Læsetid: 3 min.

Bøndernes fjende nr. ét

4.000 vrede landmænd kritiserede i går Fødevareminister Ritt Bjerregaard for at gå enegang i spørgsmålet om BSE-kompensation til dansk landbrug
27. januar 2001

De var ankommet til Vejle i biler og busser fra hele landet for at mødes med fødevareministeren. Det var nu, Ritt Bjerregaard skulle stilles til regnskab for, at hun nægter at udbetale kompensation for de ekstraudgifter på i alt 800 millioner kroner, som kogalskab kommer til at koste landbruget i år.
Allerede ved hovedindgangen til Idrættens Hus blev den uforsonlige tone slået an. Bannerne med slogans som »Ritts Galskab« og »Landbrugets mareRitt« bekræftede, at selv om ministeren var optaget af et møde et andet sted i landet, så var hun alligevel hovedpersonen i Vejle.
Ved indgangen stod også den 36-årige økologiske mælkeproducent Uffe Bie fra Ejstrupholm i Østjylland. Han har beregnet, at test af dyr, lavere kødpriser og højere omkostninger til foder vil koste ham 65.000 kroner om året.
Ifølge Uffe Bie er fødevareministeren skurken i spillet om bekæmpelse af BSE, fordi hun forringet landbrugets konkurrenceevne.
»Vi bliver dårligere stillet i konkurrencen med de andre lande, fordi Ritt Bjerregaard ikke vil give os nogen kompensation. EU’s fødevarekommissær Franz Fischler har jo netop udtalt, at alle landmænd i EU skal behandles lige. Men Ritt fastholder, at det landbrugets egen skyld, at vi har et BSE-problem og derfor vil hun ikke hjælpe os,« sagde Uffe Bie.

Oksekød til koryfæer
Inde i hal 4 i Idrættens Hus måtte der stilles 30 ekstra stolerækker op for at skaffe siddeplads til alle. Arrangørerne havde ventet, 2.000 landmænd. Der kom 3.850.
Præsident for Landbrugsraadet, Peter Gæmelke, fik stående bifald, da han fra talerstolen med en oksesteg i hver hånd sendte denne besked til regeringen:
»Vi sender en steg til Ritt Bjerregaard og en anden til Poul Nyrup Rasmussen. Det er dansk kvalitetsmad, produceret af danske bønder, der knokler dag ud og dag ind. Som gennem det seneste årti har påtaget sig konstante nye krav for at leve op til forbrugernes forventning om sunde kvalitetsfødevarer. Som ihærdigt prøver at være på forkant, når det gælder miljø og dyrevelfærd. Det har de ikke fået meget tak for. Nu har de danske landmænd fået nok,« sagde Peter Gæmelke og bankede de to (emballerede) stykker kød mod talerstolen, mens tusindvis af hænder klappede taktfast.
Da talerrækken blev givet fri, meldte 22 landmænd sig med indlæg, hvoraf de fleste handlede om, at nu var grænsen nået – erhvervet kunne i klare mere. Samtidig med at Ritt Bjerregaard blev kaldt »arrogant« og »hånlig« opfordrede flere talere hende til at gå i dialog og støtte landbruget på lige fod med de andre EU-lande. Det var dog svært at registrere sandsynligheden for dialog mellem ministeren og de fremmødte.
For eksempel mente Henning Nielsen fra Bramminge, at landbruget ville gå en trist fremtid i møde med Ritt Bjerregaard på posten som Fødevareminister.
»I dag er vi næsten 4.000 landmænd her i Vejle. Det svarer nok til det antal landmænd, der vil være i hele Danmark om føje år, hvis regeringen fortsætter med samme politik. Og med Ritt Bjerregaard i spidsen ender vi måske med kun at være 1.000. Måske var det godt, at hun ikke kom, for hun er i hvert fald ikke landbrugets minister,« forklarede Henning Nielsen.

Landbruget en minoritet
Flere talere foreslog, at landbruget skulle blokere indfaldsvejene til København eller iværksætte en landsdækkende mælkeboykot. Det mødte dog kun ringe opbakning. Jens Kristoffersen fra Dansk Familielandbrug havde medbragt en navneliste med alle medlemmerne af Folketingets Fødevareudvalg.
»Jeg opforder jer til at skrive nogle navne ned og gøre brug af den. Ring til medlemmerne af Fødevareudvalget. Det er vores ret.«
SF’s fødevareordfører Kristen Touborg blev mødt med buh-råb da han trådte op på talerstolen og sagde, at bekæmpelsen af BSE ikke bør ske ved at de nationale regeringer støtter deres egne landmænd.
Det resulterer blot i en konkurrence om, hvilke lande der ville betale mest. I stedet burde der skabes enighed om fælles regler for alle landmænd i EU.
»Konkurrence på nationale statskroner er ikke ligestilling. Vi skal lægge maksimalt pres på, så reglerne for kompensation overholdes og er ens i alle EU-lande,« sagde Kristen Touborg.
Den nuværende praksis betyder, at landmænd i Holland, Frankrig, Italien og Spanien ikke skal betale for at deres køer BSE-testes. Og i Holland og Frankrig får landbruget desuden 100 procent kompensation for tabte indtægter på kød- og benmel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her