Læsetid: 3 min.

Vesterbro vil have selvforvaltning

4. december 2000

Vesterbro Lokalråd mener at have fundet »den tredje vej« – mellem centralistisk rådhusstyre og partiopdelte bydelsråd

Vesterbro Lokalråd har et forslag, der måske kan bringe hovedstadens borgere ud af det magtpolitiske dødvande, der er opstået siden det massive nej til bydelsråd i september:
»Vi synes, man skal prøve »den tredje vej« – nemlig en selvforvaltnings-model,« siger Bente Juhl-Thomsen, formand for Vesterbro Lokalråd.
Udgangspunktet for de vesterbro’ske selvforvaltningsplaner er, at såvel det centralistiske rådhusstyre som bydelsrådene er baseret på de politiske partier. Og derfor bliver begge instanser i stigende grad ude af trit med borgerne, fordi færre og færre orker at engagere sig i politiske partier.
»Men det betyder ikke, at folk er mindre aktive i dag. De er bare aktive andre steder end i de politiske partier,« mener Tony Andersen, der sidder i lokalrådet som repræsentant for Vesterbro Lejerforening.
Han peger på lejerforeninger, forældrebestyrelser, brugergrupper, sportsforeninger, FDM og patientforeninger.
»Demokratiet er udviklet cirka samtidig med, at brygger Jakobsen lavede sine første øl ude i Valby. Siden da har samfundet udviklet sig enormt – men det har demokratiet ikke,« supplerer Leonard Øystein, der repræsenterer de lokale skolebestyrelser i Vesterbro Lokalråd.
»Derfor vil vi tage udgangspunkt der, hvor folk i forvejen er aktive – i stedet for at forsøge at presse folk til at være aktive i partierne, når det ikke længere interesserer dem,« tilføjer han.

Man skulle bo ...
Forslaget går kort fortalt ud på, at Vesterbro får råderet over de penge, der bruges til skoler, biblioteker, veje osv.
En lokalforsamling skal så bestemme, hvordan og til hvad midlerne skal bruges. Lokale foreninger og grupper kan sende repræsentanter til Lokalforsamlingen, og i fællesskab og dialog kan problemerne løses og beslutningerne tages.
– Hvad så med de mange, der ikke er aktive noget sted?
»Er det ikke også sådan nu? Hvad er egentlig forskellen,« spørger Bente Juhl-Thomsen.
»Det er klart, at der kan blive et problem med legitimiteten, når man ikke er valgt. Men vi forestiller os, at alle interesserede kan lave en gruppe eller en forening og så møde op på Lokalforsamlingen,« siger Tony Andersen.
»Også de bydelsråd, der er valgt, har forsøgt at engagere deres borgere – uden at det er gået alt for godt. Kun hvor det drejer sig om konkrete projekter, f. eks. affaldsprojekter eller trafiksaneringer, så lykkes det at få mange mand af huse,« siger Leonard Øysten.
– Hvad forener en pensionist i Saxogade med en forælder fra Humlebyen?
»Lokalsamfundet! Vi er naboer, vi køber ind i de samme butikker, vi færdes på de samme gader. Vi tror på, at borgerne er ansvarlige og kan tænke på helheden frem for særinteresser. Det oplever vi hver dag,« siger Bente Juhl-Thomsen.
»I dag går tendensen inden for næsten al forvaltning i retning af projektorientering og helhedstænkning – bare ikke i København. Her er stadig en sektoropdeling, hvor den ene udvalgsafdeling på rådhuset ikke aner eller kerer sig en døjt om, hvad der sker i de andre afdelinger. Det har vi oplevet gentagne gange her på Vesterbro med byfornyelsen,« siger Leonard Øystein.
»Vi påstår ikke, at vi har fundet de vise sten eller svaret på alle spørgsmål. Men hvis vi skal væk fra paradokset, at rigtig mange borgere er aktive en hel masse steder, men ikke i de politiske partier, der administrerer magten, så er vi nødt til at tænke helt nyt,« supplerer Tony Andersen.
Bente Juhl-Thomsen tror endda, at forslaget kan være til fordel for politikerne:
»Hvis nu administrationen overlades til borgerne i en selvforvaltningsmodel, så kan politikerne bruge deres kræfter på at være visionære og tænke tanker. Som det er nu, har de ikke megen føling med, hvad der sker i befolkningen – og derfor lader de sig gang på gang jage rundt i manegen af enkeltsager,« siger hun.
Allerede i foråret udviklede Vesterbro Lokalråd sit forslag om selvforvaltning. Med støtte fra Lokalrådenes Koordinationsudvalg indsendte rådet et projekt, der skulle have banet vej for et eksperiment i fuld skala på Vesterbro. Men ingen af partierne på rådhuset ønskede at støtte projektet med de cirka 300.000 kr., der var søgt om.
»Det generer mig lidt, at modstanderne af decentralisering gang på gang peger på netop lokalrådene, når de skal forsvare, at magten er samlet på rådhuset. Og når det så kommer til stykket, tør man ikke lade os prøve for alvor«, som Bente Juhl-Thomsen formulerer det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu