Læsetid: 4 min.

Dansk rock oppe på beat’et

23. januar 2001

Musikken er stadig fed på en samling cd-genudgivelser fra dansk rocks første guldalder, men pladeselskabets håndtering af arvesølvet er ret streng

Nye cd’er
I en kort, intens periode omkring 1970 kaldte nogen dansk rock verdens bedste. Måske var det i virkeligheden mest en redaktionssekretær, sulten efter en slagkraftig overskrift, men mindre kunne også gøre det, for de danske rock-, eller som det hed, beatgrupper var begyndt at træde i karakter.
Det kan man forvisse sig om på en lille stak cd-restaurerede genudgivelser, som efter et meget, meget langt tilløb nu når et marked, hvor allerede det, der skete sidste år, er fortid.
Målt med de alen er Burnin’ Red Ivanhoe, Povl Dissing, Day Of Phoenix, Ache og Beefeaters vel nærmest gerontologiske artifakter eller digitaliserede dinosaurer. Men der er over musikken noget behjertet – jeg havde nær skrevet idealistisk – og ubeskrevet, der får den til fortsat at stikke ud, og måske især nu, hvor metermålet er pladebranchens foretrukne redskab.
Det kan godt være, at disse musikere lyder som så mange på deres tid, men hvem gør ikke netop det i dag. Til gengæld er det ikke til at overhøre, at musikken, og glæden ved sammen at frembringe den, er motoren og motivationen her.

Dissings stjernestund
Genhørt af en, der hørte disse grupper live, er det pudsigt, at Beefeaters lyder mest passé. I sin tid var bandet kendt som dementiet af, at danske musikere ikke kunne spille. Underforstået lige så godt som englændere og amerikanere. Det kunne de – næsten, men det er og bliver matte blueskopier, fermt udført.
I virkeligheden fandt
Beefeaters’ stjernestund sted i 1969, hvor de akkompagnerede Povl Dissing på det album, der bare hed Dissing, men gik over i dansk rockhistorie som Nøgne Øjne.
Beefeaters skrev også, sammen med Benny Holst og Dissing, den Dylan-influerede, minimalistiske musik til Laus Bengtssons associationsudløsende lyrik.
Det var, og er, en mægtig plade om at finde den personlige styrke midt i al den afmagt, der følger efter et brud, en skilsmisse, et forlist forhold. Sange, der handler om at slikke sårene efter, at man har været så naiv at tro, at man kan sætte fælles navn på to. Sunget af Dissing, som skrev han teksterne, medens han sang dem. Alene linjerne om de af hendes plader med ham der Bob, som han næsten har slidt op...
Ingen pladesamling kan prale af at være komplet uden Nøgne Øjne. Lige så originale, men unægtelig noget mere publikumsforsagende i deres genreoverskridende eksperimenter var de stadigt sprællevende Burnin’ Red Ivanhoe, en uregerlig blanding af ’Frank Zappa møder Ove Sopp i selskab med Spike Jones.’
I 1971 havde de et kortvarigt samarbejde med netop Dissing, som resulterede i en spex-agtig turne og lp’en 6 Elefantskovcikadeviser. Pladen er en spøjs parentes, som aldrig får lov at folde sig helt ud, men rummer bidende versioner af de senere Burnin’-kendinge »Tingel-Tangelmanden« og »Wallifanten.«

Strømførende
I en helt anden retning gik Day Of Phoenix. Sådan hørtes det i hvert fald dengang, hvor bandet med afsæt i amerikanske vestkyst-bands som Jefferson Airplane og The Byrds udviklede en egen stil med intrikate guitaristiske dobbeltløb. I øvrigt nært beslægtet med kollegaerne Culpeper’s Orchard. Men genhørt små 30 år senere er der også en masse jazz på deres to plader af den strømførende slags, som Miles Davis med bl.a. guitaristen John McLaughlin var begyndt at udfordre puristerne med i de år.
Gruppens svaghed var sangen, for Day Of Phoenix’ budskab lå ikke i ordene, men i lyden og hvad den kunne føre med sig. Derfor er bandets debutalbum Wide Open
N-Way også det bedste med de kontrolleret-improviserende guitarister Carsten Lyng Nielsen og Ole Prehn som guider ind i et klangligt landskab, der i dag virker som hvide pletter på branchens landkort.
Ache med brødrene Torsten og Finn Olafsson ville også eksperimentere, men deres plader De Homine Urbano fra 1970 og Green Man fra 1971 er så opsatte på også at være kunst, at det nu, uden sjov tobak i næseborene, virker gabende prætentiøst. En kompetent, men kunstnerisk udsigtsløs og hul hybrid af Vanilla Fudge, Pink Floyd og Procol Harum.
Sammenfattende giver disse plader dog god grobund for en fortsat interesse for dansk rock dengang den var lydspor for en subkultur, men selv om denne skribent undrer sig over, hvad der får initiativtagerne til det aktuelle ønske om en registrering af dansk rock til at overse, at der skam allerede er bunker af bogført viden, så viser pladeselskabets håndtering af disse plader, at det er så som så med respekt for arvesølvet.
Alle disse plader, og flere til, udkom oprindeligt på SONET, datidens toneangivende danske pladeselskab. Udgivelsesrettighederne er nu, via flere fusioner og opkøb, endt hos Universal, som bl.a. udsender Aqua. Altså folk, der grundlæggende ikke mangler penge og som altid er klar med en politisk skåltale om, at vi da skal bevare dansk musik.
Når man tænker over, hvor mange fornemt udstyrede cd-genudgivelser, Universal hjemtager og distribuerer, virker det utroligt, at man kan få sig selv til at udgive denne musik i så laset et udstyr. Hvor er den faglige stolthed?
Meget sigende kan man ikke stave til Dissings fornavn. Ok, digitaliseringen virker, og dér, hvor det ikke overstyrede fra starten, har musikken haft godt af en renselsesproces, men hvor er de lækre omslag, de uddybende booklets med periode-opsamlende essays og sangteksterne for slet ikke at tale om bonusnumrene, men det ville have krævet, at man skulle have samarbejdet med musikerne.
Her er Universal ikke oppe på beat’et. Det er, som vi sagde engang, faktisk mere strengt end fedt.

*Beefeaters: Beefeaters & Meet You There. Sonet/Universal.

*Povl Dissing: Dissing. Sonet/Universal

*Povl Dissing m. Burnin’ Red Ivanhoe: 6 Elefantskovcikadeviser. Sonet/Universal

*Day Of Phoenix: Wide
Open N-way & The Neighbour’s Son. Sonet/Universal

*Ache: De Homine Urbano & Green Man. Sonet/Universal
Alle genudgivelser er tilrettelagt af Jens Andersen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her