ATTACs vicepræsident Susan George opfordrer den danske venstrefløj til at gå ind for euroen og en stærkere Europæisk Union for at dæmme op for amerikaniseringen
Tirsdagssamtale
Hun lyder træt i telefonen. Hendes mand er alvorligt syg og ligger på hospitalet i Paris, men alligevel tager den 66-årige vicepræsident for ATTAC-bevægelsen, Susan George, sig tid til tale med Information.
Hun har noget, hun gerne vil kommunikere til den danske offentlighed, hvor EU-tilhængere og EU-modstandere har præget debatten om oprettelsen af en dansk ATTAC-afdeling.
Personer med baggrund i Mellemfolkeligt Samvirke, Nyt Europa og Junibevægelsen har meldt deres interesse, selv om de repræsenterer vidt forskellige holdninger i synet på EU og stærkere global regulering af markedet.
»ATTACs tid er kommet, og derfor er der mange mennesker, der ønsker at bruge bevægelsen til deres egne formål,« siger Susan George.
»Jeg vil gerne understrege, at det ikke må være politikere, som tager initiativ til en ATTAC-afdeling. Men det bør heller ikke være andre etablerede bevægelser, der i forvejen har en specifik politisk mission, og som ønsker at spænde ATTAC for den.«
»ATTAC ønsker en demokratisering af det internationale samfund og kontrol med det finansielle marked. Det er derfor, vi kæmper for en Tobin-afgift på kapitalbevægelser og vil gøre noget for at få stoppet alle skatteparadiserne,« forklarer Susan George, der foruden ATTAC-tilknytningen er vicedirektør for det transnationale institut i Amsterdam.
I krig med USA
Op til folkeafstemningen den 28. september deltog Susan George i et offentligt møde i Århus, så hun er godt klar over, at fronterne i den danske EU-debat er isnende skarpe. Men hun opfordrer alligevel de danske unionsmodstandere og den danske venstrefløj til seriøst at overveje, hvilke kræfter de støtter, når de bekæmper EU og euroen.
»Jeg tror, at euroen er et af de vigtige forsvarsværker imod USA, men det forstår unionsmodstanderne ikke.«
»Den danske venstrefløj er nødt til at slutte sig til os andre, der er for EU og ønsker at styrke unionen. Jo flere progressive personer og jo flere progressive lande, der støtter EU og euroen som projekt, jo bedre mulighed har vi for at dæmme op for amerikaniseringen af vore samfund«
» Især lande som Danmark med en veludviklet velfærdsstat må gå aktivt ind i EU for at skabe et alternativ til USA. Og der er hårdt brug for alternativet,« siger hun.
Hvorfor mener De, der skal skabes et alternativ til USA og amerikaniseringen?
»Der er en stor krig igang mellem Europa og USA, selv om den ikke udkæmpes med militære våben. Krigen finder sted inden for NATO og i handelskonflikter som f.eks. i striden om det europæiske Airbus-projekt. Det er en civilisatorisk krig.«
»Europa og Den Europæiske Union er nødt til at blive stærk, ellers vil amerikanerne tvinge os til at acceptere deres civilisationsmodel. De vil have det offentlige bragt ned til et minimum, privatisere uddannelserne, svække de sociale serviceydelser. Hele velfærdsstaten er truet, hvis ikke vi får mere Europa.«
»Det er en permanent positionskrig, og de nyliberale forsøger at splitte os. De vil gerne have, at alle bruger tiden til at finde deres personlighed, deres seksualitet og deres nationale identitet. At folk tænker på, hvem de er, i stedet for at finde ud af hvad de kan gøre,« fastslår Susan George.
Civilisationskamp
»Det grundlæggende spørgsmål er af civilisatorisk art. Harvardprofessor Samuel Huntington tog fejl, da han påstod, at det er den vestlige civilisation mod resten.«
»At det er den kristne civilisation imod alle de andre civilisationer. Det kunne jeg måske også have sagt, da jeg var yngre, men det holder ikke længere. I de sidste tyve år har USA forsøgt at ødelægge velfærdsstaterne i Europa. Ulighederne i USA er steget i raketfart, og USA føler overhovedet ikke længere medlidenhed med nogen.«
» Hvis vi europæere ikke trækker os selv op ved hårene, så ender vi med at få amerikanske tilstande og at føle foragt for de fattige og de svage.«
Susan George er selv født i USA, men i 1994 søgte hun og fik fransk statsborgerskab.
