Læsetid: 3 min.

Støtte til nyskrivninger

14. december 2000

H.C. Andersen Center advarer mod at sætte klassikeren på museum

Nyskrivning
Der er delte meninger i sprog- og litteraturverdenen om, hvorvidt en dansk klassiker som H.C. Andersen bør skrives om, så for eksempel »Snedronningen« bliver mere forståelig for nutidige læsere – ikke mindst børn. Tidligere i år gennemskrev Jens Andersen 29 af H.C. Andersens eventyr, og tirsdag udkom Villy Sørensens nyskrivning af tre af H.C. Andersens eventyr H.C. Andersens Vintereventyr på bog og cd. Og det er disse nyskrivninger, der har ført til debat i litteraturverdenen.
Direktør for Dansk sprog- og litteraturselskab, Ivar Kjær, mener, at nyskrivningen er unødvendig og udvander eventyrene.
»Det er i bund og grund forkert, fordi man i stedet for at stille læseren over for nogle udfordringer, skærpe vores sprogsanser og udvikle vores sprog, fjerner nuancerne og gør det hele plat ved at nyskrive eventyrene« siger Ivar Kjær, der dog endnu ikke har læst Villy Sørensens udgave.
I stedet bør den voksne forklare de ord, som børn ikke umiddelbart forstår, mener han. Dansk Sprog- og litteraturselskab har tidligere udgivet H.C. Andersens eventyr i fem bind, hvor de gammeldags ord, som heller ikke alle voksne forstår, er forklaret bagerst i hvert bind.
»På den måde kan den voksne få en lille samtale med barnet om de gammeldags ord,« siger Ivar Kjær.
På forlaget Achehoug, der står for udgivelsen af Villy Sørensens nyskrivning, mener forlægger Lars Ringhof, at man bør arbejde videre med de klassiske tekster, for at de ikke dør hen.

Uhellig Andersen
»Hvorfor skal vi holdes fast, og hvorfor må vi ikke arbejde med denne arv, udvikle sproget og hele tiden forsøge at skabe en læsværdig udgave til den tid, vi lever i? Vi synes ikke, at H.C Andersen er så hellig, at man ikke må arbejde med ham,« siger Lars Ringhof. »Men vi forventede naturligvis, at nogle puritanere ville have en anden holdning,« siger han.
Han vil ikke risikere, at H.C. Andersen er så svær at læse, at han en dag ikke har et publikum og mener ikke, at nyskrivningen skader H.C. Andersen. Derimod håber han, at nyskrivningen vil skaffe nye læsere og understreger, at Villy Sørensen ikke har ændret meget i de originale tekster.
»Det kan godt være, at det viser sig om tre år, at læserne hellere vil have den orginale udgave, som vi jo stadig udgiver, men derfor kan man godt forsøge,« siger Lars Ringhof.
»Ikke mindst set i lyset af, at vi ikke har noget imod at revidere oversættelser fra fremmedsprog, når vi synes, at de er for prægede af den tid, de er skrevet i. Illiaden, Odysses, Dante og Saxo, som for nylig er blevet gennemskrevet, tog publikum utrolig godt imod,« siger han.
Lars Ringhof bakkes op fra uventet kant – nemlig fra Center for H.C. Andersen Studier på Syddansk Universitet.
»Over for børn er man nødt lave udrensninger i H.C Andersens eventyr af uforståelige ord og erstatte dem med nye ord af samme betydning, for at eventyret glider nemmere ned, og sørge for, at børn ikke stiger af på forhånd og slet ikke læser eventyrene,« siger Johan de Mylius fra H.C. Andersen Center.
»Også over for voksne bør man ændre retsstavningen, for at klassikeren ikke bliver så gammeldags, at den sættes på museum,« siger han.
Johan de Mylius er imidlertid ikke begejstret for Jens Andersens nyskrivning.
»Jens Andersen ændrede så meget på sproget ved f.eks. at skrive ’Gud’ i stedet for ’Den Gode Gud’, at forfatterenens livssyn blev ændret. Men principielt mener jeg, at nyskrivninger er en god idé, hvis det gøres nænsomt.«
»Men det er selvfølgelig svært vurdere, hvor grænsen går, og ’Fyrtøjet’ bør jo nok ikke hedde ’Lighteren’,« siger Johan de Mylius.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu