Analyse
Læsetid: 6 min.

Fingrene væk fra tjekkisk tv

6. januar 2001

Tv-krigen i Tjekkiet handler om ytringsfrihed, men også om tjekkernes lede ved politikernes magtkampe i et demokrati, der måske ikke er helt modent endnu

Det er ikke engang et år siden, at Jakub Puchalsky ryddede sit skrivebord og forlod jobbet som generaldirektør i det tjekkiske public service-tv. 22 måneder havde han jobbet, så ville han ikke mere. I en afskedssalut sagde han, at han var træt af politikere, der ringede for at klage over, at de ikke fik nok tv-dækning. »Der var politisk pres. Der er politisk pres. Og der vil fortsat blive politisk pres,« sagde Jakub Puchalsky.
Tjekkisk tv er storforbrugere af generaldirektører, på to et halvt år har tv haft fire af slagsen, og nu er problemerne ved jobbet brudt ud i lys lue.
Den 12. december fyrede det tjekkiske tv-råd generaldirektøren, der afløste Puchalsky. Manden, der blev fyret, hedder Dusan Chemelicek, han fik kun 11 måneder som generaldirektør, før tv-rådet fyrede ham med den begrundelse, at han ikke var god nok, og at han ikke kommunikerede godt nok med rådet. Det plejer at tage et pænt stykke tid at finde en ny generaldirektør, men i løbet af otte dage havde tv-rådet hyret en ny mand til jobbet, Jiri Hodac.
Så brød tv-krigen ud.
Den journalist-uddannede Jiri Hodac blev i april sidste år nyhedsdirektør for tjekkisk tv og fyrede efter kort tid studieværten i et populært politisk debatprogram. Journalisterne siger, at det skete, efter at tidligere ministerpræsident Vaclav Klaus fra det konservative Det Borgerdemokratiske Parti havde brokket sig over studieværten. Jiri Hodac søgte på et tidspunkt jobbet som talsmand for Vaclav Klaus parti, og derfor sættes han hele tiden i forbindelse med partiformanden.
Jiri Hodac fik journalisterne på nakken efter fyringen af studieværten. I august forlod han jobbet som nyhedsdirektør efter kun fire måneder med en bemærkning om, at han ikke kunne ændre journalisternes arbejdsvaner.
Da tv-rådet den 20. december gav Jiri Hodac comeback i det statslige tv, denne gang som generaldirektør, var det derfor indlysende, at balladen var sat på skinner. En forhadt chef, der vender tilbage, er ikke et godt udgangspunkt for samarbejde. Tre dage efter sin udnævnelse til generaldirektør håndplukkede han Jana Bobosikova til nyhedsdirektør. Hun er ikke journalist, men økonom og har arbejdet som økonomisk rådgiver for Vaclav Klaus. Så gik det helt galt, journalisterne mener, at nu er tv’s uafhængighed i fare, fordi deres to chefer har så tætte forbindelser til Vaclav Klaus og hans parti.

