Læsetid: 3 min.

Efterlønnen kan ikke fredes

Regeringen bliver nødt til at gennemføre nye reformer, hvis den vil beskytte Danmarks økonomi mod virkningerne af et voksende antal ældre uden for arbejdsmakedet
26. januar 2001

Hvis regeringen vil leve op til sin egen målsætning om at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, så bliver den nødt til at gennemføre en gennemgribende reform af efterlønssystemet. Det siger professor ved Aarhus Universitet, Niels Westergård-Nielsen.
Han slutter sig dermed til det kor af økonomiske eksperter, der i de sidste par dage har fremført, at regeringen ikke vil kunne omsætte de visioner for fremtidens samfund, som den beskriver i sin 10-års handlingsplan »En holdbart fremtid – Danmark 2010« til virkelighed, medmindre den gennemfører markante reformer.
I planen skriver regeringen, at den i løbet af det kommende årti vil sørge for, at folk trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet, ligesom den vil forøge arbejdsstyrken med 85.000 mennesker. Disse tiltag skal sikre, at samfundet kan bære det øgede pres på de offentlige udgifter, som det stigende antal ældre vil medføre.
Finansminister Pia Gjellerup har imidletid udtalt, at regeringen kan nå sine mål uden at gennemføre flere store reformer.
Dette udsagn skydes dog ned af Niels Westergaard-Pedersen.
»Hvis regeringen ønsker, at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet, så skal den lave drastisk om på efterlønsordningen,« siger han. »Hvis den gør det, så kan den måske få folk til at blive lidt længere.«
Westergaard-Nielsen bliver imidlertid imødegået af Anders Samuelsen, de radikales arbejdsmarkedspolitiske ordfører.
»Der er ikke behov for en ny reform af efterlønnen,« siger han. »Tallene viser, at den nuværende ordning rent faktisk virker. Vi belønner dem, der gerne vil blive lidt længere på arbejdsmarkedet, og resultatet er, at folk i højere grad venter et par år, før de trækker sig tilbage.«
Samuelsen bliver bakket op af Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører, Bjarne Laustsen:
»Vi har lavet de nødvendige tiltag på tilbagetrækningsområdet,« siger han.

Skrue på skruerne
Niels Westergaard-Nielsen er også skeptisk over for regeringens udsagn om, at den vil forøge arbejdsstyrken med 85.000 i løbet af de næste ti år.
»Ahrj, det kan jo ikke lade sig gøre,« siger han opgivende. »Hvor skal alle de mennesker de komme fra? Den danske befolkning har i forvejen en af de højeste erhvervsfrekvenser i verden.«
På det punkt bliver Westergaard-Nielsen suppleret af formanden for Det Økonomiske Råd, Niels Kjærgaard. Han udtalte i går til Ritzau, at regeringen ville være nødt til at gennemføre markante reformer, hvis den ville nå sit mål.
»I sig selv er det godt at sætte nogle mål, men målsætningen om at udvide arbejdsstyrken vil være svær at nå uden nye reformer, og her bliver det nødvendigt at tage alle skruerne i brug på både arbejdsmarked, skatter og pensioner,« sagde Niels Kærgaard til Ritzau.
Det afviser Anders Samuelsen dog.
»Vi har inden for de sidste par år gennemført flere store reformer: Førtidspensionsreformen, efterlønsreformen og arbejdsmiljøreformen,« siger han. »Og jeg er sikker på, at disse reformer vil være medvirkende til, at arbejdsstyrken herhjemme øges betydeligt.«
Bjarne Laustsen tilføjer:
»Det vil i fremtiden blive muligt at få mange tusinde mennesker sluset ind på arbejdsmarkedet i fleksjob og servicejobs i både det offentlige og det private. Det forventer vi os meget af. Derudover vil der også opstå gode arbejdsmuligheder i bygge- og anlægssektoren i de næste mange år.«

Man gav dem en gave
Ifølge Niels Westergaard-Nielsen illusterer den nuværende efterlønsreform et generelt problem ved de reformer, som regeringen har gennemført, nemlig at de er for ufleksible. Når folk først er blevet sluset ud af arbejdsmarkedet, så er det meget svært at få dem ind igen, hvis der bliver behov for deres arbejdskraft.
»For fremtiden bliver man nødt til at gennemføre langt mere fleksible reformer,« siger han. »Der er jo ingen, der med sikkerhed kan forudsige, hvordan behovet for arbejdskraft vil udvikle sig om ti år eller mere. Desuden er det ondt at anbringe folk i en situation, hvor de er permanent udelukket fra arbejdsmarkedet.«
Anders Samuelsen erklærer sig enig i disse betragtninger og tilføjer:
»Vi har også på det seneste gjort ordningerne mere fleksible. Blandt andet har vi indført den såkaldt hvilende førtidspension, der tillader modtageren at genindtræde på arbejdsmarkedet.«
Niels Westergaard-Nielsen oplyser, at hans bemærkninger ikke er specifikt rettet mod SR-regeringen. Han føler sig nemlig ikke overbevist om, at en borgerlig regering vil handle anderledes.
»Da man gav befolkningen en efterlønsordning, gav man dem en gave, der er så stor og attraktiv, at ingen politiker tør tage den fra dem igen,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu