Læsetid: 4 min.

Fantasien sat fra magten

Hollandsk og dansk kunst, der nærsynet beskæftiger sig med de nære ting, føres sammen på velgennemtænkt udstilling på Statens Museum for Kunst. Enkelte videre perspektiver anes også
27. januar 2001

Udstilling
Michelangelo foragtede den, kunsten nord for Alperne, med dens grønne landskaber og mangel på intellektuel ambition. Den var kun for kvinder efter hans mening, og endda kun de gamle eller de meget unge.
Der har siden Leonardo malede i Italien og Jan van Eyck i Nederlandene været to måder at anskue billedkunsten på: Som en skabergerning, hvor kunstneren kan anskue sig selv som en guddom med magt til at konstruere universer, og som en tempeltjeneste hos Skaberen, hvis værk afmales med andagt. Og så kom Malevitj med et sort kvadrat på sort...
Det er den sidste af de to malemåder, der har fået mest interesse i Danmark i de senere årtier: Realismen i den såkaldte guldalder har haft langt større bevågenhed end Abildgaards kosmiske visioner eller et næsten glemt geni som Pilos dårende rokoko-verden.

Det flade land
Statens Museum har nu endnu engang taget guldalderen frem, under en synsvinkel, som man længe har ventet på. De danske malerier sættes op imod 1600-tallets hollandske borgerlige maleri, så det bliver krystalklart, hvorledes 1800-tallet i stigende grad fandt inspiration i først de grandiose landskaber og de atmosfæriske studier af det flade land, siden i genrestykkerne.
Afskeden med de store visioner til fordel for vaudevillens snævre rum blev også noteret af balletmester Bournonville, der i lige så høj grad som de danske malere tog for sig af den nederlandske billedkunst. Han skriver om smagsskiftet hos publikum i anledning af Kermessen i Brügge, der er baseret på studier af malerier i Dresden, Paris og København:
»Jeg valgte nu en Retning, der mere stemte med Nutidens Aand, thi det er en Kjendsgerning, at Historiemaleriet fortrænges af Genrebilledet, ligesom det tragiske Drama af Conversations-Stykket. ’De vil ha’e noget Morsomt, min Fa’er,’ hvidskede en gammel Theatercontrolleur mig i Øret efter den første Forestilling af en alvorlig Ballet, og jeg maatte give ham Ret.«

Høflig eller uhøvisk?
Nu må man håbe, at Den Kongelige Ballet studerer udstillingen på Kunstmuseet, som giver den kulturhistoriske baggrund for Kermessen, der nu for tiden danses i et historieløst rum.
Udstillingen er skabt af Lene Bøgh Rønberg, og da den senere skal gå videre til Amsterdam, er det lykkedes at få et antal fremragende malerier fra Rijksmuseum med i købet. Blot muligheden for at se den smukkeste nakke i verdenskunsten skulle være nok til at skynde sig ind på Statens Museum for Kunst: Den findes i den rygvendte kvinde i den bedårende malede hvide kjole i Gerard ter Borchs maleri af gådefuldt indhold. Den unge mand kan være i færd med en uhøvisk henvendelse til den hvidklædte skønhed, eller måske konverserer han hende på høflig vis – kunsthistorikerne kan ikke bestemme sig endeligt.
Sammenstillingen af de danske malerier med de hollandske indledes med nogle kunstnere, der gled ud af vor nationale kunsthistorie på grund af den store histories gang: Ditlev Blunck fra Holsten og nordmanden I.C.
Dahl. I de første årtier af det 19. århundrede færdedes de på lige fod med københavnerne på Charlottenborg, sidenhen trængtes flere slesvig-holstenere ud af det danske parnas.

Sekundærgalleri
Det er i det hele en stor fornøjelse ved separatudstillinger, at man kan se billeder, som normalt ikke er ophængt på Statens Museum for Kunst. Den foreliggende udstilling dokumenterer således smagens bølgebevægelser fra museumsvæggen til magasinet og tilbage igen. Der er både danske og hollandske malerier, som nød vældig popularitet i 1800-tallet, og som vi ikke til daglig kan se på museet.
Med »I lyset af Holland« kan man derfor justere sit billede af den såkaldte guldalder: Her vises ikke blot de beåndede skitser, det 20. århundrede dyrkede, men også de gennemarbejdede akademiske stykker, som prydede Den Kongelige Malerisamling. Det ville dog være endnu bedre, om museet fandt en udstillingsform, hvor flere af den til magasinerne fordømte værker kunne studeres til daglig. I Wien har Kunsthistorisches Museum et såkaldt sekundærgalleri, med tæt-tæt ophængning af billeder af anden prioritet, som kan beses en gang om ugen.
Kataloget trækker interessante linjer imellem Holland og Danmark, og i Lene Bøgh Rasmussens artikel gives også en kløgtig, komprimeret oversigt over den seneste kunsthistoriske forskning i det hollandske materiale. Et forsøg på at etablere en kunstnerisk undertekst antydes, omend den er lidt vel moraliserende over for det tilknappede danske samfund i midten af det 19. århundrede. Omend Ragni Linnet velskrivende kan hænge smagsdommer Heiberg ud for kønsforskrækkelse, føler jeg noget af denne sene kritik må suppleres af Ole Kollerøds promiskuøsitet, borgerskabets betagelse af spanske danserinder og italiensk opera og en bedre funderet sociologisk kønslivsanalyse.

*I lyset af Holland. Mesterværker fra hollandsk og dansk guldalder. Statens Museum for Kunst. Til 6. maj
*Udstillingen vises på Rijksmuseum, Amsterdam fra 16. jun. til 16. sep.
*Katalog med samme titel med tekster af Kasper Monrad, Lene Bøgh Rønberg og Ragni Linnett. Alle udstillede malerier gengivet og dokumenteret. 180 s., 299 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu