Læsetid: 3 min.

Ortweds rumlige greb

9. december 2000

Kirsten Ortwed tager de store begreber og navnlig døden i ed i sine sarkofaglignende skulpturer

Udstilling
Billedhuggeren Kirsten Ortwed (f. 1948) har udgangspunkt i 70’ernes konceptuelle og minimale kunst. Det mærker man stadig. Hun er en af de få kvindelige billedkunstnere, der er nået frem i forreste række herhjemme, og som oven i købet er kendt i udlandet.
I 1997 repræsenterede hun Danmark ved biennalen i Venedig og vandt international opmærksomhed dér med sine balkoner og aluminiumsskulpturer til gulvet, Tons of Circumstances. I Horsens har hun netop vundet over fem internationale, mandlige kunstnere i konkurrencen om en udsmykning til Torvet med sin vandkunst Beringsøen.
De øvrige kunstnere var giganter som Antony Gormley, Christian Lemmerz, Wainer Vaccari, arkitekten Jeppe Aagaard Andersen og Bjørn Nørgaard.
Om sit værk siger hun selv, at hun ville lave en ø, med reference til Vitus Bering, et værk, modelleret op i ler og herefter støbt i bronze, et værk, »der både er en ø og et stræde, hvor øens størrelse er så forskelligartet set fra alle verdenshjørner, at man tvinges til at bevæge sig rundt om den, for at ’kortlægge’ den.«
Som det fremgår, knytter Kirsten Ortwed altid en lang række overvejelser til sine værker. Også når hun arbejder med tilfældet som generator for den skabende proces, hvilket hun har gjort i flere omgange, hvor hun har kastet lerblokke ned fra en vis højde og derved skaber en ny morfologi ud fra kastets tilfældige kurver.

Form minus følelse
Ortwed er en stram og konsekvent kunstner. Hendes værker toner rent flag. De er form minus følelse og ideologi. De er ligesom destillater af en større sammenhæng, idet de synes at inddampe materien og lader essensen i tørret form træde frem. Men de er samtidig meget modsætningsfyldte og komplekse og kalder på betragterens intellektuelle refleksioner.
Indimellem kan hendes skulpturer imidlertid være så knappe i formen og rummene så renset, at kunsten først opstår efter længere tids intellektuel indsats af betragteren. Synapserne og neuronerne kommer på hårdt arbejde, når kunstneren hedder Ortwed.
Men i sine værker til Overgaden har Kirsten Ortwed taget livtag med historien, hvorved hun bevæger sig ud på værdiernes farlige tumleplads og tager stilling til noget, der hidrører fra det levede liv.
»Stop Over«-udstillingen rummer en hårrejsende skulpturgruppe, bestående af 12 sarkofaglignende værker. Et belastet tal i kristen kultur. Det er hendes monument Raoul Wallenberg til Raoul Wallenbergs Torg i Stockholm, som danskerne hermed får lejlighed til at se. Først var de i Horsens Kunstmuseum og nu er de altså rykket mod øst.
Wallenberg reddede tusindvis af ungarske jøder fra gaskammeret under 2. Verdenskrig, og det er en hommage til denne humanismens frontkæmper, dette værk, der er en skulpturel kæmpepræstation af Ortwed. Disse bronzeulpturer er sorte, og deres ’kroppe’ – hvoraf nogle ligner høvle – ligger eller sidder og danner kontrast til transportkasserne, der fungerer som sokler. Der opstår en meget smuk materialemæssig spænding!
I Stockholm vil de selvsagt blive placeret anderledes. Dér vil de sokkelløse, sorte bronzekroppe blive placeret i en halvcirkel. Men transportkasserne er en fabelagtig ramme og vækker mindelser om jødetransporterne under krigen, og selve figurerne indtager så menneskelignende positurer, at de giver associationer til døde kroppe. Det lugter på en overført måde af død i Overgaden for tiden. Det er stærkt og monumentalt, og i lige så høj grad en hommage til de mennesker, som Wallenberg ikke nåede at redde.

Spor i materien
I Galleri Susanne Ottesen har Kirsten Ortwed installeret sig så minimalt, som tænkes kan. Hun trækker marmorperler på snor i de otte værker Floor to Ceiling, der lever op til navnet, idet de er udspændt 4,55m fra gulv til loft.
Otte marmortyper fra det perlemorsfarvede Rosa Norvegio til det sorte Nero Belgio forlener disse håndbold store kugler med et skær af ædelstenens funklende luksus, og samtidig er de stramme og kommenterer rummet, som vi på en sær måde får rettet vores opmærksomhed imod.
I et lille mellemrum ses skulpturen The Sculptor’s Pallette af bronze og onyx. Fornemme materialer. I leret har hun lavet spor, som er gået videre over i den sorte bronze. Et blødt materiale, der størkner og brækker af bliver således transformeret til et evigt stof i smeltediglen. Det er på en måde dét, det hele handler om. At sætte spor i materien. At rejse en krop af minder.
nKirsten Ortwed: The Sculptor’s Palette. Galleri Susanne Ottesen, Gothersg. 49, Kbh. Ti.-fr. 10-13 & 14-18, lø. 10-14. Til 27. jan.

*Kirsten Ortwed: Stop Over. Overgaden, Ovengaden neden Vandet 17. Ti.-sø. 13-17. Til 31. dec.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her