Læsetid: 4 min.

De virtuelle revolutioner

18. december 2000

Netokraterne er fremtidens magthavere. Resten bliver en underklasse af forbrugere

Vi har længe manglet en bog, der belyser forholdet mellem Internettet og den ny økonomi på den ene side og de skandinaviske velfærdsstater på den anden side og ikke kun betragter de nye tider ud fra en amerikansk standard.
Nu får vi et bud med den svenske bog Nätokraterne. Bogen er skrevet af Alexander Bard og Jan Söderqvist, kritiker, skribent, tv-producent og tidligere redaktør af tidskriftet Moderna Tider.
Førstnævnte vil nogle måske huske som en skabet transvestit i popbandet Army of Lovers. I dag er Bard internetentreprenør, ejer af et pladeselskab samt foredragsholder for direktionen hos Ericsson og andre af Sveriges store virksomheder. En sand netokrat.
Bogen udkom i september og første oplag blev revet væk. Snart bliver Nätokraterne til en tv-kanal på Internettet og oversat til engelsk.

Foregangsland Sverige
Bogen har vakt stor opsigt i Sverige, hvor de som bekendt er lidt længere fremme med den nye økonomi end på denne side af Øresund.
Sverige ligner foregangslandet for ny økonomi; USA. Og alligevel ikke.
Velfærdsstaten Sverige har en stærk statsmagt. Et veludviklet demokrati. Og en velkonsolideret kapitalis-tisk overklasse. Samt en købestærk skare af lønmodtagere og et fintmasket socialt sikkerhedsnet. Alle disse størrelser lever i kraft af hinanden, men de får det svært under den kommende informationalisme. Bard og Söderqvist bruger 260 sider på at slå kapitalismen, demokratiet, kernefamilien, individualisten, humanisten og politikeren ihjel.
Bogen er intet universitært skoleridt med fodnoter, men en velskrevet argumentationsrække især inspireret af postmodernisterne Gilles Deleuze og Michel Foucault samt ultradarwinisten Richard Dawkins kulturelle darwinisme kendt som memdarwinisme. Hos genetikeren Dawkins er memet en overlevelsesdygtig kulturel tvilling til genet.

Forandring er kodeord
Forandring er det store kodeord for Bard og Söder-qvist. Internettet er symbolet på netværkssamfundet, og her er forandring den eneste sikre faktor. Men alle tidligere systemer har bygget på stabilitet – ikke mindst økonomisk. Den stabilitet forsvinder med den konstante forandring, hvor kun den stærkeste overlever.
Kapitalisten eksisterede i et planlagt system af relativ økonomisk stabilitet, men ryger nu ned i bunden af magthierarkiet sammen med politikeren, der reduceres til en underbetalt underholdningsfigur i de elektroniske medier. Kernefamilien er allerede opløst af kapitalismen, fordi husholdninger med kun én beboer giver større forbrug, og under informationalismen bliver køn og identitet også variable faktorer.
Individualisten bliver overflødiggjort af netværket, der træder ind som den vigtigste struktur. Uden et netværk er man intet. Og et netværk er lig med kommunikation og udveksling af information.
Samme globale netværk tager livet af nationalstaten. Det er ikke længere muligt at styre flowet af personer, penge og information på tværs af grænserne, og dermed ryger skatteindtægterne også, hvilket i sidste ende river tæppet væk under nationalstaten.
Internettet redder ikke demokratiet, men erstatter det tværtimod med pluarkiet – en social tilstand, hvor enhver bestemmer over sig selv og ikke andre. I øvrigt et begreb opfundet af Foucault.
Forfatterne understreger, at det ikke skal forveksles med anarki, fordi der stadig vil eksistere et magthierarki. Det vil dog ikke bygge på individer, virksomheder eller organisationer men på netværk.
I toppen af netværket sidder curatoren, der erstatter staten som den visionære forvalter og yderste magtinstans. Love erstattes af net-iketten, der er en etikette baseret på god opførsel i netværket. Straffen er udelukkelse fra netværket eller at på anden måde at blive afskåret fra vigtig information.

Information er magt
Information bliver nemlig den egentlige magtfaktor. De mest magtfulde netværk ligger inde med den mest værdifulde information, som de ikke deler med andre. Og de sælger den først, når den ikke længere har værdi for dem selv. Den dårligste, ældste, usorterede og dermed mest forvirrende info får konsumtariatet nede i bunden af hierarkiet. Den nye underklasses eneste formål er at forbruge, og den er dermed ikke en økonomisk fattig underklasse som i tidligere tider. Den er kun fattig på information og indflydelse. Og er formodentlig geografisk immobil i modsætning til netokratiets globale kultur, ligesom den tæller medlemmer fra alle niveauer i de tidligere magthierarkier – lige fra stenrige virksomhedsejere til langtidsledige.
Til gengæld er netokraternes netværk uden egentligt centrum, fordi de forskellige netværk er i konstant bevægelse, både i forhold til sig selv og de andre netværk. Helt i overensstemmelse med darwinismens grund-regel om, at tilpasning fremmer evnen til at overleve. Og dermed er det heller ikke muligt at udpege magten eller indehaverne af den.
Måske lyder Bard og Sö-derqvist lige lovligt teoretiske i deres udlægning af fremtiden, men de ligger i fin forlængelse af den britiske professor Ian Angell fra London School of Economics, der tidligere på året udgav bogen The New Barbarian Manifesto. Han skriver om barbarer i stedet for netokrater, hvilket må siges at være mindre flatterende, men konklusionen er den samme. Politikerne, demokratiet og nationalstaten samt deres institutioner er en saga blot i informationsalderen.
Begge bøger er et europæisk syn på den ny økonomi, der i den amerikanske variant ikke levner mange tanker til velfærdsstaten. Og selv om både Angell og nu Bard og Söderqvist demonterer velfærdsstaten, så virker de ikke nostalgiske. Tværtimod afskriver de nostalgien til fordel for forandringsevnen eller viljen, der bliver vores eneste overlevelsesmulighed, hvis vi vil tilhøre fremtidens elite.
Der er ingen grund til at græde snot over demokratiet eller kapitalismen. De var to sider af samme sag, og nu er det slut. Det er tid til at netværke – eller forbruge…

MANDAGSBOGEN
Nätokraterne
*Nätokraterne. Alexander Bard og Jan Söderqvist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her