Læsetid: 3 min.

Bush skaber goodwill med skolereform

Den nye præsident vil bevilge flere penge til skoler mod, at de højner elevernes kundskabsniveau
26. januar 2001

NEW YORK – For seks år siden var det accepteret visdom i det republikanske parti, at den amerikanske forbundsstats uddannelsesministerium burde nedlægges. Washington skulle ikke blande sig i delstaters og lokale myndigheders uddannelsespolitik.
Tidligere i denne uge fremlagde den nye republikanske præsident George W. Bush et lovforslag, der vil øge forbundsstatens bloktilskud til offentlige skoler mod, at de 50 delstater accepterer nationale kriterier for måling af elevers kundskaber i læsning, matematik, naturvidenskab og historie fra 3. til 8. klasse.
Set isoleret virker dette kvalitative spring bemærkelsesværdigt. Hvilket incitament har republikanerne til at begrave én af deres ideologiske økser – mere indflydelse til delstaterne på bekostning af forbundsmyndighederne?
Meget er sket, siden Newt Gingrich og hans unge repu-blikanske garde vandt flertal i Kongressen i 1994 og proklamerede en »revolution.« En voldsom debat har raset i landet om, hvorfor offentlige skoler i fattige bykvarterer og egne ikke er i stand til at give eleverne en uddannelse, der bevæbner dem til kravene på arbejdsmarkedet og en forbedring af tilværelsen.
I takt med forfaldet i disse ’fattige’ skoler er en voksende del af middelklassefamilier og rige amerikanere begyndt at sende deres børn til private skoler, hvilket ikke er billigt.

Stemmesluger
Hvis kun mindrebemidlede vælgere havde registreret deres utilfredshed, er det usandsynligt, at deres stemme var blevet hørt af republikanerne. I stedet er uddannelsesreform i løbet af få år blevet det mest fremtrædende emne i den indenrigspolitiske debat – en veritabel stemmesluger.
Det skyldes først og fremmest erhvervslivets behov for medarbejdere med et højere og mere ensartet kundskabsniveau. Uden en højere uddannet arbejdskraft vil de amerikanske virksomheder ikke være i stand til at konkurrere på verdensmarkedet og blive tvunget til at åbne grænserne for flere højt uddannede indvandrere. Sidstnævnste er upopulært blandt især demokrater, fordi fagforeninger modsætter sig en højere indvandringskvote.
En anden grund er, at enhver amerikaner med sine egne øjne kan konstatere, at de offentlige skoler mangler lærere med kvalifikationer og er underfinansierede. Problemet er så udbredt, at ingen delstat, mellemstor by eller landsby undslipper. Et typisk karaktertræk er imidlertid, at fattige delstater generelt har færrest ressourcer til rådighed; samme kløft findes mellem ghettoer i den indre by og rige forstæder.
Der er med andre ord behov for at udligne forskellene, hvilket burde være en opgave administreret af forbundsstaten, hvis årlige bloktilskud i øvrigt kun udgør syv procent af det samlede uddannelsesbudget i de 50 delstater. Broderparten finansieres via delstaternes indkomstskat og kommunernes ejendomsskatter.

Kuponer blev afvist
I første omgang foreslog republikanerne at løse problemet med såkaldte ’kuponer’. Ideen er at tilbyde elever i ’dårlige’ kommuneskoler penge til at flytte over til private skoler. At bruge flere skattedollar på at forbedre skolerne ansås for håbløst. Så ville det være bedre at redde nogle få dygtige elever fra slumkvarterer og skabe nogle succeshistorier.
Forslaget er generelt blevet afvist af det demokratiske parti med opbakning fra lærerforeninger og mange uddannelseseksperter. Årsagen er, at pengene til kuponer skulle komme fra det offentlige skolebudget – i dette tilfælde forbundsstaten. (Flere delstater er i de seneste år begyndt at eksperimentere med deres eget kuponsystem blandt andre Florida.)
Ikke desto mindre har kupon-ideen vundet en vis udbredelse, fordi modtagerne skulle være fattige, sorte og ’latinos’.
Under den sidste valgkamp gik George W. Bush i brechen for indførelse af en føderal kupon-ordning. Men i hans lovforslag bliver ideen nu nedtonet. Det kan tilskrives modstand fra demokraterne og den omstændighed, at kuponforslag blev ned-stemt af et overbevisende flertal i Californien og Michigan i november.
Kupon-ideen overlever dog i præsidentens reformforslag. Skoleelevers kund-skaber skal måles hyppigere og med strengere krav, og hvis en offentlig skole dumper tre år i træk har eleverne mulighed for at skifte til en anden offentlig skole eller en privat skole. Ideen er, at de enkelte skoler skal holdes til ansvar.
Sidstnævnte er demokraterne enige i. Men de er stadig modstandere af at give elever mulighed for at flytte skole.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu