Læsetid: 4 min.

Vendekåbe eller bare pragmatiker

27. december 2000

Djindjic skal lede Serbien ind på den vestlige civilisations vej efter valgsejr.
Milosevic står for skud

Er der noget, Serbiens kommende regeringschef, den 48-årige Zoran Djindjic, i dag formentlig fortryder, så er det den impuls, der i april 1995 fik ham til at flyve til Pale, dengang ’hovedstad’ i Republika Srpska, for at udtrykke sin støtte til de bosniske serberes leder, Radovan Karadzic.
Besøget fandt sted i en skærpet situation midt under krigen i Bosnien: NATO truede med luftbombardementer mod bosnisk-serbiske stillinger. Dukkeføreren i Beograd, Slobodan Milosevic, havde slået hånden af Karadzic, sin tidligere allierede, fordi marionetten ikke makkede ret. Og Djindjic troede formentlig, at han kunne score nogle billige nationalistiske stemmer til sit parti, Det Demokratiske Parti. Karadzic behøvede publicity og indbød til gæstebud på Pales hovedgade. En okse blev sat på spid, grillen tændt...
Karadzic er nu tiltalt for krigsforbryderdomstolen i Haag, en pris er sat på hans hoved, og han lever et liv på evig flugt. Djindjic er også jaget, men på en mere behagelig måde. En hale af rådgivere – eller er det livvagter? – følger i duftsporet af hans mandeparfume. Udenrigsministre og ambassadører er ofte gæster. Journalister sidder konstant i forkontoret .

En vestlig politiker
Sådan har det stort set været, siden Djindjic i vinteren 1996-97 for første gang kom i verdensoffentlighedens søgelys. Dengang stod han – med oppositionslederne Vuk Draskovic og Vesna Pesic – i spidsen for bevægelsen Sajedno (’Sammen’), som gennem daglige demonstrationer igennem to måneder tvang Milosevic til at anerkende resultatet af et kommunalvalg, den jugoslaviske leder havde forsøgt at fuske.
Milosevic måtte give sig til sidst, oppositionens valgsejr i flere større byer blev anerkendt, og Djindjic blev borg-mester i Beograd. For dog hurtigt efter at miste borgmesterkæden igen, da han og Draskovic blev uvenner, og Sajedno faldt sammen.
Men alverdens kameralinser havde zoomet ind på den velklædte, fotogene, men ikke særligt inspirerende Djindjic. En politikerkarakter, som vi kender dem i Vesten, var født. Bidrag væltede ind, fra USA og Tyskland, fra filantropen George Soros, fra alverdens demokratifonde. Partilokalerne hos Djindjic’ Demokratiske Parti var de mest veludstyrede i Serbien, partiets talsmænd og aktivister var unge, velbegavede og engelsk-talende.
Men lige lidt hjalp det. Ra-tings over Djindjic’ popularitet ville ikke stige. Han blev af de liberale demokratiforkæmpere betragtet som en vendekåbe, skiftevis nationalist og demokrat. Og den politiske og økonomiske støtte fra Vesten gjorde ham til et nemt offer for had-kampagner i de Milosevic-styrede medier, d.v.s. stort set dem alle sammen. I mange almindelige serberes øjne blev Djin-djic et redskab for USA og det Tyskland, hvor han som ung havde boet og tagetph.d. i filosofi. Under Jürgen Habermas i Frankfurt, for øvrigt.
Den karismatiske, men fuldstændigt uberegnelige Vuk Draskovic, der kunne holde folkemængder åndeløse med sine taler, tog over som oppositionens første-mand. Djindjic erkendte, at han ikke kunne vinde valg. Derfor begyndte han at boykotte dem.
Kosovo-krisen og NATO-bombardementerne sidste år gjorde ikke holdningen til USA – og den amerikansk-støttede Djindjic – mindre fjendtlig. Djindjic valgte under krisen at tage ophold under venligere himmelstrøg – i Montenegro. Mange mener, at han uheroisk bragte sig selv i sikkerhed, mens bomberne faldt.

Djindjic’ kloge træk
Vendepunktet i Djindjic’ politiske karriere kom i sommer. Efterhånden havde Djindjic accepteret, at den serbiske opposition aldrig kunne vinde med ham som leder. Han forsonede sig med sin gamle rival, Vojislav Kostunica, med hvem han dannede Det Demokratiske Parti i 1990, men senere skiltes fra i uenighed.
Med den nærmest ydmyge, men troværdige Kostunica i front sejrede Serbiens Demokratiske Opposition (DOS) ved valget til det jugoslaviske forbundsparlament. Og Kostunica gjorde det umulige: Besejrede Milosevic i præsidentvalget.
Djindjic havde fundet sin rolle: Som effektiv kampagneleder. Som bagspiller.
Han havde svært ved at lære rollen til tider og har flere gange siden ’oktober-revolutionen’ rodet sig ud i offentlige uoverensstemmelser med Kostunica. Men det er hidtil lykkedes at fastholde samarbejdet, og DOS – den 18 partier store koalition – gik sammen til valg til det serbiske parlament lillejuleaftensdag.

Djindjic’ hårde job
DOS’ overbevisende valgsejr skyldes først og fremmest Kostunicas skyhøje popularitet og vreden mod Milosevic. Djindjic’ opinionstal er fortsat mådelige. Men som leder af det største parti i DOS bliver Djindjic nu chef for den kommende regering i Serbien
Det bliver med Djindjic i spidsen, at Serbien på én og samme tid skal gennemføre det pinefulde opgør med Milosevic-æraens forbrydelser og sikre sig en plads i en vestlig civilisation. Og det bliver ikke mindst op til ham, om det lykkes at holde sammen på DOS-koalitionen.
Djindjic sætter ikke ambitionerne for højt: I et interview med Reuters udtrykker han håbet om, at DOS bliver sammen et år eller to – »længe nok til at etablere betingelserne for et normalt demokrati i Serbien«.
Den ny regerings hovedopgaver bliver at indlede en udrensning i det gennemkorrupte serbiske samfund, ikke mindst i de offentlige institutioner, at begynde økonomiske reformer, at erkende sin del af ansvaret for fire Balkan-krige og indlede en forsoning med Serbiens naboer, at forhandle om Montenegros status i et nyt Jugoslavien og at komme nærmere en løsning, hvad angår Kosovo.
Sidst, men ikke mindst er der retsopgøret med Milosevic og hans folk, hvoraf flere fortsat sidder på afgørende poster i det serbiske samfund.
Mandag afslørede Djindjic over for den engelske tv-kanal BBC, at Milosevic bliver stillet til ansvar meget hurtigt efter valget – men for økonomiske forbrydelser, ikke krigsforbrydelser, og for en serbisk domstol, ikke tribunalet i Haag.
»At være tiltalt for krigsforbrydelser er i nogle serberes øjne noget heroisk. Men at stjæle penge fra folket er ikke heroisk. Og vi ønsker ikke at gøre Milosevic til en helt«, siger Djindjic til Reuters.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her