Læsetid: 1 min.

Argentina snød sig til VM i ’78

16. januar 2001

Argentina vandt fodbold-VM 1978 ved hjælp af bestikkelse

Fodbold
Værterne ved fodboldverdensmesterskabet for 22 år siden, Argentina, har mere end svært ved at komme de rygter til livs, som har cirkuleret siden sejren i hovedstaden Buenos Aires: På vejen mod VM-titlen blev modstanderen Peru bestukket af argentinerne, har det lydt siden dengang. Og nu er der kommet konkrete tal på, hvordan det hele skal være gået til. For imødekommenheden fik peruanerne nemlig den nette sum af 50 millioner dollar, påstår den britiske forfatter og journalist David Yallop i en artikel for den peruavianske avis El Commercio.

Brasilien snydt
Dermed er derbragt ny næring til Brasiliens påstande om argentinernes fodboldtango med gevaldige etiske fejltrin:
Boldvirtuoserne fra Brasilien var i sin tid så godt som sikre på en finaleplads i forhold til ærkerivalerne fra Argentina. Men værtsnationen havde stadig chancen, idet Peru skulle besejres med fire overskydende mål i finalerunden. En opgave, der virkede uoverkommelig, bedømt ud fra, at brasilianerne kun med største besvær havde besejret Peru. Men Argentina slog Peru med hele 6-0.
Brasilien måtte således nøjes med at spille om 3-4.-pladsen – en katastrofe for nationen, der forventer at blive verdensmester hver gang – mens Argentina finalebesejrede Holland med 3-1 efter forlænget spilletid.
Brasilianerne protesterede højlydt over ’aftalt spil’, men alle anklager blev dengang afvist.

Fra højeste sted
Betalingen af de 50 millioner dollar til Peru blev iværksat fra højeste sted, nemlig fra den argentinske millitær-junta til Perus regering. Det skulle sågar være selveste chefen for juntaen, Jorge Videla, der beordrede ’handlen’. Afviklingen stod VM-organisationschefen Carlos Lacoste for, hævder Yallop.
Tre af Perus spillere fra dengang har udtalt, at de hver modtog 20.000 dollar for ’at sikre det rigtige resultat’, siger Yallop.
Flere år efter kampen har Perus sjernespiller Juan Carlos Oblitas betegnet dens forløb som ’sælsom’.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her