De store lande ved at overtage kontrollen med EU, advarer Peter Vesterdorf fra Håndværksrådet. Han råder SF til at stille nogle krav til gengæld for at sige
ja til Nice-traktaten i denne weekend
Ved at indgå aftalen om Nice-trataten har EU-landenes regeringschefer indledt et alvorligt angreb på de principper om solidaritet og medbestemmelse, som den europæiske union er grundlagt på. Nice-traktaten er et led i en forfatningskamp, som især de store medlemslande fører imod EU-Kommissionen. Og hvis Danmark siger ja til traktaten, så vælger vi side i den forfatningskamp. Så tager vi de store landes parti. Til skade for os selv.
Det mener en af landets førende EF-retseksperter,
lic. jur. Peter Vesterdorf fra Håndværksrådet. Og han råder på den baggrund SF til på sit hovedbestyrelsesmøde her i weekenden at gøre sin støtte til traktaten betinget af, at den om føje år bliver ændret ellers må partiet kræve en folkeafstemning.
SFs Margrete Auken, der er en af Folketingsgruppens pro-europæiske medlemmer, anerkender, at der er grund til bekymring. Men hun påpeger, at den pro-europæiske venstrefløj efter hendes mening stadig har masser af rum til at slås for sin vision om det europæiske fællesskab inden for EU.
Brud på princip
Baggrunden for Vesterdorfs frygt skal findes i den rotationsordning, som regeringscheferne i Nice besluttede at indføre for Kommissionen. Ordningen træder i kraft, når EU når op på 27 medlemslande, og den medfører, at de enkelte medlemslande i en årrække på skift skal undvære at have et medlem i en Kommission, der vil tælle 15-20 medlemmer.
»Når rotationsordningen bliver gennemført, så vil Kommissionen miste legitimitet og autoritet i de enkelte medlemslande øjeblikkeligt,« siger Peter Vesterdorf.
»Det hænger sammen med, at rotationsordningen udgør et alvorligt brud på et af de bærende principper for EU-samarbejdet, nemlig princippet om at alle medlemslande skal være til stede under forhandlingerne, alle skal have mulighed for at blive hørt. Det var jo ikke uden grund, at regeringen under ØMU-valgkampen argumenterede så kraftigt for nødvendigheden af at sikre nationalbankdirektør Bodil Nyboe-Andersen adgang til møderne i Centralbankens styrelsesråd. Den personlige tilstedeværelse er vigtig, også selv om man ikke må pleje nationale interesser.«
»Desuden kan de store lande med rette sige til de små: Hvis I accepterer at stå uden for Kommissionen i en periode, hvorfor skal I så overhovedet ind i den igen?«
Magtbalancen
Peter Vesterdorf tilføjer, at han også er nervøs for den forskydning i magtbalancen internt i EU-systemet, som der vil finde sted, hvis EU-Kommissionen påtvinges en ordning, der vil fratage den styrke.
»Ifølge EUs nuværende indretning er Kommissionen omdrejningspunktet i hele det europæiske samarbejde, forklarer han. »Den handler som et fællesskab, hvor alle lande har mulighed for at komme til orde, og på den måde er den i selve sin funktion de små landes værn mod de store. Hvis vi havner i en situation, hvor Kommissionen svækkes afgørende, så vil magten automatisk forskubbes til Ministerrådet, hvor de store lande efter Nice-traktaten har fået relativt større
indflydelse. Det vil betyde, at EU udvikler sig på de store landes præmisser. Og det er nøjagtigt, hvad de ønsker i England, Frankrig og Tyskland.«
»I bund og grund bryder de nationale administrationer især i de store lande sig jo ikke om Kommissionen. De ser den som en konkurrent. Og der foregår i dag en regulær forfatningskamp, hvor de forsøger at udsulte den og tømme den for indflydelse. Chirac har længe drømt om, at al magten skal overføres til Ministerrådet, og at Kommissionen bare skal agere villigt sekretariat. Og hvis vi
ukritisk godkender Nice-traktaten, så hjælper vi ham til at få opfyldt den drøm.«
»Disse overvejelser mener jeg også, at den danske venstrefløj bør gøre sig. De kan ikke få opfyldt deres vision om at bruge Kommissionen som katalysator til at skabe et fælleseuropæisk og miljøvenligt velfærdssamfund i EU, hvis de uden videre siger ja til en Nice-traktaten.«
Det er Peter Vesterdorfs opfattelse, at Nice-traktaten bør udløse en paragraf 20-procedure ifølge Grundloven. Og han mener på den baggrund, at SF bør kræve, at traktaten sendes til folkeafstemning, hvis Nyrup ikke kan samle fem-sjettedeles flertal for den i Folketinget.
»Men de kan også indgå en handel med regeringen, der går ud på, at SF af hensyn til østudvidelsen stemmer ja til traktaten på betingelse af, at Danmark af al magt prøver på at få skrevet rotationsordningen ud af traktaten ved næste traktatændring,« siger han.
Svar påtrængende
Margrete Auken oplyser, at hun deler Peter Vesterdorf betænkeligheder med hensyn til indførelsen af en rotationsordning.
»Men jeg mener ikke at sagen er endelig afgjort endnu,« siger hun. »Vi skal fra Danmarks side forsøge at få omstødt ordningen i de kommende år.«
Derudover tilføjer hun, at hun stadig mener, at den pro-europæiske venstrefløj har gode muligheder for at slås for sin vision om fremtidens velfærdsstat inden for EU.
»Det bliver mere og mere påtrængende at skabe et modsvar til især den amerikanske samfundsmodel. Jeg mener bestemt, at venstrefløjen stadig har gode chancer for at vinde opgøret om fremtidens samfund.«
