Læsetid: 1 min.

Styrket EU-forsvar

9. december 2000

Men Storbritannien har gennemtrumfet, at udbygning af forsvarssamarbejdet kræver fælles fodslag.

Nice og det nye EuropaNICE – De 15 EU-lande er blevet enige om at fjerne forsvarssamarbejdet fra listen over de områder, hvor enkelte medlemslande kan indgå forstærket samarbejde.
Hårdt presset af overskrifter i den euroskeptiske britiske presse, frygter Storbritanniens premierminister, Tony Blair, at bl.a. Frankrig med tiden vil presse et egentligt europæisk forsvar igennem , som vil blive en konkurrent til NATO. Storbritannien har derfor krævet, at det slet ikke skal være muligt at stille forslag om et forstærket EU-forsvarssamarbejde.
Den danske udenrigsminister Niels Helveg Petersen er tilfreds med beslutningen:
»Selv om det i dag ville kræve enstemmighed at indføre forstærket forsvarssamarbejde, har Storbritannien, Sverige og Irland stået meget fast på, at det ikke er nok for dem at kunne blokere forslag. De ønsker slet ikke at blive bragt i en situation, hvor det er nødvendigt at nedlægge veto på forsvarsområdet,« siger Helveg til Information.

Rasler med sablerne
Det store stridsspørgsmål handler om, hvordan EU’s nye udrykningsstyrke skal koordineres med NATO. Ifølge præsident Chirac bør styrken koordineres med NATO, men dog operere »uafhængigt«. Netop denne udmelding skabte vrede hos Storbritannien. I Nice har briterne derfor forsøgt at fjerne enhver tvivl om, at NATO skal fungere som strategisk rygrad for udrykningsstyrken.
Det har medført, at forsvarssamarbejdet ikke alene er blevet fjernet fra de områder, der kan overgå til forstærket samarbejde. Efter britisk pres har EU’s regeringsleder også undladt at komme med en politisk erklæring om EU’s udrykningsstyrke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her