Læsetid: 5 min.

Pinen trækker ud for syge briter

30. december 2000

Det britiske sundhedsvæsen døjer med alenlange ventelister og for ringe effektivitet. Regeringen nøler med flere ressourcer

LONDON – Derek Pritchard på 72 fra den lille by Deganwy i det nordlige Wales er en vred mand. Så vred, at hans stemmer begynder at ryste, når han taler om det britiske sundhedsvæsen.
For han føler sig forrådt af det. Eller rettere, han synes, at det offentlige, skattefinansierede sundhedsvæsen i Storbritannien har forrådt hans hustru. Da det i sommer blev klart, at hun havde behov for en hjerteoperation, fik hun at vide, at hun måtte vente, til der blev plads. Først så hun kunne få de nødvendige undersøgelser og siden på selve operationen. Naturligvis, mente de to ældre mennesker – men hvor længe?
»Jeg spurgte lægen, hvor længe det ville vare. ’Det ved jeg ikke,’ sagde han. Så sagde jeg, tre måneder, doktor? ’Det ved jeg ikke,’ sagde han. Jamen De må da have en idé om det, sagde jeg. Så sagde han ti måneder,« fortæller Derek Pritchard.
Hertil kom ventetid på diverse undersøgelser, og Fru Pritchard ville nå op på en ventetid på halvandet år.
»Så blev jeg vred og indrykkede en annonce i det lokale dagblad. Jeg bad alle, der havde ventet i mere end tre måneder, om at kontakte mig. Jeg blev fuldstændig over-svømmet af henvendelser,« fortæller Derek
Pritchard.
Det førte til en hel kampagne i det nordlige Wales for bedre sundhedsforhold. Der blev skrevet breve til de lokale medlemmer af parlamentet, til medlemmerne af Wales’ egen forsamling i Cardiff, til regeringen, medierne med videre.
I dag ser det ud til, at Fru Pritchard langt om længe kan få sin operation – efter kun seks måneders ventetid.
»Det var aldrig sket, hvis jeg ikke havde rusket lidt op i sagerne,« siger hendes mand.

Nationalt problem
Det nordlige Wales er måske et specielt sted med dårlige transportforbindelser, relativt sparsom befolkning og langt til alle vegne. Men lignende historier findes over hele Storbritannien.
Dagbladet The Guardian beskrev for ikke så længe siden, hvordan Colin Terry fra Hemel Hempstead lige uden for London solgte sin bil, så han kunne betale de 7.000 pund (ca. 84.000 kroner), som en hjerteoperation ville koste. Han blev simpelt hen træt af at vente. På det tidspunkt havde han befundet sig på en venteliste i otte måneder.
Det er ikke bare hjertepatienter, der havner på alenlange ventelister. For eksempel har en række fremtrædende neurologer skrevet et vredt læserbrev til den skotske avis The Scotsman, hvor de påpeger, at mennesker med livs-truende sygdomme som scle-rose og Parkinsons syge kan vente i op til et helt år, før de overhovedet kan komme til at se en specialist.
Folk klager også over, at det tager for lang tid at få en tid hos deres praktiserende læge – det er ikke ualmindeligt, at det tager en uge. Når man så endelig er kommet ned hos doktoren, har han eller hun til gengæld ikke ret meget tid. Den gennemsnitlige konsultationstid hos en huslæge er 10-15 minutter.

Mangelsyge
Der er stort set mangel på alt i det britiske sundhedsvæsen. Læger, specialister, sygeplejersker osv. Mangelen på sygeplejersker har f.eks. ført til, at Storbritannien nu importerer dem fra lande som Filippinerne.
De britiske sygeplejersker rejser derimod den anden vej. De flyr de dårlige forhold, de lange arbejdstider og den dårlige løn hjemme for bedre livsvilkår i f.eks. Australien og New Zealand.
Mellem marts 1999 og marts 2000 søgte 5.000 sygeplejersker job i udlandet, siger sygeplejerskernes nationale organisation.
Derek Pritchard fortæller, at de lokale helsemyndigheder i det nordlige Wales siden 1998 har forsøgt at få en ny hjertelæge lokket til regionen, efter at den foregående holdt op.
»De kan ikke finde nogen. For der er ikke ret mange hjertelæger,« siger han.
I stedet må regionen nøjes med, at en læge fra Manchester kører rundt og tilser patienter i Nord Wales en gang imellem.
Et af problemerne er penge. Ifølge regeringens egne tal bruger Storbritannien 5,9 procent af bruttonationalproduktet på befolkningens ve og vel, mens EU-gennemsnittet er 0tte procent. Premierminister Tony Blair har lovet briterne, at bringe landet op på gennemsnittet.
Men penge er ikke alt. På Verdensundhedsorganisationen WHO’s hitliste over de 191 medlemslandes sund-hedsvæsener kommer Storbritannien ind som nummer 18. Der er langt bagefter f.eks. Frankrig, men interessant nok foran både Danmark, Sverige og Tyskland.
Og problemerne i det britiske sundhedsvæsen kan ikke bare skyldes, at der er for få læger. Tyskland, som har ca. dobbelt så mange pr. indbygger, som briterne har, er nummer 25 på WHO-listen.

Udbrændthed
New Labour-regeringen mener, at der skal mere effektivisering og modernisering til og har sat det som betingelse for at indfri løfterne om at øge sundhedsudgifterne med en tredjedel over de næste fem år.
Blandt andet skal systemet blive bedre til at hele sig selv. Landets ledende medicinske embedsmand, Liam Donaldson, har sagt, at hver tredje hospitalslæge og hver femte huslæge har et eller andet problem med deres arbejdspræstation.
Ifølge Donaldson skal lægerne ganske enkelt blive bedre til at spotte kolleger, der ikke lever op til kravene, og få sat ind med uddannelse eller lignende i tide.
»Mange af vores problemer kan spores tilbage til underfinansiering over 20-30 år,« siger John Appleby, der leder forskningsprogrammet for sundhedssystemer på King’s Fund, en tænketank i London.
»Men der er også sket det, at folks forventninger til sundhedssystemet er steget. De forventer både flere og bedre ydelser. For eksempel er antallet af besøg hos praktiserende læger steget med fire millioner over de seneste tyve år,« siger han.
Efter John Applebys mening vil det tage fire-fem år, før den britiske befolkning rigtigt vil se forbedringer.

Smart politik
Pengene fra regeringen er på vej, men de er kommet temmeligt sent i forhold til, at New Labour kom til magten i 1997. Det er med vilje.
»Der er klar valgtænkning i dette her,« siger Appleby.
For når briterne går til valg næste gang – formentlig til maj – så kan regeringen jo henvise til, at pengene er på vej.
På den anden side kan den ikke beskyldes for at have sløset dem væk, for de er kommet ud i systemet så sent, at deres effekt endnu ikke kan måles. Smart.
Spørgsmålet er så, om den britiske befolkning ikke kan gennemskue det. Det kan de sikkert, men ikke desto mindre er flere penge til sundhedssystemet en ret sikker stemmesluger. For briterne kan godt lide deres sund-
hedsvæsen. Ifølge en ny undersøgelse af briternes sociale attituder, er utilfredsheden på det laveste niveau i de seneste 15 år. Antallet af briter, der vælger privat sundhedsforsikring er statisk.
»Jeg kan slet ikke forestille mig, briterne sætte sig ned en gang om året og sige, nå, hvilken grad af sygesikring skal vi så have i år, ligesom nogle amerikanere gør. Det er simpelt hen utænkeligt,« siger John Appleby.
I det nordlige Wales anerkendes det nok, at New Labour gør noget for at modernisere sundhedsvæsenet og bringe ventelisterne ned. Men spørgsmålet er, om det er det rigtige.
»Det er rigtig nok, at de gør noget. Men de mange penge kommer jo først gennem systemet om flere år,«
»Jeg frygter, at de bare bliver brugt til mere bureaukrati,« siger Derek Prichard resignerende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her