Læsetid: 3 min.

One-man juleshow

1. december 2000

Jim Carrey tromler derudad i den ikke særligt børnevenlige julefilm ’Grinchen – julen er stjålet’

Ny film
Jim Carrey giver den simpelthen hele armen i Ron Howards udstyrsstykke af en (anti)julefilm Grinchen – julen er stjålet. Han hopper, fjoller, grimasserer, brøler og snakker sig igennem den 105 minutter lange film, der ville være et ganske vægtigt argument mod at fejre jul – havde det ikke været for den vattede slutning, hvor alting vendes på hovedet i den lykkelige slutnings ånd.
Grinchen er temmelig en kedelig fyr. Det mener i hvert fald de spidsnæsede og stortandede indbyggere, hvem’erne, i den afsondrede bjergby Hvemstrup (Whoville på amerikansk), for hvem julen er årets vigtigste højtid, og gaveindkøb er selve indbegrebet af det søde liv.
Men for Grinchen, et grønt, behåret væsen, der bor i bjergene over byen, er julen noget af det værste, han kan forestille sig. I sit sædvanlige selvmedlidende og ætsende onde lune benytter han enhver lejlighed til at sabotere højtiden for de sagesløse hvem’ere. Derfor bliver det heller ikke særligt positivt modtaget, da den lille hvem-pige Cindy Lou sætter sig for at føre Hvemstrups beboere sammen med Grinchen igen – tværtimod afføder det en krise af de større, hvor julens forbrugsfest er tæt på at blive aflyst.
Men som alle rigtige julehistorier har også Grinchen en opbyggelig morale, hvor julens sande værdier kommer for en dag, og vi finder ud af, at Grinchen selvfølgelig ikke er så forfærdelig, som vi går og tror.

Udfald mod julen
Grinchen er ret beset ét langt, sarkastisk udfald mod den forbrugsfest, julen har udviklet sig til at være. Ironisk nok en forbrugsfest, filmen selv på forhånd er en del af med sit åbenlyse publikumstække og storsælgende merchandise. Derfor klinger budskabet om at finde ind til julens immaterialistiske ånd også en smule hult, som det folder sig ud i filmens sidste 15 minutter. Man tager sig selv i at spekulere på, om forfatteren af børnebogen bag filmen, Dr. Seuss, ikke vender sig i sin grav over de friheder, Ron Howard og manuskriptforfatterne har taget sig i forhold til originalen.
Filmens Tim Burton-agtige univers er imponerende og flot. Og så er den sjov, det indrømmer jeg – den tør mere end mange andre film i samme genre. Der er kul på Carrey, når han i fuld Grinch-makeup crooner og vrisser sig gennem en mean antijuleblues, når han har ondt af sig selv og ikke kan finde på noget at lave, når han lader sarkasmerne flyve om ørene og mest af alt henover hovedet på den uskyldsrene Cindy Lou, eller når han gang på gang refererer til film og tv-serier, jeg vil mene, man skal være voksen for at fatte meningen med. Så har Grinchen et problem udover kun én interessant figur, Grinchen selv – så er det, at den slet ikke er for børn. Den er alt for ond, sarkastisk og selvbevidst til, at børnene kan få noget ud af den. Aldersgrænsen er sat til syv år, og filmen sendes ud i både en original version med undertekster og en eftersynkroniseret version, men udover det rent falden-på-halen-komiske, tvivler jeg på, at børn under ti år overhovedet vil fatte scener som den, hvor Grinchen deltager i et sækkevæddeløb, og det forvandler sig til en parodi på Chariots of Fire, komplet med slow motion og Vangelis’ musik. Eller da Hvemstrups borgmester frier til sin udkårne, og frieriet udspilles som et kulørt gameshow, hvor hun kan få en rød sportsvogn med oven i hatten, siger hun ja. Grinchen julen er stjålet er hovedsagelig en Jim Carrey-film for Jim Carrey-fans, i hvilken Jim Carrey gør det, Jim Carrey er rigtig god til: Spiller en respektløs galning med en frenetisk udladning af verbal humor og fysisk kraftanstrengelse.

*Grinchen – julen er stjålet. Instruktion: Ron Howard. Manuskript: Peter Seaman og Jeffrey Price. Amerikansk (Palads, Scala og CinemaxX i København)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu