Analyse
Læsetid: 4 min.

Elitens offensive knæfald

22. januar 2001

Den globale elite mødes i Schweiz på torsdag. Her vil de forsøge at afmontere den hastigt voksende kritik af globaliseringen

Det globale establishment vil i den kommende uge udføre det, som inden for moderne PR-teknik hedder et ‘offensivt knæfald‘. Under overskriften »Bridging the Divides« vil statschefer og erhvervsledere fra hele verden mødes på torsdag i det schweiziske skiressort, Davos, til World Economic Forums (WEF) årlige topmøde. Her vil den globale elite forsøge at simulere en bro af for-ståelse til de stadigt flere kritikere af den tøjlesløse globalisering.
World Economic Forum er en yderst eksklusiv klub for multinationale selskaber, der hvert år inviterer statsledere, professorer og mediemoguler til en konference, hvor eliten kan ‘power-
smoothe‘, som det hedder blandt de ‘wanna-be’s‘, der står uden for glaspaladset i Davos og drømmer sig ind i de rigtigt store drenges klub.
I år ventes mere end 3000 magtmænd at deltage i legen, heriblandt direktører fra de aller-største firmaer i verden, den japanske premierminister Yoshiro Mori, repræsentanter fra den russiske mafia, flere EU-statsledere (blandt andre Nyrup), samt både Yassir Arafat og Jugoslaviens nye præsident, Vojislav Kostunica. Blandt årets emner er bl.a., hvordan den voksende globaliseringskritik kan imødegås »konstruktivt«.

I løbet af det seneste år er globaliseringskritikerne blevet langt bedre organiseret på kryds og tværs af landegrænser og er bl.a. stimlet sammen til demonstrationer i Seattle, Davos, Prag og Nice. World Economic Forums årlige topmøde i Davos betragtes – sammen med bl.a. WTO- og EU-topmøder – som ét af de få fysiske tyngdepunkter i den globale netværksøkonomi, hvor den politisk-økonomiske magt får et synligt ansigt.
Aktivister fra ATTAC og en lang række andre bevægelser er allerede på vej til Schweiz. De er stærkt kritiske over for verdens-ledernes forsøg på at lægge låg på den voksende modstand mod nyliberalistisk globalisering. Blandt mødedeltagerne i Davos er således også en række prominente PR-strateger, som arbejder for både mega- koncerner og regering-er.
Det er en velkendt strategi inden for PR-kommunikation, at hårdt pressede personer og organisationer forsøger at aflede kritisk opmærksomhed ved at komme kritikerne direkte i møde under devisen: ‘I har på mange måder ret, men...‘.
Verdenslederne håber øjensynligt, at kritikken vil forstumme, når de nu delvist imødekommer modstanden. Teknikken hedder som sagt ‘offensivt knæfald‘, og benyttes i dag af mange vækstvirksomheder, når de forsøger at afvæbne kritik af uetisk forretningsførelse.
Ét af de officielle punkter på WEF-topmødets dagsorden lyder således:
»Den stigende folkelige bekymring i forhold til forskellige aspekter ved globaliseringen har skabt en offentlig opposition, som ofte er anført af internationale NGO’er og græsrodsgrupper. Det voksende tilbageslag og dets mange manifestationer truer med at afspore globaliseringsprocessen. Hvordan kan vi adressere frygten og besvare tilbageslaget på en konstruktiv og meningsfuld måde?«

Mellem linjerne står klart, hvad den globale elite bekymrer sig om: Og dét er bestemt ikke globaliseringens negative konsekvenser i sig selv, men derimod den omsiggribende globaliseringsmodstand, som ingen vælgerstemte politikere eller strategiske erhvervsfolk kan leve med i længden.
Flotte ord vil imidlertid ikke kunne dæmpe gemytterne. De globale græsrødder er i dag bundet sammen i mindst lige så sindrige elektroniske netværk, som den politisk-økonomiske elite. Nutidens højteknologiske græsrodsbevægelser har næsten haft mere held med at bruge Internettet til at mobilisere folk over hele kloden, end de erhvervsledere, der mødes i Davos – og som i de senere måneder har tabt rigtigt mange penge på katastrofeopbremsningen i det såkaldte ‘dot.com‘-boom.
Verdenslederne vil ikke få lov at mødes og tale om ‘brobygning‘ uden at blive mødt af en talstærk gruppe af både voldelige anti-globalister og fredelige aktivister, som tror på politiske løsninger. De har for længst annonceret et større mod-topmøde, samt en demonstration i Davos, som politiet tankeløst har forbudt. Midt under skåltalerne om brobygning til folket, vil gaderne atter blive indhyllet i tåregas og knippelsuppe.

Sidste år eksploderede Davos-topmødet i voldelige protester. I år lægger de schweiziske sikkerhedsstyrke en jernring om seancen. Dét vil dog næppe skabe den gnidningsfrie kontakt med kritikerne, som særligt de europæiske politikere håber. En gruppe, der kalder sig ‘Anti-WTO Coordination‘ har allerede proklameret, at der uundgåeligt vil komme voldelige sammenstød i Davos på grund af politiets forbud mod demonstrationer. World Economic Forum har nemlig det grundlæggende problem, at kun meget få blandt de folkelige græsrodsorganisationer betragter de globale logebrødre som demokratisk legitime. De mere end 57 forskellige NGO-bevægelser, der har meldt deres ankomst til den ulovlige demonstration, ønsker således ikke at gå i dialog med en gruppe verdensledere, der kun repræsenterer deres egne økonomiske magtinteresser.
Mistilliden er dog gensidig. WEF har meddelt, at man »ikke føler nogen forpligtigelse til at føre de eftertænksomme diskussioner ‘ud i gaderne‘. Vi vil ikke deltage i dialog med individer eller grupper, som bruger vold og konfrontations-taktik til at tiltrække sig medieopmærksomhed.«

Den uforsonlige tone mellem verdenseliten og de globale græsrødder vil formentlig bidrage til, at kritikken af den nyliberalistiske globalisering får endnu mere vind i sejlene. World Economic Forum er et så lukket fællesskab, at kun de mest naive reformister kan bilde sig selv ind, at en global elite – som betaler mere end 80.000 kr. for at deltage – vil forholde sig til de problemer, de selv forårsager.
Den folkelige manifestation i Davos har også givet anledning til overvejelser om, hvorvidt møderne kan fortsætte i Schweiz. Anti- globaliseringsbevægelsens ‘sub-commandante‘, den franske bjergbonde Jose Bove, som er blevet et ikon efter at have smadret en McDonald’s i Frankrig, udtalte under WEF-topmødet sidste år: »Jeg tror ikke, at de vil være i stand til at blive ved med at holde deres møder her i Davos.«
Verdenselitens forsøg på at tæmme globaliseringskritikken kan let vise at få en voldsom boomerang-effekt. Det er nenlig ikke flotte ord, demonstranterne kommer for at høre:
De kræver handling og ændret adfærd, og så vidt vil eliten næppe gå – trods PR-konsulenternes ihærdige forsøg på at klinke skårene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her