Læsetid: 3 min.

Problembørn er en god forretning

6. december 2000

Fra bueskydning til udlandsrejser. Flere og flere private sælger nu hjælp
til desperate kommuners utilpassede unge

Kajakroning i Sverige.
Bueskydning på den jyske hede eller døgnanbringelse hos en forstående voksen, der selv har gået i ’livets hårde skole‘. Markedet for private hjælpe- og konsulenttilbud til kommuner, der tynges af problemer med de såkaldt utilpassede unge, er i løbet af de seneste fem år blevet meget attraktivt for såvel private firmaer som enkeltpersoner.
»De har mærket, at her var der et behov, og så har de budt sig til,« siger Pernille Kvarning, fuldmægtig i Kommunernes Landsforening (KL).
Også de professionelle, der beskæftiger sig med utilpassede unge, mærker interessen: »Vi får, om ikke dagligt, så i hvert fald mange henvendelser fra folk, der tilbyder sig – eller fra folk, der har en god projektidé og derfor vil høre, hvordan man kommer videre,« siger Finn Knudsen, leder af den tværfæglige projektforening PRO, til Information.
PRO formidler kontakt mellem kommuner, der ønsker tilbud til sine utilpassede unge, og socialpædagogiske projekter.

Ingen godkendelse
»Mange af dem, der vil lave private tilbud, er kompetente fagfolk, der er trætte af at banke hovedet mod det offentlige. Men mange er også ’ildsjæle‘ uden en faglig baggrund,« siger Finn Knudsen.
Et typisk privat tilbud er,
ifølge ham, ofte rettet mod en enkelt ung og sigter på at rive ham eller hende ud af sit vante miljø – f.eks. ved en rejse til udlandet eller en kreativ aktivitet. Tilbuddet kan koste op mod 100.000 kroner pr. ung pr. måned.
Men PRO er holdt op med at formidle kontakt mellem kommunerne og de private.
»Vi kan ikke stå inde for kvaliteten, hvis vi ikke kan følge projektet på tæt hold og have mulighed for at give supervision. Og det er både svært og dyrt, hvis vi f.eks. skal helt til Sverige og Norge,« siger Finn Knudsen.
Dertil kommer, at mange af de private tilbud ikke er godkendt – simpelthen fordi, der ikke findes nogen godkendelsesinstans eller procedure for projekter, der er matrikelløse (flytter sted, red.)

Unge bliver dyrere
Samtidig med at antallet af private konsulenter og projektmagere melder sig på støttemarkedet, er kommunernes udgifter til ’særlige foranstaltninger‘ for unge vokset med 27 procent fra 1993 til 1998, viser en rapport fra et udvalg i Socialministeriet, der har undersøgt udgiftspresset på særlige foranstaltninger på børne- og ungeområdet.
Den kraftige stigning er primært sket inden for udgifterne til forebyggende foranstaltninger – som f.eks. konsulentbistand og formidlet døgnpleje som opholdssteder. Men rapporten konkluderer, at man ikke præcist kan sige, hvorfor der er kommet en stigning, fordi det statistiske materiale ikke siger noget om, hvordan kommunerne konkret bruger pengene.
Pernille Kvarning fra KL, der har været med til at udarbejde rapporten, vil ikke afvise, at udgiftsstigningen kan have sammenhæng med det hastigt voksende private hjælpemarked.
»Vi fik tilbagemeldinger om, at amter og kommuner bruger de private tilbud, og at det generelt er for dyrt. Dertil kommer, at det ikke er sikkert, man får valuta for pengene. Men ofte føler kommunerne, at de er nødt til at benytte sig af de private tilbud, fordi deres egne tilbud ikke er målrettede nok,« siger hun.
Nogle kommuner vælger nemlig at benytte sig af tilbuddene, når der f.eks. opstår en akut situation, hvor man ikke ved, hvor man skal placere en ung – f.eks. i en overgangsperiode fra en institution til en anden.
Pernille Kvarning peger på, at kommunerne kan blive tvunget ud i de dyre private løsninger, fordi der med medieopmærksomheden på f.eks. de utilpassede unge med indvandrerbaggrund samtidig opstår et offentligt og politisk pres på kommunerne for at gøre noget ved problemet.
»Mange gange sker der jo faktisk det i bestemte områder, der får massiv opmærksomhed, at i stedet for at koncentere indsatsen om at beskytte den unge, kommer det til at handle om at beskytte lokalmiljøet,« siger Pernille Kvarning, Kommunernes Landsforening.

FAKTA
Aflastning koster
*De samlede nettodriftsudgifter for særlige foranstaltninger for børn og unge i kommunerne er steget fra 5,2 mia. kroner i 1993 til 6,6 mia. kr. i 1998 svarende til en stigning på 27 procent.
*2.090 flere familier fik konsulentbistand, dagtilbud el.lign. i 1998 end fire år tidligere.
*2.245 flere børn og unge var i 1998 på aflastningsophold
end fire år tidligere.
Kilde: Socialministeriet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu