Læsetid: 3 min.

Den truende slipseløkke

12. december 2000

Bogen om ungdomsoprøret i Danmark er ikke blevet bogen om ungdomsoprøret. Den har vi fortsat til gode

Ny bog
Når man genser billederne fra ungdomsoprøret af piger og drenge, der i en kollektiv eufori har smidt kludene og danser barfodet træskodans (alt var muligt) med flagrende kønsdele i Thy-lejren (f.eks. på Gregers Nielsens kendte ikon-foto), går det op for en, hvor ubønhørlig en dommer, tiden er.
I dag er ungdomsoprøret først og fremmest erklæret latterligt, og når man ser billederne, forstår man hvorfor. Det er de intellektuelle tossers oprør og paradis, og tosserne synes, det er smart at vise deres bare røv.
Det hører dog med til billedet (billederne), at enhver tids ungdom er håbløst yt, til grin, til gråd, i hvert fald gammeldaws og out of time allerede en generation senere. Og at dette fremgår af fotos. Tiden giver dem en anden valør, end de havde i samtiden. Og faktisk var sympatien i den danske befolkning på et tidspunkt ved at tippe over på de relativt få oprøreres side, ringene bredte sig i vandet, og man kunne ikke vide, hvor det bar hen.
Livet måtte kunne være noget andet og mere end at gå på arbejde otte timer om dagen. Man nægtede at stikke halsen ind i den truende og kvælende slipseløkke.
Niels Martinovs bog, Ungdomsoprøret i Danmark, der vil historieskrive, hvad det egentlig var, der skete, kan desværre ikke proportionere, ikke skelne væsentligt fra uvæsentligt, som en historiebog bør. Eller også hedder den noget forkert.

Kunst og oprør
Martinov tillægger f.eks. af uransagelig grunde billedkunsten en overordentlig stor betydning, skønt den højst var med på et hjørne. Skal man tro forfatteren, havde ungdomsoprøret sin forløber i surrealismen og dadaismen, og Den Eksperimenterende Kunstskole i 60’ernes København tillægges på samme måde afgørende betydning.
Ifølge Martinov var billedkunstneren Peter-Louis Jensen således en nøgleperson (hvor andre vil hævde, at han – hvis man overhovedet havde hørt om ham – med sin og andres besættelse af Hjardemål Kirke var direkte årsag til, at oprøret blev slået ned. Også, bevares, en måde at være nøgleperson på, men en anti-måde).
Om kunstskolen overhovedet var en del af ungdomsoprøret eller en del af billedkunstens egen, løbende udvikling er nok et spørgsmål. Den opløste i hvert fald sig selv, kaldte sig Eks-skolen, og nogle af medlemmerne vinkede farvel til kunsten for at indgå i produktionskollektiver. Man kan sige, at først da blev den en del af ungdomsoprøret, også i selvopfattelsen. Flere af medlemmerne vendte senere tilbage til billedkunsten igen og opnåede i øvrigt fornemme resultater.

Forkert portal
Snarere end i kunsten (bortset fra beatmusikken) lå hovedvægten i eksperimenter med livsform, i kollektivbevægelsen, i universitetsoprøret, i kønsrolledebat, i de store demonstrationer mod verdensbank og – først og sidst - mod Vietnamkrigen.
Det afspejler bogen ikke. Alle disse ting underspilles, mens kunstens rolle overspilles, og når indgangsportalen til en historieskrivning er forkert udformet, bliver det hele forkert.

Sukkerkold
Mest substans er der i det indledende, historiske afsnit om beatgenerationen i USA i 50’erne og det, der fulgte, den amerikanske udgave af oprøret. Og den hollandske provo-version. Så er vi straks tættere på rødderne.
Det virker, som om Martinov derpå er gået sukkerkold midt mellem research og afskrift i den – indrømmet – vanskelige opgave (enhver har oplevet sit ungdomsoprør, og ikke nødvendigvis det samme). Således refererer han minutiøst de avantgardistiske kunsttidsskrifter dengang (Hvedekorn, Hætsj, ta´) og går alt for langt ned i lommeulden. En trættende, registrerende opremsning, der minder om, hvor trættende, retorikken omkring oprøret og kunsten udviklede sig dengang. Enhver lille prut kunne analyseres og blive betydningsfuld, men med årenes afstand burde man kunne skelne det store fra det små.
At det i hvert fald gik livligt til dengang i 60’erne og 70’erne drukner i det kedelige sprog. Historie behøver vel ikke skrives så dræbende. Der er langt mere elegance, humor, overblik og forståelse i Paul Hammerichs skildring af samme periode, Det store flip, i Danmarkskrøniken.

*Niels Martinov: Ungdomsoprøret i Danmark. 318 s., 299 kr. Aschehoug

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her