EU er ikke et demokratisk dydsmønster i dag. Kan De ikke forstå, hvorfor mange på den demokratiske venstrefløj er imod EU?
»Der er ingen tvivl om, at EU i dag ikke er, hvad vi kunne ønske os, og at Romano Prodi, Europa-Kommissionens formand, burde trækkes ud ved ørerne.«
» Men vi må bygge videre på det, der er, og arbejde på at få EU gjort mere demokratisk. I dag har de kapitalistiske erhvervsledere mere indflydelse på Kommissionen end alle andre grupper i samfundet, men svaret er ikke at forkaste hele EU. Vi må forandre EU, lave politiske kompromisser og organisere det frie marked bedre.«
»Nice-topmødet forhindrede, at EU får en stærkere rolle med flertalsafgørelser i sociale og sundhedspolitiske spørgsmål, og det er ikke godt«.
»Min opfattelse er, at det er nødvendigt at få flere flertalsafgørelser, også på disse områder, hvis Europa skal forsvare velfærdsstaten.«
»Det er helt afgørende i den proces at få en stærk europæisk valuta. Vi kan se, at det amerikanske aktiemarked er ved at kollapse og ja, jeg hører til dem, der tror, at USA er på vej mod et krak med deres overoppustede aktiemarked. Den finansielle boble er endelig ved at briste. Euroen bliver igen styrket overfor dollaren på valutamarkedet, og den vil måske blive et mere sikkert tilflugtssted.«
Boblen brister
» Den er ved at blive et reelt alternativ. Jeg kunne godt ønske mig, at Den Europæiske Centralbank ikke var uafhængig af politikerne, men vi må forsøge at få demokratiseret Den Økonomiske Monetære Union senere. Nu gælder det om at styrke euroen, ikke ødelægge den.«
De europæiske investorer har været med til at puste flere hundrede milliarder kroner ind i den amerikanske økonomi, finansiere deres gæld og holde de amerikanske aktieværdier oppe. Kan euroen få de europæiske investorer til at vende tilbage til Europa?
»Ja, det tror jeg. Både europæerne og japanerne har været med til at skubbe liv i den amerikanske økonomi i den helt store stil, men nu vender det. At få en stærk euro har samtidig den fordel, at det vil skabe mere økonomisk stabilitet, så vi ikke er afhængige af konjukturerne i den amerikanske økonomi.«
Intet paradis
Er ATTAC sat i verden for at gøre op med den globale kapitalisme eller for at få den reguleret?
»ATTAC går ikke så langt som at sige, at kapitalismen skal omstyrtes. Vi tror ikke, at der ligger en gylden æra lige om hjørnet, et slags paradis hvor alle problemer løses med et fingerknips. Vi ønsker at reformere det globale system.«
»Vi mener, at folk skal tage et standpunkt og ikke bare acceptere udviklingen som en nødvendighed. Vi tror på staten, for det er nødvendigt at kontrollere markedet.«
»Jeg tror også på subsidiaritetsprincippet, selv om det er et svært ord, som mange ikke forstår. For mig betyder det, at beslutningerne skal tages så tæt på folk som muligt. Nogle beslutninger må tages i Europa og globalt, men mange beslutninger kan tages lokalt.«
De har flere gange i dette interview insisteret på, at EU, euroen og unionsudviklingen skal styrkes. Hvad siger De til, at danske unionsmodstandere vil tage initiativ til en dansk afdeling af ATTAC?
»Jeg vil helst ikke vælge side i det spørgsmål,« svarer Susan George.
»Det er min inderlige overbevisning, at det trods store politiske forskelle er muligt at bygge en fælles platform. Folk kan beslutte trods indbyrdes uenigheder at være enige om at kæmpe for Tobin-afgiften, imod skatteparadiser, og de kan finde et fælles syn på verdenshandelsorganisationen WTO.«
»Trods den politiske splittelse i den danske debat om euroen og Europa, så kan de forskellige fløje godt gå sammen om at oprette en ATTAC-afdeling i Danmark. Da vi grundlagde ATTAC i Frankrig, var der også store forskelle i synet på EU.«
»Jeg ved godt, at EU-debatten er meget mere forurenet og oppisket end i Frankrig, men jeg mener ikke, at ATTAC skal indrulleres i den politiske krig og vælge side for nogle af parterne.«
