Læsetid: 3 min.

Splitte mine oversættelser

12. december 2000

Eder og forbistrelser af værste kaliber fyger igennem luften i Landsretten, hvor Tintin og den fordrukne kaptajn Haddock er kernen i en strid om retten til oversættelser

Oversættelse
»Tølpere! terrorister! tøsedrenge! tampe! tyranner! sandorme! sandalslæbere! sortsmuskede sjufte! slamberter!«
Sjældent har tonen været så uhøvisk i den høje Landsret, hvor de lærde jurister i disse juledage må lægge øre til bevismateriale af værste skuffe. Sagen i Østre Landsret handler om, hvem der har retten til de danske oversættelser af Krabben med de gyldne klør, Enhjørningens hemmelighed og alle de i alt 24 tegneseriealbum om den krøltoppede verdensreporter Tintin.
Dommeren skal på baggrund af sammenligninger mellem den franske originaltekst og teksten i de danske Tintin-album vurdere, om oversætteren har gjort andet og mere end blot oversætte teksten i taleboblerne. Det vil sige, om oversætteren har ydet en original og særpræget kunstnerisk indsats, der gør, at oversættelsen kan betragtes som et selvstændigt kunstnerisk værk, som han har ophavsretten til.
Det er Tintins danske oversætter, Jørgen Sonnergaard, der har anlagt sag mod forlaget Carlsen, som han mener har skummet fløden pga. Tintins store succes, mens han som oversætter blot er blevet spist af med et ubetydeligt honorar.
Sonnergaard hævder, at det er ham, der har ophavsretten til teksten i de danske Tintin-album, og at forlaget skal betale for deres brug af hans tekster. Kravet lyder på 500.000 kroner.

Forlaget siger nej
Forlaget Carlsen har derimod den opfattelse, at Sonnergaard blot har løst en oversætteropgave, fået sit engangshonorar og dermed for tid og evighed afstået alle rettigheder til forlaget, som af den grund ikke skylder oversætteren mere.
»Hvis oversætteren skulle have ekstra, så kunne håndteksteren (den, der skriver teksten i taleboblerne, red.) jo også komme bagefter og kræve mere,« siger Jesper Holm, administrerende direktør for Carlsen. »Eller tænk på illustratoren af en roman, der sælger godt – skal han også have ekstra, blot fordi romanen bliver en bestseller?«
Det handler altså i sidste ende om penge. Og Tintin har udviklet sig til en rigtig god forretning, der skønsmæssigt over årene har givet det danske forlag indtægter i omegnen af 300 mio. kroner.
Da de første Tintin-album kom på dansk i 1960, var det derimod så som så med gennemslagskraften.
Faktisk havde Tintin været forsøgt introduceret i tegneseriebladet Konkylien allerede i 1950’erne, men uden succes. I retten pegede Sonnergaard på, at det måske kunne hænge sammen med, at de tidlige oversættelser ikke altid var lige opfindsomme, f.eks. blev detektivparret Dupont og Dupond i den danske udgave kaldt for Hansen og Hansen.
Forlaget Carlsen bad Jørgen Sonnergaard om at peppe oversættelsen op sprogmæssigt, hvilket i retten især blev søgt fremhævet ved at studere kaptajn Haddocks eder på fransk og så de udtryk, den danske læser har vænnet sig til fra den kant.

10 kroner pr. side
Selv i de nye sprogligt mere opfindsomme og livlige udgaver havde Tintin svært ved at nå ud til et større publikum.
De første Tintin-album kom kun i oplag på 2.000 og var svære at sælge, men Carlsens direktør, Per Carlsen, var vild med Tintin og bad Jørgen Sonnergaard om at fortsætte med at oversætte serien.
»Jeg fik 10 kroner pr. side, da jeg oversatte de første mange album,« siger Jørgen Sonnergaard til Information.
»Men det var en stor fornøjelse og udfordring, som jeg fandt tid til at lave om aftenen og i weekenderne.«
Op gennem 60’erne udkom der et nyt Tintin-album eller to om året, og Jørgen Sonnergaard fik i alt ca. 30.000 kroner for at oversætte Tintins samlede eventyr.
Men i 1970’erne fik Tintin en vældig popularitet, og de gamle titler blev genoptrykt i nye oplag, så hvert album i dag er kommet i et sted mellem 120. og 150.000 eksemplarer. »Og så er det, at jeg finder det urimeligt, at jeg blot har fået en tiendedel promille i forhold til, hvad forlaget har tjent på mine oversættelser,« siger Jørgen Sonnergaard.
I retten argumenterede Sonnergaards forsvarer for, at hans klient ikke har overdraget sine ophavsrettigheder til forlaget for tid og evighed.
I 1975 lavede Sonnergaard ganske vist en aftale med Per Carlsen, der betød, at han afskrev sig alle rettigheder mod et engangsbeløb på 6.000 kr.
Men aftalen skulle kun gælde i fem år, og sagen handler derfor om, hvorvidt Carlsen skal betale oversætteren for at have genoptrykt nye oplag af Tintin-albummene i de 20 år, der er gået, siden aftalen udløb i 1980.
Tintin-retssagen startede for tre år siden, og efter det afsluttende retsmøde torsdag i denne uge ventes der at falde dom først i det nye år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens sørensen

Man må medgive Sonnengård, at ikke blot Haddocks kontante udbrud og eder - men også de andre hovedpersoners talebobleindhold i serien, Tournesol, Dupond og Dupont, Bjævermose, m.m., er temmelig vigtige for tegneseriens underholdningsværdi. Hergé ville have været stolt over den danske oversættelse, tror jeg!