En fremragende ny udstilling på Tate Britain viser William Blakes mageløse, men dybt forstyrrende værker
Kunst
LONDON Ved første øjekast er det som om vanvid vælder op af William Blakes (1757-1827) værker i form af dæmoner, monstre og andre sære nattedyr dansende mellem himmel og helvede som synes skabt af selvsamme stof som vores værste mareridt. Blakes samtidige i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet blev frastødt af galskaben og meget få fandt nogen blivende værdi i Blakes særegne blandinger af tegninger, tekst, farver og digte.
Det var først fra midten af 1900-tallet og særligt med de store efterkrigsårgange og eksperimenter med stoffer og deres indvirkning på the doors of perception (sansningens porte), at verden fik øjnene op for Blakes kvaliteter, men siden er han blevet fejret som visionær og dybt original kunstner, der vedbliver med at inspirere mange nutidige kunstnere.
Alligevel har det været de færreste beskåret at se det sande omfang af Blakes enorme kreative produktion. Men det er der nu lejlighed til at råde bod på dersom vejen skulle falde forbi London:
Indtil den 11. februar 2001 viser Tate Britain 639 af Blakes værker. Heriblandt alle hundrede sider med håndfarvelagt tekst og tegninger af mesterværket Jerusalem fra 1820 som det tog Blake 16 år at færdiggøre, og som for første gang siden dets skabelse bliver fremvist i England.
Revolutionernes tid
Det er en til tider næsten overvældende udstilling som ihærdigt forsøger at skabe system i galskaben og samle værkerne for at afdække Blakes mange ansigter: Blake som revolutionær, Blake som gotiker, Blake som trykker og Blake som fortolker af Dante og Milton.
Revolutionerne fejede over kontinentet i Blakes unge år og sociale ændringer synes også at ligge i kortene for England, men som så ofte før lykkedes det for de engelske magthavere at afværge en egentlig revolution uden at ændre synderligt ved de kummerlige kår, som de laveste klasser måtte leve under.
På nær en afstikker til Essex sent i livet levede Blake hele sit liv forskellige steder i datidens skidne London med dens evindelige stank, men med et inferno af liv i rasende trods.
Udstillingen viser hvordan andre samtidige kunstnere med vekslende held forsøgte at skildre datidens London, men det er i Blakes hvirvlende træsnit, at man virkelig fornemmer energien.
Den energi fulgte Blake fra en tidlig alder, hvor fremtoningen af engle og indre
visioner fik ham til at vie sit liv til kunsten. Virkeligheden synes fra en tidlig alder at have mistet sin tillokkelse for Blake som med tiden brugte mere og mere tid i fantasiens verden.
Blake gik ikke i skole, men blev i stedet uddannet som gravør og trykker, og hans plan var at bruge disse evner til at udbrede sine værker. Han forsøgte derfor at sælge sine værker fra eget værksted, men uden større held, hvilket gjorde, at Catherine, hans kone gennem næsten 50 år, og han selv levede det meste af deres liv i armod.
Profetens vanvid
Men hverken armod eller manglende anerkendelse afholdt Blake fra at skabe sine kraftfulde mesterværker. Fra de første illustrerede digtsamlinger Songs of innocence (1789) og Songs of Experience (1794) over de profetiske bøger fra 1780erne og 1790erne til de sene, ufuldendte illustrationer til Dante, opbyggede Blake et meget personligt og originalt univers som samtiden affærdigede som galskab. For eksempel kaldte en anmelder i 1809 Blake for »en uheldig galning, hvis personlige uanstødelighed redder ham fra indespærring.«
Med en så massiv afvisning synes det naturligvis som vanvid, at Blake vedblev med at skabe værker som ingen synes at have den mindste interesse i. Men jo mere han blev afvist, jo mere indædt og sikker blev Blake i sin kunsteriske mission.
Han var overbevist om værdien af sine skildringer i tegning og tekst af sine kunstneriske visioner.
Galskab tager mange former, men nu om dage forsøger moderne lægevidenskab at diagnosticere og behandle mennesker, hvis adfærd er til potentiel skade for dem selv og andre. Til denne diagnosticering bruger lægerne tegn som for eksempel patientens insisteren på stemmer i hovedet eller fremtoning af ikke-eksisterende objekter som tegn på fremskreden galskab. Man kalder det sjældent for vanvid, men bruger oftere kliniske navne som skizofreni og paranoia, der foregiver at dække over mere præcise symptomer.
Ud fra disse kliniske kriterier ville Blake uden tvivl være blevet tilbudt diverse medicin og terapi, som lindrer dagligdagen for mange mennesker, som ellers ville være ude af stand til at have en tilværelse.
Men vores verden ville være blevet fattigere af en Blake på psykofarmaka. I stedet fik vi Blakes fejring af anti-rationaliteten som i det mesterlige portræt af Newton hensunken over sine geometriske figurer. Der er system i Blakes vanvid, og der er dybder og ekstremer i både digtning og kunst som de færreste mennesker møder uden for kunsten.
Udskejelser og mæthed
Udstillingen på Tate Britain forsøger at give nøgler til forståelse og indlevelse i Blakes kunst.
Det er fint sat sammen med pædagogisk struktur, men i sidste ende er det naturligvis værkerne selv der må bære udstillingen. Det kan langt de fleste af Blakes værker og det største problem er således snarere mængden af værker.
Det er vanvid at have stort set hele Blakes massive livsproduktion samlet foran sig og det kræver derfor tid og struktur og helst flere besøg at fordøje indtrykkene.
Blake skrev selv at »the road of excess leads to the palace of wisdom,« men alt for ofte fører udskejelser snarere til mæthed end til visdom.
Har man ikke tid eller mulighed for at se værkerne over flere besøg kan man besøge Tate Britains website, hvor museet har forsøgt sig med interaktiv sider. Det er igen meget pædagogisk opbygget, men uden værkernes fysiske prægnans falder websitet noget til jorden.
Blake forsøgte at udbrede sine værker med trykpressen som var den tids mest effektive middel til massekommunikation. Det ville have været spændende, om man havde prøvet at gentænke Blake i cyberspace i stedet for at henfalde til meget traditionelle websider, som ikke yder værkerne fuld retfærdighed.
Det er derfor vigtigt at opleve de fysiske værkers prægnans på udstillingen og det kan ikke anbefales stærkt nok at besøge og med egne øjne skimte, hvad der findes på den anden side af sansningens porte.
*William Blake på Tate Britain, London. Til 11. feb.
Web: www.tate.org.uk/britain/exhibitions/blakeinteractive/
