Læsetid: 6 min.

Connecting arbejde og familie

12. januar 2001

Medarbejderne har ansvaret for at skabe balance mellem familielivet og timerne på arbejdet, mener man hos Nokia, hvor grænsen mellem arbejde og fritid flyder

Grænsen
Det er i dag helt og holdent medarbejderne, der har ansvaret for at trække grænsen mellem arbejde og fritidsliv, mener man hos den finske telegigant Nokias udviklingsafdeling for mobiltelefoner i Danmark.
»Det handler om, at medarbejderne bliver ansvarlige for, at der er balance mellem deres arbejds- og privatliv,« siger Troels Larsen, som er ansvarlig for personaleudvikling hos virksomhedens danske afdeling.
Siden Nokia i 1996 slog sig ned i Sydhavnen i København, har de 900 nye medarbejdere alle måttet vænne sig til et arbejdsliv, der leves efter parolen ’frihed under ansvar’ i et firma, der gør en dyd ud af ikke at have nogen regler. Faste mødetider, eller flekstid for den sags skyld, eksisterer ikke.

Fart på
»Vi kan jo ikke bestemme, hvor meget tid medarbejderen har lyst til at investere i firmaet. Der ligger dog en fare i, hvis man bliver meget engageret i sit arbejde og fristes til at kaste for meget energi i arbejdet. Men vi får ikke noget ud af at mase folk ud over deres ydeevne,« siger Troels Larsen. Han erkender samtidig, at der er meget fart på i branchen, der er præget af stor konkurrence og tidspres.
Øvelsen for medarbejderne går ud på at finde balancen mellem livet på og uden for arbejdspladsen.

Friheden skal styres
Det, at man ikke fokuserer på regler hos Nokia, har i den forbindelse ifølge Troels Larsen både gode og farlige sider. Den farlige er, at man ikke bliver sendt hjem klokken 16.
»Det gode ved det er, at der er bedre mulighed for at flette dit arbejdsliv ind i dit familieliv.«
De ansatte ser den fleksible arbejdstid, hvor man kan arbejde mere i nogle perioder og mindre i andre, som et gode. Men friheden skal styres.
»Da jeg kom til Nokia for tre år siden, oplevede jeg, at arbejdsopgaverne kan vokse til det uendelige,« siger Henrik Franck, som er 35 år og arbejder som maskiningeniør i Nokias afdeling for udvikling af nye mobiltelefoner.
Inden han kom til Nokia, havde han været ansat i et par mindre og mere traditionelle virksomheder, hvor hverdagen var relativt overskuelig og arbejdstiden fast. Det nye job betød derfor en stor omvæltning.

Du må selv sige stop
»Sidder man som jeg og udvikler en teknisk komponent, så kan man blive ved og ved i hundredvis af timer. Så her på stedet bliver man tvunget til at sige stop på et eller andet tidspunkt. Ellers kunne man ikke bestille andet end at være her og stadig sidde med oplevelsen af aldrig at blive færdig.« Henrik Franck beskriver arbejdet som så inspirerende, så positivt og spændende, at man meget let bliver hængende.
»Man kan bare ikke anklage de daglige arbejdsopgaver eller jobbet for at være skyld i, at man f.eks. ikke får set nok til sine børn. Der findes ingen dårlige undskyldninger – det er ens eget ansvar.«
Samtidig lægger han dog ikke skjul på, at det første år, han var ansat, bød på vanskeligheder med at håndtere friheden.
»Jeg startede med at løbe ind i nogle frustrationer. Jeg følte mig meget presset, fordi jeg havde for meget at se til og følte mig utilstrækkelig både her og derhjemme.«
I den situation er virksomhedens holdning klar: ’Gå hjem!’ Hvis det ikke hænger sammen derhjemme, er det bedre, at den ansatte går hjem og får tingene til at fungere i stedet for at sidde og blive mere og mere frustreret på arbejdet, forklarer Troels Larsen.
»Vi er ikke interesserede i, at folk kører ned; at de kommer hjem en dag og finder en seddel, hvor der bare står ’farvel’.«

Husfilosoffen
For at gøre de ansatte bedre til at tackle det ansvar, der følger med friheden, har Nokia en ’husfilosof’, som skal hjælpe de ansatte til at blive bedre til at fange de signaler, der tyder på, at det er tid til at drosle ned.
Den finske filosof Esa Saarinen er ikke fastansat, men har i mange år været fast tilknyttet Nokias moderselskab i Finland, og med jævne mellemrum dukker han op i Nokias domicil i Sydhavnen. Her afholder han kurser under titlen Worklife Balance. Kurserne er frivillige, men vældig populære blandt de ansatte. Finnen filosoferer blandt andet over, hvad det er for værdier, man skal lægge i sit arbejdsliv.
»Jeg oplever, at filosoffen inspirerer os til at komme ind i de rette tankebaner,« siger Henrik Franck.
Han synes selv, at han i dag er blevet god til at styre og tilrettelægge arbejdet, selv om han ikke lægger skjul på, at han elsker sit arbejde og elsker at arbejde.

Børn en god bremse
»Min holdning er at knalde al det arbejde af, jeg overkommer med et stort smil.«
Han har det også fint med at stå til rådighed i døgnets 24 timer – og f.eks. have mobilen tændt, så man kan få fat på ham, mens han er på skiferie eller i sommerferien.
»Det betyder ingenting, når jeg til gengæld oplever, at der aldrig er nogen, der står og kigger på uret, hvis jeg en dag dukker op kl. 10 eller 13, fordi jeg skulle have besøg af min varmemester eller ventede en møbelleverance, eller hvad det nu måtte være.«
Henrik Franck er far til to børn på tre og fire et halvt år, og han ser netop børnene som en hjælp til at stoppe og gå hjem i stedet for at blive hængende på arbejdet.
Men for de unge uden børn er det anderledes.

De unge har tiden
Troels Larsen fremhæver, at især de unge arbejder meget, fordi de ikke har så mange forpligtelser uden for arbejdslivet. Derfor har de ekstra tid og synes, det er skægt at arbejde, fordi friheden giver mulighed for faglig udvikling. »Derfor kan de sige, at i den her periode af mit liv er den faglige og personlige udvikling det allervigtigste for mig. Det har jeg brug for i mit liv lige nu,« siger han.
Men børn og familie får de fleste af de unge jo på et eller andet tidspunkt:
»Vi prøver derfor at lære folk at vurdere, hvor længe arbejdet er det vigtigste i deres liv. Det er meget farligt, hvis man kommer til at skyde balancen for meget over til den ene side og ikke er opmærksom på signalerne, der fortæller, hvornår man lægger for meget engagement f.eks. i arbejdet.«

Tid til familien
Til gengæld for det ansvar, den ansatte har for at forvalte sin tid og forsøge at skabe sammenhæng mellem arbejde og fritid, forpligter virksomheden sig til at være lydhør og imødekommende, når medarbejderne ønsker at arbejde mindre, f.eks. for at give familielivet mere tid.
»Vi skal så vidt muligt give plads til, at folk kan hoppe ned i en mindre krævende rolle i en periode, så deres arbejdsrolle er afstemt efter, hvad de kan yde.«
På den måde håber Nokia på – ved at følge de ansattes livscykler – at knytte medarbejderne tættere til sig, så de bliver længere i virksomheden.
»Vi har jo ingen glæde af den medarbejder, der render ud i et livstraume, fordi de har lagt for megen energi her på stedet. Tværtimod – jo bedre folk kan finde balancen mellem arbejde og familie, jo mere fløjter de, når de går ind af døren om morgenen,« siger Troels Larsen.

FAKTA - Hver tredje europæer er stresset
*Mindst 15 procent af de danske lønmodtagere har et fleksibelt arbejde, og en femtedel af alle virksomheder i Danmark er såkaldte fleksible arbejdspladser, hvor især de højtuddannede blandt medarbejderne har en meget stor grad af frihed til at strukturere deres arbejde, som det passer dem.
Men forandringerne på arbejdsmarkedet i form af større krav til den enkeltes fleksibilitet, omstilling til nye arbejdsfunktioner, urealistiske mål, utryghed på jobbet, arbejde i team og et stigende arbejdstempo de væsentligste årsager til, at hver tredje europæer er stresset, viser rapport fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur.

*Artikelserien er en optakt til konferencen ’Get a Life – familiens vilkår i IT-samfundet’, som Luftskibets, Informations Forum for Systemdebat, afholder den 24. januar.i Nationalmusets festsal. Tilmelding kan ske frem til den 22. januar til , eller på pr. brev til Luftskibet, Information, mrk. »tilmelding«. Pris: 50 Kr.

*Webdebat om emnet starter i dag på www.information. dk/debat.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her