Læsetid: 4 min.

Familien har aldrig haft mere tid

22. januar 2001

Historikeren Ning de Coninck-Smith mener, at man skal acceptere nutidens familier som de er, i stedet for at hige nostalgisk efter en svunden tid og familiestruktur

Get af life
Der var fyldt på stolerækkerne på N. Zahles Skole, da historikeren Ning de Coninck-Smith i sidste uge holdt foredrag om »Tid, børn og forældre.«
Ning de Coninck-Smith er ved at skrive barnets historie op gennem det 20. århundrede, og en af hendes væsentligste pointer er, at der er kommet en mere intensiv debat om forældres tid og samtidig kæmpestore forventninger til, hvad familier skal bruge tiden til.
»Døgnet har kun 24 timer, men forventningerne til, hvad de kan bruges til, er blevet større,« siger hun.
»Det har udviklet sig fra at være et spørgsmål om at få børnene til at overleve og gå i skole og holde hjemmet rent og pænt, til familien i dag er blevet et slags eksperimentarium for selvrealisering for både små og store, far og mor,« siger hun.
»Skal man tro den aktuelle debat om familien, har børn igen ikke tid til at være børn, og de har heller ikke for meget tid til at være familie,« siger Ning de Coninck-Smith.
Men hun mener, at de fleste familier i dag stort set aldrig har haft så meget tid til deres børn som nu.
»En væsentlig større del af den tid, folk er sammen med deres børn, bruger de kun på dem og ikke andet, mens opvaske- og vaskemaskinen klarer resten. Desuden har man færre børn at koncentrere sig om ad gangen, så der reelt er mere tid til det enkelte barn.«
En anden meget vigtig forandring, der efter hendes mening ofte bliver glemt, er, at faderens rolle ikke længere kun er at forsørge familien, men også at tage sig af børnene.
»Jeg siger ikke, at det er en dans på roser at være småbørnsforældre. Men det har det aldrig været, og hvis du lægger fars tid og mors tid sammen, er ungerne serviceret i en grad, de sjældent tidligere har været,« siger hun.

Historisk undtagelse
Ning de Coninck-Smith mener ikke, at der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved det logiske i, at 80 procent af alle danske småbørn har heltidsudearbejdende mødre og fædre.
»Det ulogiske ligger i, at vi hænger så meget fast i en tid, som er forgangen og aldrig kommer igen, og at vi kun kan se årtusindeskiftets familier som andenrangs i stedet for at se dem som endnu et kapitel i familiens lange forandringshistorie,« siger hun.
Ifølge Ning de Conick-Smith er tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig central for at forstå de ambitioner, vi i dag har på familiens vegne. Men 1950’ernes kernefamilie var en historisk undtagelse, påpeger hun.
Ning de Coninck-Smith mener, at den øgede fleksibilitet på arbejdsmarkedet giver en masse nye og gode muligheder for familien og at det er vigtigt, at der er plads til udfoldelse og rum for den enkelte, også børnene, siger hun til Information, da foredraget er forbi. Og det behøver slet ikke at være negativt, når forældre mailer hjem til deres børn fra arbejde for at høre, om de har det godt.
Det er jo også omsorg.
»Jeg er med på, at der er et omsorgsproblem, hvor børnene kan blive hægtet af i forældrenes udfoldelse. Måske er vi især mest tilbøjelige til at hægte de store børn af, fordi vi tror, at de selv kan klare det. De små skal jo skiftes, mens de fritidshjembørn, der måske ikke haft så god en dag i skolen, kan blive glemt.«
Men hun mener, at der i debatten om familiers tid særligt i pressen bliver fokuseret alt for meget på de højtuddannede i karrierefamilierne, og deres problemer med at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen.
»Jeg kan sagtens forstå, hvad nogle folk er spændt for, og at de aldrig har tid til noget, men når jeg ser på dem, der har problemer, synes jeg også, at det er selvpålagte plager. Man arbejder for meget, skellet mellem privatliv og arbejdsliv er brudt ned og ens bedste venner er fra arbejdet,« siger hun.
»Men som én gjorde opmærksom på nede i salen lige før, er der jo også en masse familier, der i ti år gerne vil bruge tiden på småbørn. Der er jo mange, der ikke er i en karrierefunktion. En pædagog, en skolelærer, fabriksarbejder eller en kassedame,« siger hun.
»Der er jo en forfærdelig sammenhæng mellem os, der råber op i debatten og os, der sidder i de store stillinger. Hvis fru Olsen fra Ishøj siger noget, er der jo ikke nogen, der gider at høre på det. Men hvis en kvindelig direktør i Faxe bryggerierne siger noget, så er der straks presse på,« siger hun.

FAKTA
Fuldtids- eller deltidsforældre
I en undersøgelse om børnefamilier, »Ansvar og værdier,« fra
Socialforskningsinstituttet, februar 2000, er 1.100 13-15-årige børn blevet spurgt om deres holdning til forældrenes arbejdsliv. Ifølge undersøgelsen er det vigtigste for børnene, at de føler, at forældrene har tid til dem og ikke kun, at de skal arbejde mindre. Undersøgelsen viser også, at 60 procent af børnene foretrækker, at forældrene har forskellige kombinationer af fuldtid- og deltidsarbejde, eller at de slet ikke skulle arbejde, mens 40 procent foretrækker, at begge forældre arbejder fuldtid. Men at relativt mange af børnene synes, at den familiemodel, de lever med, er
den ideelle.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her