Læsetid: 3 min.

Den store søvn

9. december 2000

Blandede musikalske bolcher ved Torsdagskoncerten, hvis største bedrift var at præsentere en ny cellist til orkestret

Koncert
Den nordiske tone og mytologi var stemningsgiver ved Torsdagskoncerten i Radiohuset. Carl Nielsens orkesterfantasi Saga-Drøm op. 39 fra 1908 drømmer Gunnars fredsommelige drøm. Værket henter inspiration fra
Nials Saga om islandske Gunnar fra Hlidarende, der er så bjergtaget af den islandske natur, at han trodser en landsforvisning.
Nielsens tonesprog knytter an til sætningen »Nu drømmer Gunnar, lad ham nyde sin Drøm i Fred.« Under opførelsen med Radiosymfonikerne havde man mere lyst til at sove. Måske er der ikke noget at gøre ved det og måske kan musikerne ikke gøre for det – værket er måske bare kedeligt.

Commotio for orgel
Så er der mere tørt krudt i bøssen henunder Nielsens livsaften, hvor konflikt, kompleks kontrapunktik og kamp præger musikken. Komponistens sidste livsfase var stærkt eksperimenterende. Samtidig med at Nielsen stræbte efter helt nye klange, søgte han tilbage til den tidlige vokalpolyfoni og Bachs musikalske katedraler, og forbandt dermed barok storhed med samtidens splintrede udtryk.
Nielsens store orgelværk Commotio op 58 fra 1931 hører til i denne sammenhæng. Det er et stort og kompliceret stykke, som stiller betydelige krav til den udøvende.
Bortset fra de 29 smaa Præludier, der er skrevet for orgel uden pedal, havde Nielsen ikke skrevet for det store instrument. Komponisten sad i Christiansborg Slotskirke og spillede de gamle mestre som f.eks. Buxtehude, Scheidt og Böhm, for at lære orglet at kende. Nielsen nåede i øvrigt ikke at opleve uropførelsen den 6. oktober 1931 i Sankt Maria Kirken i Lübeck med organisten Emil Bangert.
Den krævende musik i Commotio er blevet kaldt
Nielsens 7. Symfoni på grund af den voluminøse arkitektur. Selv gjorde Nielsen en del ud af at fremhæve, at han ikke opfattede orglet som en slags orkester, men som et selv-
stændigt instrument med egen stemme.
Hør det på cd med Ulrik Spang-Hanssen (Paula PACD 55), eller med Grethe Krogh (Danacord DACO CD 447).

Commotio for orkester
Kan man derfor tænke sig at genskrive værket for orkester, for dermed at frisætte den tætte og sammentrængte polyfoni fra orgel-formatet til orkestret og dets mange klanglige og instrumentatoriske muligheder? Det synes mindst to personer at man kan. Først kom Bo Holten med sin orkesterversion, Commotio, uropført 17. august i år af Odense Symfoniorkester. Ved Torsdagskoncerten i forgårs uropførtes Karl Aage Rasmussens Commotio – en tolkning for orkester fra 2000.
Med ordet tolkning punkterer komponisten en eventuel kritik af spørgsmålet om loyalitet over for Nielsen. For der er ikke tale om en ‘oversættelse’ til orkester, men en gendigtning. Rasmussen selv skriver, at i sit nye værk leder »efter de mere skjulte eller ligefrem hemmelige budskaber hos Nielsen.«
Den sidste bemærkning er den type komponist-poetik, der efterlader lytteren i totalt mørke. Hemmelige budskaber – kærestebreve som hos Berg, eller hvad? At Nielsen i virkeligheden ville have skrevet for orgel med obligat rørklokke, hvis han havde kunnet? Secret service in action. Can’t wait.
Karl Aage Rasmussen, om hvem det oplyses i programmet at han er »tæt knyttet til Danmarks Radio« (redundansen i radioens programmer er uden huller), komponerer bedst, når han gør sit yderste for at være Karl Aage Rasmussen.
Det betyder ikke, at Nielsen-fortolkningen er uinteressant, den er bare ikke nær så spændende at lytte til som andre af Rasmussens værker, som et stort publikum kunne fortjene at stifte bekendtskab med.
De steder hvor Rasmussen giver slip på Nielsen, bliver Commotio-fortolkningen mest spændende. Måske andre tiltag kunne gavne musikken. Det første man kunne gøre er at etablere en orkesteropstilling, som gør, at musikerne kan høre hinanden. I torsdags så det ud som et vingeskudt orkester, der var ved at styrte ned i andedammen. De faldende linier fik emblematisk karakter.
Aftenen sluttede med Dvoraks Cellokoncert op. 104 med orkestrets kommende cellist Stanimir Todorov. Vi sender venlige tanker til Rostropovitch og Metha med orkester. Todorov vil uden tvivl gøre fyldest i radiosymfonikernes cellogruppe.

*Torsdagskoncert i Radioens Koncertsal. Værker af Nielsen, Rasmussen og Dvorak. Radiosymfoniorkestret under ledelse af Giordano Bellincampi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her