ved forslaget om at indføre en umiddelbar eller forsinket rotationsordning for kommissærer. Hvis det forslag gennemføres, vil Danmark miste sin permanente kommissær, og det vil efter Harlangs mening indebære en så markant ændring af grundlaget for Danmarks indtræden i EF i 1972, at de danske vælgere skal høres.
Rotationsordningen
Dermed ligger Harlang på linie med EF-retsekspert Peter Vesterdorf, Håndværksrådet. Han udtalte for nylig, at indførelsen af en rotationsordning efter hans mening meget vel kunne udløse en dansk folkeafstemning.
Også andre juridiske kilder ser en risiko for, at regeringen handler grundlovsstridigt, hvis den undlader at sende en traktat, der indebærer en opgivelse af den permanente danske kommissær, til folkeafstemning.
Den generelle juridiske vurdering er, at det vil være af stor interesse for både borgere, jurister og det politiske miljø, hvis Højesteret tager stilling til sagen.
Socialdemokratiets EU-ordfører, Claus Larsen-Jensen, afviser imidlertid at gå ind i spekulationerne om eventuelle grundlovsmæssige implikationer, før der foreligger en færdig traktat. Efter hans mening er det slet ikke sikkert, at spørgsmålet om opgivelse af en dansk kommissær bliver relevant.
»Det ser ud til, at man muligvis bliver i stand til at indgå en aftale, der sikrer, at hvert land får en kommissær indplaceret i et nyt hierarki i Kommissionen,« siger han til Information: »Og hvilke lande vil også opgive deres kommissærposter? Det svarer jo til ikke at blive inviteret med til børnefødselsdagen.«
Bortset fra spørgsmålet om Kommissionens fremtidige indretning mener Christian Harlang også, at der af andre årsager er grundlag for at anlægge en ny sag mod regeringen for at have overdraget suverænitet til EU i strid med grundloven. Han henviser til, at de to hovedforudsætninger, som Højesteret lagde til grund for sin frifindelse i 1998, muligvis er bristet i dag:
Højesteret udtalte dengang, at regeringen ikke havde begået grundlovsbrud ved
at indgå Maastricht-traktaten, fordi den ikke gav EF-Domstolen i Luxembourg forrang over for de danske domstole. Men det gør Amsterdam-traktaten, der siden er blevet vedtaget, påpeger Christian Harlang.
Højesteret lagde også til grund for sin frifindelse, at regeringen ikke kunne dømmes for sin brug af paragraf 235 den såkaldte gummiparagraf i årene op til afstemningen om Maastricht-traktaten, fordi Højesteret valgte i sine præmisser at se bort fra den hidtidige anvendelse af paragraf 235.
»Men der er gået syv år, siden Maastricht-traktaten trådte i kraft,« siger Christian Harlang: »Og jeg synes, at det kunne være en god idé at undersøge, om man i de forløbne syv år har anvendt den nuværende paragraf 308 der er identisk med den daværende paragraf 235 på en grundlovsstridig måde.«
Harlangs lyst til at gå i retten med regeringen imødegås af Claus Larsen-Jensen: »Harlang vil anlægge en retssag, hver gang der er noget, han ikke kan lide politisk,« siger han: »Og det er ikke meningsfuldt. Naturligvis skal Grundlovens regler respekteres. Men vi ved jo, at jurister af og til bruger deres juridiske evner til at understøtte de politiske holdninger, som de har i forvejen. Og jeg vil ikke forholde mig til udsagn, der fremkommer på den baggrund.«