Siden den 24. december har de tjekkiske tv-seere været gidsler i striden om tv. Journalisterne har nægtet at komme ud af tv-studierne, hvorfra de har sendt deres egne nyheder. Ledelsen har også lavet nyheder og sendt dem via private tv-stationer. Den 27. december hev Jiri Hodac stikket helt ud, og statsligt fjernsyn gik totalt i sort i et døgn. Stikket blev sat i igen, men for seerne kommer der stadig daglige overraskelser. Programmer bliver afbrudt, og i onsdags, da 100.000 tjekker stod på Vaclav Pladsen for at protestere mod politisk indblanding i tv, sendte journalisterne deres nyhedsudsendelse, men studieværten nåede kun at sige: »Vaclav Pladsen er fyldt med demonstranter«, før skærmen gik i sort. Jiri Hodac og hans folk hev stikket ud.
Journalisterne vil og kan ikke samarbejde med Jiri Hodac, fordi de mener, han lader politikerne – dvs. især Vaclav Klaus parti – få fingre i nyhedsformidlingen. Og journalisterne er sure på det tv-råd, der har ansat Hodac.
Og tv-rådet er det store problem. Det ni mand store råd er et politisk udpeget organ, og intet har forhindret det i at blive en partipolitisk kampplads.
I Tjekkiet har den socialdemokratiske mindretalsregering, ledet af Milos Zeman, indgået en slags ikke-angrebspagt med Vaclav Klaus og hans Borgerdemokratiske Parti. Politisk en besynderlig konstruktion mellem to partier, som ellers ikke har meget tilfælles. Pagten går ud på, at Vaclav Klaus og hans parti får politisk indflydelsesrige poster mod at holde den socialdemokratiske mindretalsregering i live.
Den pagt udlægger mange tjekker som en praktisk handel mellem magtsyge politikere, der på den måde sidder trygt på beslutningsprocesserne i Tjekkiet. Og da tv-rådets syv ud af ni medlemmer kommer fra Klaus og Zemans partier, sidder de to partier også på magten her.
Mange tjekker spørger, om pagten mellem de to partier også har skaffet Jiri Hodac jobbet som generaldirektør. Kort efter Hodac fik sit nye job, erklærede journalisterne, at udnævnelsen var magthavernes forsøg på at gøre stats-tv til et lydigt politisk instrument inden valget næste år.
Det afviser de to partier, men befolkningens lede ved politikerne og Klaus og Zemans politiske ikke-angrebspagt – der kan gøre de politiske beslutningsprocesser temmelig tågede – er blevet større.

Journalisterne kræver, at Jiri Hodac træder tilbage. Men det er ikke bare det, tv-krigen handler om, den er blevet til en politisk krise, hvor beskyldninger om censur, råt magtbegær og politikerlede fuldstændig dominerer den politiske scene.
Oppositionen har hurtigt taget journalisternes side og støtter dem i kravet om, at Hodac skal gå. Efterhånden har socialdemokraterne – i hvert fald nogle af dem – samme opfattelse. Kun Vaclac Klaus og hans parti står last og brast med generaldirektøren.
Regeringen har foreslået, at tv-rådet laves om. Forslaget går ud på at gøre det uafhængigt af partipolitik ved at give f.eks. kulturelle, sociale og kirkelige organisationer samt folk med forstand på medier plads i tv-rådet, så det bliver svært for partierne at bage deres rævekager.
Parlamentet var hasteindkaldt i går for at se nærmere på lovforslaget, og der er sågar erklæret det, tjekkerne kalder »juridisk undtagelsestilstand«, der betyder, at et lovforslag hurtigt skal bearbejdes i parlamentets kamre, for at den nye lov kan erstatte den gamle. Det betyder, at en ny tv-lov kan være på plads i løbet af en uges tid.
Selveste præsident Vaclav Havel har også blandet sig og sagt, at godt nok er tv-loven overholdt i udnævnelsen af Jiri Hodac, men ånden i loven er krænket. Sammenligninger med tiden før 1989, da tv var et rent propaganda-apparat for det kommunistiske system, har der været mange af. Igen har præsident Havel været på banen og draget paralleller med det, der skete i 1948, da kommunisterne med loven i hånden tog magten, men lovens ånd blev krænket.

Selv om Tjekkiet får en ny tv-lov, så er det ikke sikkert, at problembarnet, generaldirektør Jiri Hodac, træder tilbage. Og det kræver journalisterne, hvis de skal komme ud af de tv-studier, de nu har boet i siden jul. Dagen efter, at 100.000 demonstrerede mod Hodac, faldt han om og blev fundet bevidstløs i sit hjem. Nu er han indlagt på et hospital med diagnosen »udmattelse«.
Og selv om Tjekkiet får en ny tv-lov, har landets omdømme allerede taget skade. Tjekkiet regnes på grund af de politiske og økonomiske reformer for at være et af de første lande i Øst og Centraleuropa, der kommer med i EU. Men ytringsfrihed er noget helt grundlæggende i et demokratisk samfund, så det er ikke et godt tegn, hvis politikerne finder de gamle vaner fra før 1989 frem og piller ved medierne. Udenrigsminister Jan Kavan har forsikret Europa om, at demokratiet har det godt i Tjekkiet, og at der ingen fare er for noget som helst. Måske er begivenhederne i Tjekkiet blot et tegn på, at demokratiet endnu er umodent, og at der er noget at lære endnu.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her