Læsetid: 2 min.

ATTAC har ungdomstække

8. januar 2001

Den globale ATTAC-bevægelse har slået græsrødder i Norden. Svensk ATTAC blev stiftet i går med stor folkelig tilslutning

STOCKHOLM – ATTAC har fået en flyvende start i Sverige. Unge studerende slutter i stor stil op bag bevægelsens krav om en global modvægt til de finansielle markedskræfter. Allerede før bevægelsen blev officielt stiftet i går, havde mere end 800 meldt sig ind i ATTAC/Sverige. Og medlemsskaren vokser hastigt. I løbet af weekenden meldte flere hundrede sig ind.
ATTAC-bevægelsen er blevet et samlingspunkt for mange svenske universitetsstuderende, som også har lagt sig i spidsen for organisationen, der bygger på et løst koblet netværk af lokale afdelinger over hele Sverige.
Den 24-årige økonomistuderende, America Vera-Zavala, som har været én af hoveddrivkræfterne bag dannelsen af ATTAC i Sverige, fremhæver, at de fleste unge i bevægelsen ikke har været politisk engageret tidligere:
»ATTAC i Sverige har formået at tiltrække en store gruppe unge, som har følt sig hjemløse blandt de etablerede politiske organisationer. Omkring 70 procent af ATTAC’s medlemmer har ikke har været politisk aktive før,« siger America Vera-Zavala til Information.

Politik via Internet
På grund af bevægelsens mange unge medlemmer er ATTAC i Sverige blevet udlagt som en genopvækkelse af 1970’ernes fredsbevægelser. Men netop dén sammenligning vil de fleste unge aktivister i ATTAC gerne have sig frabedt. De opfatter bevægelsen som et nutidigt modsvar til en turbulent globalisering, der kræver helt nye organisationsformer. ATTAC i Sverige er således bygget op omkring elektronisk udveksling af informationer via Internet:
»ATTAC’s eneste lighed med vores forældregenerations fredsbevægelser er, at vi også bygger på en indsigt om, at man rent faktisk kan ændre verdens gang, hvis man er tilstrækkeligt mange. Men det er nok altid unge, som starter nye, politiske bevægelser,« siger America Vera-Zavala:
»Hvis man blander fortiden for meget ind i ATTAC, risikerer man, at de gamle fløjkrige på venstrefløjen blusser op igen. Jeg tror derfor, det er vigtigt, at vi holder fast i, at vi som unge i 2001 har nogle andre måder at se verden på. Vi har nok et mere globalt udsyn i udgangspunktet,« siger hun.
Ansvarlig for ATTAC’s første stormøde, Ola Mattsson, mener, at den største udfordring bliver at fastholde det engagement, som præger bevægelsen lige nu:
»Etablerede organisationer har ofte det problem, at det kan være ekstremt svært for unge at komme ind fra gaden og komme direkte i gang med det politiske arbejde. Unge føler sig ofte diskrimineret, fordi de ikke får et ansvar med det samme. I ATTAC vil vi derfor forsøge at holde organisationen så åben, at alle kan engagere sig lynhurtigt. Det er afgørende, at folk kan brænde deres energi af, mens de er tændte af engagement,« siger Ola Mattsson.
Side 4: ’Solidaritet er ikke retro’

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her