Læsetid: 4 min.

500 bybønder søges

11. januar 2001

For 5.000 kroner kan grønne forbrugere i København og omegn nu blive medejere af en økologisk gård med fire-fem landmænd ved Karise syd for Køge

»Jeg er en opstarter. Jeg vil gerne være med til at sparke nye ting i gang. Når først det kører på skinner, er det ikke nær så sjovt,« siger landmand Anders Poulsen.
Det er ham, der ejer gården Brinkholm, som ligger ved Karise syd for Køge. Det har han gjort i 22 år. Han er glad for at være landmand – og glad for sin gård.
Alligevel vil han sælge den. Endda til en flok københavnere og grønne forbrugere.
Anders Poulsen er nemlig blevet grebet af ideen om Landbrugslauget.
Det er en idé, der opstod i en baggård på Nørrebro for nogle år siden, blandt de økologiske iværksættere, fortæller Christian Coff.
Ideen går ud på, at 500 grønne forbrugere indskyder hver 5.000 kroner i et andelsselskab. De 2,5 millioner bruges til at købe Brinkholm, som koster ca. 7 millioner. Resten af pengene lånes.
Landbrugslauget står med det økonomiske ansvar og lægger de store linjer ved demokratiske beslutninger, en andel, en stemme.
Fire-fem landmænd m/k indskyder en andel på hver ca. 100.000. De står for den daglige drift, men er ansatte med løn og ferie.
Anders Poulsen vil selv være en af dem – i hvert fald i de første tre år.

Købere søges
Efter et par års forberedelse går gruppen bag projektet nu i gang med at tegne andele. Første skridt er forhåndstegning. For 100 kroner kan man reservere en andel.
Birkholm drives allerede økologisk. Planen er, at det skal være et meget alsidigt men alligevel effektivt landbrug, hvor medlemmerne af lauget kan købe en forholdsvis stor del af deres fødevarer til nogenlunde den samme pris som i butikkerne, men med en dividende på fem-ti procent.
Der skal dyrkes grøntsager og brødkorn og laves æg og oksekød. Efterhånden kan det udvides med malkekøer og grise – og hvad generalforsamlingen og bestyrelsen og landmændene ellers beslutter.
Varerne skal både sælges fra en butik på gården, fra nogle butikker i København og gennem en abonnementsordning, hvor medlemmerne får leveret ved døren.

Fra jord til bord
Ideen er naturligvis at knytte bymennesker tæt til deres egen gård og den jord, maden kommer fra. Men der er også planer om, at laugets medlemmer skal lave fritidsaktiviteter på gården, der ligger smukt ved Tryggevælde å. Måske vil de også have æsler og hest, lave værksteder, bageri eller udflytterbørnehave. Hvad de finder på.
Ved den nye ejerform kan man springe en del af de dyre mellemled over. Og gårdens gæld bliver mindre fra starten. Det er nemlig ikke tanken, at andelshaverne skal have afkast af deres 5.000 kroner. Overskud på driften skal først og fremmest bruges til at bringe gælden ned. Til gengæld hæfter andelshaverne ikke for mere end deres egne penge. Efter tre år kan anparterne sælges, hvis man ønsker det.
»Men det første år bliver økonomisk hårdt,« siger Anders Poulsen. De fem landmænd skal jo have løn i et år, før der kommer indtægter. Og det koster dyrt at sætte en produktion af grøntsager i gang. Blandt andet skal der anskaffes et vandingsanlæg.
Anders Poulsen har prøvet at have en tæt tilknytning til forbrugerne før. Han startede en produktion af frilandsgrise. Folk kunne betale halvdelen af deres gris om foråret og resten om efteråret, når grisen blev slagtet.
Det var spændende at mødes og diskutere med alle de mennesker, der kom og besøgte ’deres’ grise. Og det var en god forretning i begyndelsen. Men det var også tidskrævende, siger han.
Netop som priserne faldt, havde han skruet produktionen op til 400 slagtesvin. Nogle af forbrugerne faldt fra, bl.a. fordi de nu kunne købe små mængder af økologisk kød i supermarkederne til samme pris.
Så han har begge ben på jorden: »Det skal ikke være Jens Hansens bondegård, det skal jo også drives effektivt. Og jeg tror ikke, vi skal regne med arbejdskraft fra laugets medlemmer. Interessen for at ligge på knæ og luge gulerødderne går nok ret hurtigt over. Jeg tror mere, det bliver noget med at lave aktiviteter for børnene.«
Der er også forslag om et krebsehul og krebsegilde om sommeren. Tryggevælde å er faktisk meget ren og meget vandførende, der er masser af ørreder i den, fortæller han.

Ferie og fridage
»Før jeg startede med frilandsgrisene, var jeg helt konventionel landmand. Men man bliver grebet af de økologiske tanker, jo mere man arbejder med dem,« siger han.
Han ser frem til at få fridage og ferie – og til at arbejde sammen med andre landmænd i hverdagen. Han synes, det er spændende at prøve nye afgrøder og finde nye løsninger. For eksempel prøvede han at lukke sine grise ind på en mark med rug og bælgfrugter. Det viste sig, at de selv kan udnytte foderet lige så godt, som hvis man høster marken og fodrer dem.

Mon der er nok?
Christian Coff er spændt på, om der bliver tegnet anparter nok til at virkeliggøre tanken. Han er også spændt på, om det løber rundt økonomisk.
»Forbrugerne i lauget er selv med til at bestemme prisen. Hvis vi beslutter os for en meget alsidig produktion med små marker og mange aktiviteter på gården, bliver prisen højere.«
Egentlig er det ikke tilladt byboer at eje så stor en gård. Men fødevareminister Ritt Bjerregaard kan dispensere fra landbrugsloven, og det har hun gjort.
Foreløbig er det dog kun et enkeltstående forsøg. Der er ikke åbnet en ladeport for grønne forbrugere, som har lyst til at opkøbe dansk landbrug.
Men Christian Coff er ikke i tvivl om perspektivet: En ny form for andelsbevægelse.
»Hvis det bliver en succes, så vil vi ikke selv købe flere gårde, men vi vil håbe, det breder sig ved knopskydning, så der opstår mange landbrugslaug.
Perspektivet er at ’få landbrugsjorden ud af spekulation’, bremse de værdistigninger, der presser landmændene og genoplive andelsejet som et fællesskab om selve produktionen.

*www. landbrugslauget.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her