Læsetid: 4 min.

Øst for Nice

6. december 2000


*Regeringerne i de 10 ansøgerlande fra Øst- og Centraleuropa er alle til stede i Nice for at følge topmødets gang. Men de har ingen indflydelse på forhandlingerne, selv om et kompromis om stemmevægte, flertalsafgørelser og kommissionens størrelse er afgørende for, hvornår de første ansøgere bliver lukket ind. Slaget følges tæt: En fiasko i Nice vil føre til skuffelse og euro-skepsis i Riga, Warszawa og Budapest.

Forrest i ansøgerfeltet
*Ungarn er ifølge analytikere klart det ansøgerland, der er tættest på EU-medlemskab. Landet har gennemført store reformer, tiltrukket store udenlandske investeringer og har den største økonomiske vækst af alle kandidatlande – i år skønnes den at blive syv procent af BNP. Blandt manglerne nævner EU-Kommissionens årlige statusrapport behovet for øget støtte til landets roma-befolkning (sigøjnere), for langsom sagsbehandling ved domstolene og et dårligt fungerende tilsyn med banker og pensions-kasser. Landet ventes dog at være fuldt parat 1. januar 2003.

*Estland følger lige efter. Landet får igen positiv økonomisk vækst i år efter at være ramt af virkningerne efter Ruslands økonomiske sammenbrud i 1998.Estland har gjort fremskridt, hvad angår integrationen af det store russiske mindretal – dog mangler fortsat en tilpasning af sprogloven, der hævdes at diskriminere russerne. Andre mangler: Et højt budgetunderskud, landets miljøbelastende produktion af olieskifer må afvikles, og en landbrugsreform gennemføres.

*Sloveniens økonomi, målt i BNP pr. indbygger, er på niveau med de dårligst stillede EU-landes og er klart bedre end de øvrige kandidatlandes. Landet ventes fortsat at komme med i første udvidelsesbølge. Men der er problemer. Først og fremmest foregår privatiseringen af landets statslige virksomheder alt for langsomt. Staten har fortsat alt for stor indflydelse, ikke mindst gennem de statslige banker. Udenlandske investorer tøver derfor.

*Polen kunne i år glæde sig over en langt mere positiv bedømmelse end i 1999 og er nu igen med i førergruppen. Harmoniseringen af landets love med EU’s lovgrundlag skrider hastigt fremad, og den økonomiske fremgang fortsætter. Største problem i forhold til EU er fortsat det underudviklede polske landbrug. »En klar, sammenhængende og finansieret strategi for landbruget er endnu ikke udviklet«, hedder det. Miljølovgivningen kræver store forbedringer, og arbejdskraftens fri bevægelighed og ikke-polske statsborgeres ret til jordopkøb er fortsat to større forhindringer.

*Tjekkiet har længe været EU-kommissionens smertensbarn: Økonomisk blandt de bedst stillede, men tilsyneladende uden politisk vilje til at gennemføre reformerne. Rapporten er dog mere positiv end sidste år, hvor Tjekkiet direkte blev advaret om, at landet risikerede at falde ud af førerfeltet. Men tilbage står de manglende reformer af landets administration og af retsvæsenet. Korruption og økonomisk kriminalitet. Overbefolkede fængsler og en stigning i tilfælde af trafficking, smugleri og salg af kvinder og børn. For ringe indsats for miljøet.

Forfølger-feltet
*Slovakiet kom ikke med i den første gruppe på grund ministerpræsident Vladimir Meciars autoritære regering – men har genvundet terræn siden Meciars fald i 1998, har nu en bedre økonomi end både Polen og Estland og har sat et højt tempo i harmoniseringen af landets love til EU’s. »Uenighed inden for den regerende koalition har dog fået reformprocessen til at tabe fart,« hedder det i rapporten.

*Letland har gennemført en stor del af , hvad EU har krævet. Landbrugsreformer skal videreføres. Det samme skal reformerne inden for den offentlige administration. Men Letlands helt store problem – som det deler med andre ansøgerlande – er »behovet for at udvikle en professionel og stabil stab af embedsmænd«.

*Litauen har vedtaget en række afgørende reformer, bl.a. en ny straffelov og en ny retsplejelov, og har med succes bekæmpet korruption. Økonomien er i fremgang, men Kommissionen efterlyser større disciplin i statsbudgettet. Hvad angår en af hindringerne for EU-medlemskab, den fortsatte drift af det usikre atomkraftværk i Ignalina, har regeringen vedtaget en energiplan, der bygger på en udfasning af brugen af strømmen fra værket.

Bagtroppen
*Bulgarien har gjort fremskridt – bl.a. med vedtagelse af store sundheds- og pensionsreformer. Også på andre områder går de trufne beslutninger i den rigtige retning. Men – som det hedder i Kommissionens årsrapport – »kapaciteten i Bulgariens adminstration og retsvæsen til at sikre, at beslutningerne også føres ud i livet, er begrænset«. Det retslige system er fortsat svagt, og der gøres for lidt for at udvikle det. Korruption er stadig et meget alvorligt problem. Det noteres med tilfredshed, at de bulgarske myndigheder har forpligtet sig til at lukke alle fire reaktorer i det omstridte Kozloduy-atomkraftværk.

*Rumænien »kan ikke anses for at have en fungerende markedsøkonomi og vil ikke være i stand til at klare konkurrencen fra markedskræfterne inden for EU«, hedder det direkte i rapporten. Rumænien er da også det eneste land, hvis borgere skal have visum for at komme ind i EU – på grund af en for ringe grænsekontrol. »Fraværet af en sund finanssektor stiller sig i vejen for økonomisk aktivitet«, hedder det i rapporten, som også noterer, at der inden for nøgleområder som landbrug, beskæftigelse, sociale forhold og miljø »ikke er sket væsentlige fremskridt« siden 1999. Endelig vækker det fortsat høje niveau af diskrimination af landets romaer sigøjnere »alvorlig bekymring«.

*Kilde: EU-kommissionens årlige rapport om, hvilke fremskridt hvert kandidatland har gjort i det seneste år og, hvad der fortsat mangler at blive gjort.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu