Læsetid: 4 min.

Cd-box

26. januar 2001

(2. sektion)

Rock
Brave Captain: Go With Yourself (Wichita/VOW)
*Og hvad blev der så af den glimtvist brillante sangskriver, Martin Carr, efter at hans pragtfulde britiske orkester Boo Radleys gik i opløsning? Jo, han mødte en mand ved navn Gorwel – fra walisiske Super Furry Animals – og forvandledes til Brave Captain, der nu for alvor debuterer med det herligt eklektiske Go With Yourself, den anden af de såkaldte Fingertip Saint Sessions (det første var et minialbum). Det er rigt melodisk, fantasifuldt arrangeret og voldsomt syret produceret musik for folk med hang til helskæv pop tilsat et frodigt intellekt og næsten umådeholden legesyge. Vokser støt og roligt ved hver gennemlytning. Kan garanteret ikke fås i Fona!

Xzibit: Restless (Loud/Sony)
*Som nævnt her i avisen er det p.t. den amerikanske østkyst og visse sydstater, der styrer indenfor hiphoppen, hvilket ikke er ensbetydende med at vestkysten er kørt fuldstændig bag af dansen. Et eksempel er Xzibit’s Restless, tredje og bedste album fra hans hånd. Det skader ikke, at Dr. Dre er executive producer eller at et hav af gæstestjerner – fra Eminem over Snoop Dogg til KRS-ONE – står linet op for at give deres besyv med, men showet tilhører nu Xzibit, som har forfinet sit flow uden at miste sin energi. Med Restless skulle denne begavede rapper nok kunne tage springet fra toppen af 2. division til hiphoppens nådesløse 1. division, hvor »only the strong survive.«

Bette Midler: Bette (Warner )
*Bette Midler har altid været en problematisk pladekunstner, idet hendes absolutte force ligger på scenen – og tildels filmlærredet, hvis rollen ellers passer til hendes specielle gemyt. Men med et førsteklasses band, et originalt udvalg af sange og Don Was i producerstolen er Bette gået hen og er blevet et absolut høreværdigt album, selv når hun tackler torch-materiale som Costello/Bacharach-sangen »God Give Me Strength,« The Temptations udødelige »Just My Imagination« og Teddy Pendergrass’ »Love TKO,« mens det er vemodigt at høre »In These Shoes,« skrevet af Kirsty MacColl, der døde i en bådulykke lige før jul. Gammeldags, men slidstærk pop.

Jazz
McCoy Tyner: Jazz Roots.
Telarc
*Pladens undertitel er McCoy Tyner honors 20th Century Piano Players, og det gør han i 14 optagelser af kompositioner, der er skrevet af bl.a. Waller, Ellington, Monk og Garner eller knyttet til Art Tatum, Powell og Evans eller skrevet af Tyner som hyldester til bl.a. Hines, Jarrett og Corea. Det lyder dog altsammen som Tyner, heldigvis, og mest afgørende for resultatet er det, at Tyner for en gangs skyld spiller solo i stedet for med trio. Det gør hans musik mindre massiv, og det klæder den.

Klassisk
Ib Nørholm: Trioer. Copenhagen Trio. Kontrapunkt .
*Det er underligt, at vi skulle vente så længe på albummet med Ib Nørholms Tabeltrio fra 1959. Det er et historisk værk – det første rent gennemstrukturerede stykke musik i Danmark, altså musik der er baseret på ‘tabeller’. Tænk at der kan komme så meget lytteværdig musik ud af tænke på den måde. Copenhagen Trio spiller Tabeltrio og to andre nøgleværker i Nørholms produktion.

Kakophonia. Koppel, Andersen & Koppel. Stunt Records
*Træt af kommercielle pladeforlag, der scorer kassen på din kunst? Lav din egen label! Komponisten Anders Koppel er gået sammen med percussionisten Jacob Andersen og saxofonisten Benjamin Koppel udgiver ny cd på Stunt Records og har dannet deres egen www.cowbellmusic.dk Den nye cd hedder Kakophonia, men har ikke noget med kakofoni at gøre. Det er velklang i sprød instrumentering. Hammond B3, perc & sax. Det er jazz i udganspunktet, men der er flere inspirationskilder. Musik med ben i mange trationer. Der er både til hjerne og hjerte.

Verdensmusik
Tabla Beat Science: Tala Matrix. (Axiom. Specialimport: Verdenshjørnet, MS).
*Slut med bare tæer i sandalerne og lange gevanter. Nok er der inciterende, tranceskabende indiske tablatoner i æteren, men i et opdateret outfit – blottet for ren akustik. D’herrer Zakir Hussain, Ustad Sulta Khan, Trilok Gurtu og Talvin Singh har kastet sig ud i et frit fald sammen med idémageren Bill Laswell, der står for alt det kunstige samt en uventet diskret basgang. De udfordrer de fire ’åbne’ takter i tablaens univers. Udfordrende og fremadskuende musik. Noterne taler om puls og hjerteslag, men til tider lyder det mest som, når katten brækker sig. På én gang forførende elegant – og for meget.

Ernesto Snajer & Palle Windfeldt: Guitarreros. (Carmo/ECM).
*Florlette sydamerikanske drømmebilleder for to guitarer med lejlighedsvis assistance fra violin, marimba og vibrafon. To unge guitarister fra to kontinenter: Palle Windfeldt, en krøllet dansker med hang til Piazzollas ’nuevo tango’ og hans argentinske modstykke, Ernesto Snajer, der har komponeret det meste af materialet på Guitarreros med inspiration fra argentinsk folklore, tango og jazz. Musikken er sval som en is i skyggen af platanerne i Buenos Aires og pladen er en smuk og finurligt drejet krone på et langt samarbejde – udgivet af deres fælles forbillede: den brasilianske komponist, pianist og guitarist Egberto Gismonti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu