Læsetid: 4 min.

Voldsbølge ryster Mozambique

7. december 2000

Oppositionsleder truer med ny guerillakrig, hvis han ikke får del i magten. Men spørgsmålet er, om han tør gøre alvor af sine trusler

MAPUTO – En række mord, skyderier og dødsfald har chokeret de 17 mio. mozambikanere. I hovedstaden Maputo kører minibusser rundt med billeder af landets mest kendte journalist, Carlos Cardoso, i bagruderne. Han blev myrdet af to mænd med Kalashnikov-rifler 22. november.
Samme morgen vågnede fængselsbetjentene i den nordlige by, Montepuez, op til et ubehageligt syn. 75 af de 94 fanger, der var stuvet sammen i en celle på tre gange syv meter, var døde. Obduktionerne viste, at de var blevet kvalt af iltmangel.
De fleste af fangerne var tilh ængere af oppositionspartiet Renamo. De blev anholdt efter voldsomme protester mod Frelimo-regeringen 9. november, da politiet skød og dræbte 34 demonstranter i den nordlige og centrale del af landet. Hårdest gik det til i Montepuez, hvor bev æbnede Renamo-tilh ængere stormede f ængslet og politistationen og dr æbte syv betjente.

Korrupte betjente
Regeringen har lovet, at de ansvarlige for fangernes d ød vil blive straffet, og politiet har nedsat en specialgruppe for at finde Cardosos morder. Men politiet har en lav opklaringsprocent, og mange mozambikanere mist ænker dele af etaten for at v ære indblandet i b åde mord, narkohandel og korruption.
»Cardoso afsl ørede en r ække korruptionssager og unders øgte forbindelserne mellem nogle af de ledende Frelimo-folk og den organiserede kriminalitet. Han vidste godt, at han var i fare,« for-tæller Isabel Casimiro, som er Frelimo-politiker, historiker ved Universidade Eduardo Mondlane og var en af Cardosos n ære venner.
»Siden fredsaftalen mellem Renamo og Frelimo i 1992 har landet haft en stabil regering. Vi har f ået masser af udviklingsbistand, for donorerne har betragtet Mozambique som et vidunderligt sted. Og s å sker alt det her. I løbet af et par uger er det hele ved at g å op i flammer,« tilføjer Isabel Casimiro.

Spejdere i felten
Vreden over skyderierne og massedødsfaldene er ved at udvikle sig til en folkelig protest. En række fagforeninger, menneskerettighedsgrupper og NGO’er (ikke-statslige organisationer) har dannet en ’civil kommission’, som vil standse den politiske vold. Ca. 10.000 personer har skrevet under p å, at Cardo-sos mordere skal anholdes og dømmes. Selv spejderne, som sjældent blander sig i politik, går rundt med t-shirts med den myrdede reporters Che Guevara-lignende ansigt.
»I andre lande skal spejdere lege og lære. I Mozambique skal de også bekæmpe den voldskultur, som har præget landet siden borgerkrigen. Cardoso kæmpede mod uret, narkohandel og korruption, så han er et godt ideal for ungdommen, mener lederen af den mozambikanske spejderliga, Leonardo Adamowicz.

Trussel om krig
Samtidig har Renamos leder, Afonso Dhlakama, i et interview med den sydafrikanske avis Mail & Guardian, truet med en ny guerillakrig, hvis hans parti og en alliance p å 10 sm å oppositionspartier ikke f år del i magten.
Den tidligere frihedsbevægelse, Frelimo, har regeret landet siden uafhængigheden fra Portugal i 1975. I 1980’erne mistede ca. en million mennesker livet i en borgerkrig mellem Frelimo og Renamo. Sidstn ævnte fik våben, træning og penge fra det sydafrikanske apartheid-styre.
Men efter freden i 1992 er Renamos popularitet vokset i de fattigste dele af landet.
»Et af Mozambiques store problemer er regionalisme. De centrale og nordlige provinser mangler veje, butikker, aviser, investeringer, arbejdspladser og meget andet. Folk er fattige, og de giver Frelimo skylden,« siger Solomo Moyana, som er redaktør for den uafhængige ugeavis Savana og en af landets skarpeste, politiske iagttagere.
Ifølge bladet Mozambique Inview er analfabetismen dobbelt så høj i nord som i syd, og den forventede levetid ved fødslen 40,7 år i nord og 50,6 år i syd (1998-tal, red.)
Mozambiques politiske fremtid afg øres m åske i denne uge, hvis Afonso Dhlakama og præsident Joaquim Chissano mødes. Præsidenten har inviteret oppositionslederen til forhandlinger i pr æsidentpaladset i Maputo, men Dhlakama insisterer p å at m ødes et andet sted, fordi han ikke anerkender, at Chissano blev genvalgt til præsident for et år siden.
»Det ser alvorligt ud, hvis de ikke taler sammen eller g år fra hinanden uden at blive enige om et eller andet, forklarer Solomo Moyana.

Flere Renamo-folk ind
Han gætter på, at Dhlakama vil kræve, at der optages flere Renamo-folk i hæren og politiet, som domineres af Frelimo.
Og at Renamo-lederen vil have lov til at udpege guvernører i de seks centrale og nordlige provinser, hvor hans alliance fik flertal ved parlamentsvalget. Dhlakama var ogs å t æt p å at vinde pr æsidentvalget med 47,7 pct. af stemmerne mod 52,2 pct. til Joaquim Chissano, som blev genvalgt.
Resultatet blev godkendt af internationale observat ører, men Solomo Moyana kalder sejren »uklar«.
»Chissano fik omkring 200.000 flere stemmer end Dhlakama, men der var mange stemmer, som ikke blev talt med i de områder, som bakker op om Renamo,« forklarer Savanas redakt ør.
Han tvivler på, at Renamo vil gøre alvor af at kaste landet ud i en ny borgerkrig. Den tidligere oprørsbevægelse mangler v åben, penge og allierede i udlandet.
»Det er mere sandsynligt, at partiet vinder n æste valg, fordi Frelimo ikke g ør nok for at udligne de regionale forskelle,« siger Moyana.

*Thorkil Green Nielsen er informationsmedarbejder for U-landsorganisationen Ibis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu