Af Lars Mogensen og JACOB LANGVAD Informations udsendte medarbejdere
Den danske regering er optimistisk forud for de sidste afgørende forhandlinger.
Den ny traktat skaber ikke særlige problemer for den danske model
Optimisme
NICE Den danske regerings hidtidige modstand mod at lade beslutninger om vandrende arbejdstageres sociale rettigheder overgå fra enstemmighed til flertalsafgørelser er foreløbigt blevet afmonteret i det franske EU-formandsskabs seneste traktatudkast.
Her præciseres det, at der kun vil blive tale om koordination mellem medlemslandene, og at det vil kræve enstemmighed, hvis nye personkredse (læs: indvandrere) og ydelser (læs: efterløn) skal overgå til flertalsafgørelser i fremtiden.
Den omstridte artikel 42 er samtidig blevet tilføjet en politisk erklæring, der fastslår, at Ministerrådet og EU-parlamentet skal være »varsomme« med at benytte artiklen, hvis koordinationen af de vandrende arbejdstageres rettigheder skaber en »afgørende effekt« på medlemlandens finanspolitiske stabilitet.
Herudover understreges det i erklæringen, at det såkaldte pro rata temporis-princip fortsat bør gælde i forbindelse med udbetaling af sociale ydelser.
Det betyder, at arbejdstagere kun kan få udbetalt sociale ydelser i det omfang, de tidligere har indbetalt til dem og sparet op i form af forsikring eller skat. Justitsministeriet har endvidere skrevet et responsum, der konkluderer, at Danmark vil kunne vinde en eventuel sag ved EF-domstolen i Strasbourg, hvis andre lande skulle tolke artiklen til skade for den danske velfærdsmodel.
Ifølge statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) er frygten for, at den danske velfærdsmodel vil kunne trues af overgangen til flertalsafgørelser på det sociale område, dermed ikke længere aktuel:
»Det tegner alt i alt meget fornuftigt. Artikel 42 bygger nu på et solidarisk princip, som vi sagtens kan leve med. Der er ikke længere mange hår i dén suppe,« siger Poul Nyrup Rasmussen.
Planer om ny traktat
Regeringen er også tilfredse med det foreløbige udkast til den såkaldte overvågningsbestemmelse, som det franske formandskab har foreslået i kølvandet på sanktionerne mod Østrig:
»Artikel 7 ser også meget fornuftig ud. Det er vigtigt, at vi kan sende advarselssignaler, hvis der opstår problemer med menneskerettigheder. Danmark bliver jo allerede overvåget af Amnesty, FN og Østersørådet. Og derfor kan vi også godt tage denne med« siger Poul Nyrup Rasmussen.
Den mest overraskende melding fra dansk side ved Nice-konferencens begyndelse var dog, at Danmark nu kan acceptere, at der afholdes endnu en regeringskonference allerede om få år:
»Det er et stærkt ønske fra Tyskland, og det vil vi ikke stille os i vejen for. Men det er afgørende for os, at optagelsesforhandlingerne sker på grundlag af Nice-traktaten,« siger Nyrup, og understreger dermed, at en en eventuel aftale om om en ny regeringskonference ikke må bruges som undskyldning for at udskyde EUs udvidelse.
Kun ét dansk veto
Den danske regering har dermed kun ét reelt problem tilbage. Og her vil den nedlægge veto i forhold til formandskabets forslag om at lade spørgsmål vedrørende den kollektive organisering på arbejdsmarkedet overgå til flertalsafgørelser. Danmark har lige fra forhandlingernes begyndelse afvist forslaget, som regeringen mener vil underminere den særlige danske arbejdsmarkedsmodel, hvor parterne selv vælger deres repæsentanter og forhandler uafhængigt af enhver form for politisk indblanding.
Kilder i den danske forhandlingsdelegation vurderer dog, at det næppe bliver et problem for Danmark at nedlægge veto på den pågældende Artikel 137F, idet andre medlemslande også er modstandere af forslaget, og fordi emnet ikke er afgørende for selve udvidelsesprocessen.
Danmark er dermed nået frem til det skelsættende punkt, som har været alle landes oprindelige ambition: At forhandlingerne i Nice udelukkende skulle handle om de institutionelle problemer, som alle medlemslande er fælles om; nemlig hvordan EUs institutioner kan reformeres, så kandidatlandene i Øst- og Centraleuropa kan optages uden at skabe handlingslammelse i det europæiske samarbejde.
Eksperter står parat
Selvom den danske regering ikke længere mener at have flere særlige, nationale problemer med Nice-traktaten, er det dog langt fra sikkert, at nye forslag til traktatændringer ikke vil blive kastet på bordet under de afgørende forhandlinger. Den danske forhandlingsdelegation i Nice har også et historisk omfang, idet regeringen i år har valgt at medbringe et ekstra stort antal fageksperter fra en lang række ministerier.
Embedsmændene fungerer som backing-group i tilfælde af, at nye forslag skulle blive inddraget i forhandlingerne. Det frygtes bl.a., at de aktuelle problemer med kogalskab kan blusse under forhandlingerne og dermed gøre det endnu mere besværligt at nå til et kompromis på de betændte spørgsmål om stemmevægte og kommissærposter.
Forhandlingsdelegationen rummer også to eksperter i Grundlovens suverænitetsparagraf fra Justitsministeriet, hvis der atter skulle opstå tvivl om, hvorvidt Danmark risikerer endnu en folkeafstemning på grund af nye ændringsforslag.
