Læsetid: 2 min.

Storstilet dansk bistand opgives

20. december 2000


I stedet for bistand i større omfang vil Danida iværksætte et pilotprogram med vægt på menneske-rettigheder og demokrati
Af IVER HOUMARK ANDERSEN
Det ligger i kortene nu, at indoneserne får øget bistand fra Danmark til at rodfæste demokratiet og bekæmpe krænkelser af menneskerettighederne. Men landet bliver ikke rykket op blandt hovedmodtagerne af dansk bistand – programsamarbejdslandene, sådan som Dansk Industri ønsker det, og som tidligere udtalelser fra udviklingsministeren har antydet.
Det billede tegner velinformerede kilder samt en enkelt sætning i den nyeste udgave af Danidas rullende fem-årsplan. Der står, at det overvejes at igangsætte et »pilotprogram af tidsbegrænset varighed.« Som en kilde siger til Information:
»Indonesien bliver ikke udnævnt til programsamarbejdsland. Den sag er feset af dagsordenen inden for bistandspolitikken.«
Dansk Industri argumenterer varmt for øget bistand til Indonesien, og i juni skrev Udenrigsministeriet i et notat, at »der er rige muligheder for et meningsfuldt bistandssamarbejde med Indonesien.«
Men både Kristeligt Folkeparti og SF er skeptiske over for at gøre Indonesien til programsamarbejdsland, blandt andet fordi landet er relativt rigt i forhold til andre u-lande.
Udviklingsminister Jan Trøjborg (S) har talt varmt om Indonesien uden at blive alt for konkret. Den 23. januar skal han i Folketingets Udenrigsudvalg redegøre for sine overvejelser vedrørende valg af progamsamarbejdslande, så der kommer måske den officielle udmelding på samarbejdet med Indonesien. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Trøjborg.
Grove overgreb
En af grundene til ikke at udnævne Indonesien til et nyt programsamarbejdsland kan være de forskellige magtbaser i landet.
»Danmark vil foretrække at samarbejde med ét Indonesien, men landet er delt på kryds og tværs. Centralregeringen er fortaler for overholdelse af menneskerettighederne, men det forhindrer ikke militæret og politiet i at bruge deres egne metoder,« siger Timo Kivimäki, som er seniorforsker ved Nordisk Institut for Asienstudier under Københavns Universitet.
Kivimäki mener, at der er gode argumenter for at give dansk støtte til den politiske reformproces, som begyndte med diktator Suhartos fald i 1998.
Den danske ambassade i Jakarta støtter allerede nu indsatser til fremme af demokrati og menneskerettigheder.
At det langt fra er ukompliceret blev med al uønskelig tydelighed illustreret den 6. december. Da blev tre unge frivillige fra det dansk-støttede Rehabiliteringscenteret for Torturofre i Aceh-provinsen torteret og dræbt af paramilitære styrker.
»Nogle steder betragter politiet tortur som ren rutine, og derfor er der givetvis magtfulde kræfter, som helst ikke vil se dansk støtte til kampen mod tortur. Men flertallet af befolkningen i Indonesien og Aceh ser højst sandsynlig den slags støtte som meget værdifuld,« siger Kivimäki.
Denne værdifulde støtte kommer der sandsynligvis mere af, for den ventes at blive anfalet af en teknisk mission, som Udenrigsministeriet har haft i Indonesien.

FAKTA
Begrænset dansk bistand
Danmark har i mange år givet bistand til Indonesien, men det har været på et forholdsvist lavt niveau. I 1999 var bidraget på 10 mio. kr.. Den danske bistand går hovedsageligt til:
*Fremme af demokrati og menneskerettigheder. Omkring otte mio. kr. årligt, som går til en lang række forskellige projekter f.eks. Rehabiliteringscenteret for Torturofre i Aceh.
*Demonstrationsprojekt for udvikling af vandforsyning i byer på Vestjava.
*Uddannelse af folk inden for andelsbevægelsen. Et mangeårigt projekt, hvor den danske partner er FDB Brugsforeningsbevægelsens Støttefond.
*Nationalparken Kayan Mentaang i Østkalimantan, den indonesiske del af Borneo. Dansk partner er WWF Verdensnaturfonden.
hai

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her