Tom Hanks gør Robinson Crusoe-historien Cast Away til en ofte betagende oplevelse.
FilmanmeldelseManden på den øde ø, Robinson Crusoe i moderne klædebon er det ikke en lidt letkøbt idé? Og hvor sandsynligt er det egentlig, at man med moderne eftersøgningsudstyr ikke skulle være i stand til at spore den enlige mand skyllet i land på den enlige ø efter en flyveulykke?
Med den selvsikre instruktør Robert Zemeckis ved roret, med William Broyles Jr.s velkomponerede og velgennemtænkte manuskript som grundlag og frem for alt med Tom Hanks i hovedrollen holdes man alligevel fast.
Temaet er ikke kun det gode gamle: det ribbede menneske konfronteret med naturen. Der er en overordnet idé med Robinson-eventyret, som bliver stadig synligere, efterhånden som begivenhederne skrider frem.
På bar bund
Cast Away står sig bedst ved at beholde overraskelsesmomentet intakt, så hermed er læseren advaret. Tom Hanks har den altdominerende hovedrolle som en fortravlet systemplanlægger i det verdensomspændende kurérfirma FedEx. Han er en manisk fortaler for det gammelkendte slogan, at tid er penge og lever op til det ved altid at være på farten også når han forventes hjemme hos familien og hos den udkårne Kelly (Helen Hunt), som han ellers elsker af et ærligt hjerte.
Hanks spiller selvfølgelig den hektiske stressman med hele sin hæsblæsende virtuositet få kan som han forene rapmundet skarphed med en underliggende følsomhed, der tager broden af kynismen.
Men Hanks har sit afgørende trumfkort i baghånden. For efter en flyveulykke, hvor alle undtagen han selv omkommer, får han chancen for at inkarnere den strandede Robinson i to udgaver: Først som det moderne forkælede civilisationsdyr, der får alt serveret og nu skal overleve på aldeles bar bund på naturens præmisser. Og dernæst som den gennem fire år naturaliserede eneboer, der først og fremmest har det problem at overleve åndeligt.
Hanks i to versioner
Både fysisk og åndeligt tager Tom Hanks springet fra den velfodrede overlever til den regulære Robinson med en bjergtagende forvandlingsevne.
Efter de fire år på øen er Hanks nærmest ukendelig: afmagret, senet og med lange lokker og kæmpefuldskæg. Ikke underligt, at Hanks insisterede på, at der skulle gå et år mellem optagelserne af filmens start og denne fortsættelse, der viser en langt mere bevægende og intens person, der har opgivet at blive fundet på øen og nu i desperation står til søs på en hjemmelavet tømmerflåde.
Fortsættelse skal ikke røbes, men den handler med enkelte virkelig fine pointer om, hvordan et menneske skal finde sig selv efter mange års påtvungen ensomhed. Hanks spiller mandens fremmedgørelse med en egen tyst intensitet og naturlig fjernhed i blikket, der drager os ind i hans dilemma og gør ham til vores medsammensvorne. For hvad er vi ikke gået igennem sammen med ham!
Moralen er den kendte, at først ved at miste alt bliver materialisten rede til at få alt, hvis han nu renset og redebon vælger ret vej. Og den smukke pointe fastholdes nærmest demonstrativt og næsten uden Hollywoodsk forsødning.
Filmens svaghed ligger i instruktøren Robert Zemeckis lidt for store appetit på det spektakulære han kan for eksempel ikke nære sig for at udpensle et flystyrt aldeles frygtindgydende. Et lidt kunstigt, pseudoreligiøst sidetema med en uåbnet pakke, som Hanks returnerer, kunne jeg også godt have undværet.
Men som en renlivet historie om fysisk og ikke mindst sjælelig forvandling og som et barskt Robinson-eventyr om at få hul på kokosnødden og skabe sin egen ild for at overleve står Cast Away stærkt og medrivende.
Cast Away. Instruktion: Robert Zemeckis. Manuskript: William Broyles Jr. Amerikansk (Imperial, CinemaxX, Albertslund Biograferne, BioCity, Gentofte Kino, Gladsaxe Bio, Kastrup Bio, Lyngby Teatret)
