Læsetid: 4 min.

Flygtninge forstår ikke tvangsfjernelser

Flygtninge og indvandrere forstår ofte ikke, hvorfor deres barn fjernes fra hjemmet. Vigtige papirer i sagerne oversættes ikke
30. januar 2001

Ved juletid i 1998 blev den amerikanske statsborger Jo Dee Annas tre børn fjernet fra hendes hjem i Taastrup.
Hun forstod ikke hvorfor. Psykolograpporter, referater fra møder i kommunens børne- og ungeudvalg og den endelige begrundelse for, at børnene blev fjernet, var nemlig ikke blevet oversat til engelsk. Jo Dee Anna forstår kun dårligt dansk, og hun forstår slet ikke de danske psykologiske, psykiatriske og forvaltningstekniske fagudtryk, som de mange bilag i sagen er fyldt med.
I lang tid var Jo Dee Anna ikke klar over, at socialrådgiveres besøg i hendes hjem, en neuropsykiatrisk undersøgelse af hende selv og psykologiske rapporter om hendes børns tilstand var de første skridt på vejen til, at kommunen fjernede hendes tre børn. Hun havde blot søgt hjælp til at få sit ægteskab til at fungere, og de hundredevis af sider i sagen var alle på dansk. Kun selve afgørelsen blev oversat til engelsk.

Alt for mange skøn
Hendes advokat, Anders Lindholt, bladrer i det tykke, røde ringbind med sagen og sukker.
»Vi fik en halv times tolkning, da sagen skulle behandles i Den Sociale Ankestyrelse. Men selv en velkvalificeret tolk kan ikke nå at udvælge og oversætte de vigtigste dokumenter inden for det tidsrum og tilmed sikre sig, at dokumenternes indhold er blevet forstået.«
Anders Lindholt synes, hans klient har været udsat for en urimelig behandling. For ham er hendes sag et eksempel på et generelt og meget alvorligt problem: At de sociale myndigheder ikke sikrer flygtninge og indvandrere, som taler dårligt dansk, samme retsstilling som dansktalende borgere.
Også sekretariatsleder i Nævnet for Etnisk Ligestilling, Mandana Zarrehparvar, efterlyser en klarere formulering i forvaltningsloven:
»Lovgivningen lægger op til alt for mange skøn, for der følger ingen vejledning om, hvad der skal oversættes, med loven. Dét stiller etniske minoritetsfamilier i en meget svag position. De kender ikke deres rettigheder og ved ikke, hvilke papirer det er relevant at kræve oversat,« siger hun.
Anders Lindholt har gennem det seneste halve år haft mindst tre sager, hvor vigtige papirer ikke er blevet oversat, og den ene af gangene handlede det, lige som i Jo Dee Annas tilfælde, om tvangsfjernelse af børn.
Det principielle problem er det samme, uanset hvad sagerne drejer sig om, men tvangsfjernelsessagerne er de alvorligste, fordi det drejer sig om et så voldsomt indgreb i både forældrenes og børnenes liv, mener Anders Lindholt.
I flere af sagerne har der desuden manglet tolkning til samtalerne med f.eks. socialrådgivere og psykologer. En afrikansk mand, der taler dårligt dansk, fik fjernet sit barn bl.a. på grundlag af en psykologundersøgelse, som alene foregik på dansk.
Det er forkasteligt, mener cand. scient. soc. Marianne Skytte, der beskæftiger sig med anbringelse af etniske minoritetsbørn. Hun frygter, at manglende tolkning og oversættelse medfører, at myndighederne tager store beslutninger på et meget løst grundlag:
»Hvis forældrene ikke får lov at formulere sig på deres modersmål, fordi der ikke er tolk til stede gennem hele forløbet, er det svært for dem at udtrykke sig nuanceret. Så kan de måske blot sige ’Jeg kan godt lide min søn Hassan,’ men det kommer man jo ikke langt med. Har forældrene samtidig ikke mulighed for at læse vigtige papirer igennem, får de måske ikke rettet de misforståelser, der kan opstå på grund af manglende tolkning,« siger hun.

Nægtet at oversætte
Anders Lindholt har klaget til Socialministeriet over, at Den Sociale Ankestyrelse har nægtet at oversætte f.eks. psykolograpporterne om Jo Dee Annas børn. Men ministeriet tager ikke stilling til konkrete sager og har ikke givet noget klart svar på, hvilke dokumenter borgere har ret til at få oversat.
Ministeriet erkender, at borgeren i nogle sager »kan have behov for selv at kunne læse sagsakter for i fornødent omfang at kunne varetage sine interesser i sagen, herunder gøre indsigelse med hensyn til sagens faktiske omstændigheder.« Men samtidig fastholder ministeriet, at domstolene, skal afgøre, hvor meget der skal oversættes.
»Det er jo ren pølsesnak. Jeg har svært ved at se for mig, at en kvinde, der får fjernet sine børn og ikke forstår dansk, kan overskue at lægge sag an mod kommunen,« siger Anders Lindholt.
Jo Dee Anna fik hjælp af Anders Lindholt, som lagde sag an ved Østre Landsret. Den 6. november sidste år besluttede retten, at Jo Dee Anna har ret til at få oversat en lang række dokumenter. Landsretten sørger nu for, at dokumenterne bliver oversat.
Men Høje Taastrup Kommune følger ikke Landsrettens råd. Da børne- og ungeudvalget den 16. november sidste år besluttede, at et af Jo Dee Annas børn skulle flyttes fra et opholdssted til et andet, blev afgørelsen kun skrevet på dansk. Trods flere henvendelser fra Anders Lindholt nægter kommunen at oversætte afgørelsen.
I fredags sendte Anders Lindholt derfor en stævning til Høje Taastrup Kommune, hvor han anklager den for at overtræde forvaltningsloven.

FAKTA
Hvad siger loven
*Forvaltningsloven § 7: »En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.«
nI vejledningen til loven står der: »Hvis borgeren ikke behersker det danske sprog eller har et kommunikationshandicap, er det en følge af denne vejledningspligt, at myndigheden normalt bør skaffe den fornødne bistand, f.eks. i form af tolkebistand og ved at oversætte afgørelser og skriftligt materiale i fornødent omfang.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her