Læsetid: 4 min.

Skatten giver ingen lighed

5. december 2000

Omfordelingen i det danske skattesystem er minimal, viser international undersøgelse. Sæt hellere skatten ned, lyder rådet

Det er slet ikke det danske skattesystem, der skaber ligheden i samfundet, som de fleste går tror. Faktisk har de høje marginalskatter slet ingen effekt, hvis målet er at give folk lige muligheder.
Sådan lyder konklusionen i et kontroversielt notat fra en international forskergruppe anført af den anerkendte socialistisk-orienterede økonom John E. Roemer fra USA.
Ifølge notatet ville en fast skat på godt 50.000 kroner skabe lige så meget lighed, som det nuværende system, hvor skattesatsen stiger, jo mere man tjener.
Årsagen er, at danskernes indkomster før skat i forvejen er så lige, at den store omfordeling, der sker via skattesystemet, er uden særlig effekt.
»Resultatet af vores beregninger viser, at en meget, meget stor del af de skatter, som bliver opkrævet, går til at omfordele mellem folk, som har akkurat de samme muligheder. Hvis ambitionen er, at skatterne skal give folk lige muligheder, så ville det faktisk være nok med et fast beløb, der er ens for alle,« siger lektor Torben Tranæs fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet, som er den danske bidragyder til notatet.

Penge i statskassen
Selv om konklusionen er trukket for hårdt op, mener han, at der er en væsentlig grad af sandhed i resultatet. Og det bør man være opmærksom på i en tid, hvor et af de store problemer er at få danskerne til at arbejde mere.
»Vi har en formodning om, at det vil gavne folks lyst til at arbejde, hvis man letter skatten. Fra dette studie har vi samtidig noget, der tyder på, at man måske kan skabe lige så meget lighed som nu, selvom man sænker skatterne. Der ser ud til at være nogle muligheder, som måske endda er betydelige.«
Og statskassen ville faktisk tjene på det, påpeger han.
»Hvis det er muligt at få lige så meget lighed med lavere skatter, og det oven i købet kunne være meget gavnlig i forhold til at få folk i arbejde, ville det give et væsentligt bidrag til finansieringen af velfærdsstaten i fremtiden,« siger Tranæs.
Han mener, at tiden er kommet til at overveje, om ikke marginalskatterne kan sættes ned. Især i den lave ende af indkomstskalaen, som LO foreslog i weekenden. Det ville øge beskæftigelsen.
»LO har fat i en ende her. Hvis man kunne lave en skattereform, som gør, at dem med de lavest betalte fuldtidsjob, kunne tjene lidt mere på at arbejde, ville der komme flere job ud af det,« siger han.
Når forskernes resultater er så markante, skyldes det især, at deres udgangspunkt er væsentlig anderledes, end det er tilfældet i de sædvanlige undersøgelser af lighed. Normalt fokuserer man på, om folks indkomster er lige store. Men her vælger forskerne at sige, at man i de vestlige demokratier er mere interesseret i at give folk ’lige muligheder’.
Torben Tranæs giver et konkret eksempel: »Vi har to personer, der på alle leder og kanter har samme evner. Den ene vælger at arbejde fuld tid, mens den anden arbejder halv tid, fordi han elsker sin fritid. De to mennesker vil have en stor forskel i deres indkomst og ville i alle de nuværende lighedsmål optræde som meget ulige. Men der er meget få mennesker, som vil kalde det for ulighed,« påpeger Tranæs.
Hvis man i det tilfælde alligevel fører en fordelingspolitik med øje på indkomsten, risikerer man at foretage nogle vrid på samfundet, som kan være meget uheldige.

Ikke gratis
Omvendt er det ekstremt svært at bestemme nøjagtig, hvornår folk har lige muligheder. Forskerne har indtil nu kun opereret med at tage højde for tre faktorer: Længden af folks uddannelse, deres intellektuelle kapacitet målt som IQ-kvotient, og deres forældres uddannelse.
»Der er helt klart mange flere faktorer i spil. Derfor er mulighederne heller ikke så lige, som det her ser ud til. Man bør i højere grad undersøge, hvilke faktorer der er afgørende,« siger Tranæs.
At sænke skatten er ikke gratis. Lavere skatter skal følges af lavere offentlige udgifter. Og her gælder det selvfølgelig om at sigte på de områder, hvor omfordelingen er lavest. Torben Tranæs peger på tre mulige områder: Uddannelse, sociale ydelser og arbejdsløshedsforsikring.
»Eksempelvis ser den sociale mobilitet i uddannelsessystemet ud til at være gået i stå. Med andre ord: Det er bare skattebetalinger, som ikke gør noget ved ligheden,« siger Tranæs. Men han advarer samtidig mod at gøre noget forhastet, så længe det er ikke undersøgt bedre, hvad der afgør folks muligheder.
»Jeg tror, at uddannelse fortsat betyder meget, når det gælder lighed, og derfor vil vi efter mit gæt også se mere ulighed som følge af forskellene i uddannelse. Det skal man være meget opmærksom på.«

*Undersøgelsen hedder ’To what extent do fiscal systems equalize opportunities for income among citizens?’ og kan læses på http://pantheon.yale.edu/~jer39/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her