Analyse
Læsetid: 5 min.

Den evige folkeafstemning

2. januar 2001

SF’erne vil højst sandsynligt anbefale et ja til Nice-traktaten. Til gengæld vil partiet kræve en ny folkeafstemning

Med udmeldingen i søndags fra SF’s arbejdsmarkedspolitiske udvalg om at Nice-traktaten ikke undergraver den danske velfærdsmodel, er det nu endnu mere sandsynligt, at partiets hovedbestyrelse i den kommende weekend vil anbefale et ja til den ny EU-traktat.
Hvis dét sker – hvilket flere kilder i SF samstemmende vurderer er overvejende sandsynligt – vil det være en førstegangsoplevelse for mange SF’ere. Bestemt ikke alle i partiet har tidligere prøvet at sige ja til en EU-traktat – uden først at have sagt nej. Men det bliver under ingen omstændigheder et begejstret ja til Nice-traktaten. SF siger nemlig ikke ja på grund af traktatens indhold.
Anbefalingen kommer først og fremmest, fordi partiet – efter nøje granskninger – ikke er i stand til at finde på troværdige nej-argumenter. Rent symbolsk vil det også virke forkert, hvis SF stiller sig i vejen for EU’s udvidelsesproces. Partiet vil samtidig vise, at man stadig husker de flotte ord om det store brobygningsprojekt: Dialogen mellem Folket og politikerne om fremtidens danske Europa-politik.
For ikke at støde de mange EU-skeptiske vælgere fra partiet i et valgår, vil hovedbestyrelsen formentlig samtidig anbefale, at
Nice-traktaten sendes til folkeafstemning. Partiet opnår dermed flere ting: Ved at anbefale et ja til Nice-traktaten viser SF på den ene side, at man ikke er dogmatisk i forhold til EU-samarbejdet (i modsætning til nej-fløjen). Og ved at kræve en folkeafstemning viser SF på den anden side, at man lytter til befolkningens bekymringer (i modsætning til ja-partierne). Men SF fastholder også dermed, at dansk EU-politik fortsat kun kan diskuteres via folkeafstemninger; gennem valgkampe, som bekræfter gamle modsætninger.

Historien udspiller sig første gang som en tragedie, og gentager sig som en farce,« skrev Karl Marx i et galgenhumoristisk øjeblik. Sådan vil historikere måske engang karakterisere SF’s rolle i den danske EU-debat, hvis hovedbestyrelsen anbefaler at sende Nice-traktaten til folkeafstemning. I dag er det kun ganske få, der betragter SF’s politiske svendestykke – det ’nationale kompromis’ med de fire, danske EU-forbehold – som et bæredygtigt grundlag for Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde. Selv SF har i det seneste måneder været ude med signaler om, at forsvarsforbeholdet ikke bør fortolkes så stramt, at Danmark ikke kan deltage i fredsopgaver under EU-ledelse.
Problemet er blot, at de danske forbehold ikke åbner rum for vidtgående fortolkninger. Enten er man med, eller også står man udenfor. Sådan er spillets regler, når man kun kan sætte kryds ved ja eller nej.

Endnu en EU-folkeafstemning vil dog kunne udvikle sig helt farceagtigt – ud fra SF’s egen vision om et kritisk, dansk EU-medlemskab – fordi Danmark ikke er i stand til at få forbehold for elementer i Nice-traktaten. Danmark kan således ikke stå uden for f.eks. de nye stemmevægte i Ministerrådet og den udskudte rotationsordning i Kommissionen. Som flere EU-eksperter tidligere har forklaret i Information, er det også mere end stærkt usandsynligt, at de øvrige EU-lande ville være parate til at genforhandle Nice-traktaten i tilfælde af et dansk nej. Nice-traktaten kom til verden under så smertefulde fødselsvanskeligheder, at der næppe vil være vilje til at genoptage seancen – på grund af indenrigspolitiske skærmydsler i Danmark.
Formelt vil Nice-traktaten ikke kunne ratificeres, og alle lande vil dermed være tvunget til at sætte sig tilbage til forhandlingsbordet. Men at dømme efter stemningen blandt forhandlingsdelegationerne i Nice er det mest sandsynlige kompromis, at Danmark gør brug af den såkaldte ’norske model’, hvilket vil sige udmeldelse af EU-samarbejdet. Men så vidt kommer det næppe af to grunde:
For det første vil der med al sandsynlighed ikke blive udskrevet en folkeafstemning om Nice-traktaten – hvad enten SF anbefaler det eller ej – fordi der ikke er tale om formel suverænitetsafgivelse.
For det andet ville de danske vælgere formentlig stemme ja til Nice-traktaten – hvis der af uransagelige årsager skulle blive afholdt en folkeafstemning –
fordi de tidligere nej-partier, SF og Kristeligt Folkeparti, nu ville anbefale et ja. Men regnestykket rummer mange ubekendte.

Nice-traktaten kan sendes til folkeafstemning på to måder: Det første scenarium er, at Justitsministeriet senere på måneden konkluderer i sit juridiske responsum, at traktaten strider mod Grundlovens bestemmelse om suverænitetsafgivelse »i nærmere bestemt omfang.« Dét ville i givet fald være et fundamentalt brud med den sædvanlige fortolkningspraksis blandt landets juridiske topembedsmænd.
Men hvis det utænkelige skulle ske – at Justitsministeriet går stik imod egne notater om Nice-traktaten – ja, så udløser det ikke automatisk en folkeafstemning.
Nice-traktaten vil da skulle vedtages med 5/6-flertal i Folketinget. Og SF’s mandater i Folketinget vil blive så afgørende, at en mindre gruppe ja-sigende SF’ere assisteret af bl.a. Kristeligt Folkeparti faktisk ville kunne forhindre en folkeafstemning. Flertallet i Folketinget vil måske lige snige sig op over det påkrævede 5/6-flertal, hvis de mindst EU-skeptiske i de forskellige nej-partier vælger at stemme ja til Nice-traktaten senere på foråret.
Det andet scenarium er, at en tredjedel af medlemmerne i Folketinget forlanger en folkeafstemning. Det vil imidlertid kræve, at et eller flere ja-partier i Folketinget tilslutter sig SF’s og Kristeligt Folkepartis argument om, at der er brug for at sikre folkelig opbakning til Nice-traktaten (og dermed EU’s udvidelse) efter den forbitrede euro-afstemning.
Men man skal nære en ganske naiv tiltro til statsministerens ord om brobygning, hvis man tror, at Socialdemokratiet eller ét af de øvrige tidligere, regeringsbærende partier tør udskrive en så skæbnesvanger folkeafstemning, som det reelt vil kunne være med Nice-traktaten. Hvis SF’s hovedbestyrelse beslutter sig for at ville sende Nice-traktaten til folkeafstemning, kan den derfor være næsten sikker på én ting: Det vil ikke ske!

De 15 EU-regeringsledere har allerede planlagt den næste traktat-konference med start i 2004, som uundgåeligt vil munde ud i endnu en dansk folkeafstemning, fordi traktaten efter planen vil indeholde både et kompetencekatalog og en ansats til en EU-forfatning. Og danskerne kan godt forberede sig: SF skal nok gøre sit til at holde liv i den evige, danske EU-folkeafstemning. Men selv om mange SF’ere vil bevare deres grundfæstede EU-skepsis helt uforandret – og kæmpe for at diskutere EU i lyset af den danske Grundlov – er de fleste partikilder enige om, at det formodede ja til Nice-traktaten er et afgørende skridt i retning af en mindre forudsigelige EU-kritik fra folkesocialisternes side.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her