50 danske kendinge besvarer svære spørgsmål om liv og død på sindrig udstilling
Multimediekunst
Henrik Nordbrandt ser intenst på Dem. De ser intenst på Henrik Nordbrandt. Bag ham fornemmer De omridset af et... af et opvaskestativ.
»Er det virkeligt nødvendigt,« spørger De ham så, »at sortere os fra fødsel til død sortering af hjerteklapper, hjernevindinger, skæve tænder og forkerte hårfarver?«
Henrik Nordbrandt læner sig frem mod Dem og svarer med et spørgsmål: »Jamen, hvem har dog fået den vanvittige ide?«
Hvor har han ret, digteren, tænker De og bevæger Dem syv meter skråt over kirkegulvet til dr. civilingeniør Haldor Topsøe.
»Er der forskel på løgn og fantasi?« spørger De ganske banalt doktoren, og han svarer beredvilligt.
Men her i kirken Nikolaj Kirkes Udstillingsbygning i København skal De ikke stå til ansvar for dumme eller pinlige spørgsmål til de kendte. Her blusser ingen kinder af skam, for de tilstedeværende personligheder (Lotte Heise, Bent Melchior, Ib Michael, Alexander Kølpin osv., 50 stk. i alt) har nemlig selv formuleret spørgsmålene, som så er blevet sorteret og decimeret af en lille komité.
Tilbage er 100 spørgsmål om alt, hvad man kan tænke sig: hvad betyder demokrati? Kan der skabes fred ved hjælp af krig? Og ville man være bedre stillet uden talesprog?
Resultatet er multimedieprojektet Babelstårnet år 2001, som har til hensigt at tegne en dybdegående karakteristik af vores tid.
De 50 personligheder har foran et rullende videokamera besvaret de 100 spørgsmål efter bedste evne. Optagelserne er lagt elektronisk over på 50 dvder (Digital Versatile Discs), som er sat i afspillere tilsluttet 50 Samsung-fjernsyn, der er stillet op på elegante jernfødder rundt under kirkens hvælvede tagkonstruktion.
På skærmene kan beskueren De via et sindrigt trykknapsystem vælge et af spørgsmålene og høre og se et godt, dårligt, frelst, smukt, overraskende, fascinerende, afslørende, selvmodsigende eller sandt klingende svar fra en af disse personer.
Nr. 6
50 mennesker x 100 spørgsmål = 5.000 svar.
Det er der jo ikke nogen, som har tid til at gå og lytte til. Men så kan man udvælge sig et spørgsmål, der er mere fornuftigt og klart, og forfølge det gennem rækkerne af tv-skærme.
Nr. 91, Hvad er meningen med livet? er måske for forfløjent, men hvad så med nr. 6, Vil danske mænd i fremtiden være i stand til at kysse hinanden offentligt?
Forhenværende overrabiner Bent Melchior kan for eksempel godt forestille sig det og tilføjer efter nogen væven, at »det er en god prøve på vores tolerancetærskel«.
Professor, dr. med. Villars Lunn ser op med den ubehageligt overraskedes alvorsøjne og udbryder: »Forhåbentlig ikke!«.
Filminstruktøren Erik Clausen svarer først »det vil jeg da ikke håbe«, men arbejder sig vist over i den anden grøft efter et minuts vandfaldstale. Kunstnerne Bjørn Nørgaard og nyligt afdøde Jens Jørgen Thorsen viser frisind. Nørgaard ler som en skoledreng og siger, »at hvis de har lyst, så kan de jo gøre det.« Jens Jørgen Thorsen, fortæller muntert og karakteristisk hæst, at han har udvekslet mundvand med mange mænd, sidst Pedro fra Ekstra Bladet. »Folk gloede lidt, men det vakte ingen forargelse og så var den skid slået!«
Men hvad svarer forfatter Jan Stage og udenrigsminister Mogens Lykketoft? Eller
Frederik Dessau?
Information afprøvede installationen i går, mens arbejdere med mobiltelefoner og skruetrækkere rettede de sidste teknikaliteter få timer inden den officielle åbning.
Henrik M. Møller, den ene af af Babeltårnets to initiativtagere, gik rundt med trætte, slæbende skridt og dirigerede med en pibe og besvarede utidige mobiltelefonopkald. Ni ud af ti af de interviewede modsiger sig selv, fortalte han. »Men der er også noget sprogfilosofisk over udstillingen at et spørgsmål kan have så mange vinkler. Det siger noget om, hvor forskelligt folk taler og tænker.«
*Babelstårnet år 2001. Løber til 11. marts 2001. Nikolaj Udstillingsbygning, København
