Læsetid: 1 min.

FOLK

13. januar 2001


Britney Spears
*Mr. Blackwell har offentliggjort sin liste over verdens værst klædte kvinder. I år går førstepladsen fuldt fortjent til popjomfruen Britney Spears. Islandske Björk blev også fundet værdig til en placering.

Kaj Munk
*Præsten fra Vedersø er mere levende end længe. Generalforsamlingen i Kaj Munk Selskabet holdes lørdag i Vedersø Præstegård, og fhv. minister Per Stig Møller har just fået Kaj Munk Prisen for sit store værk om den omstridte digterpræst.

Ornitologer
*Fuglekiggere kan lørdag kl. 14 deltage i et arrangement, hvor Københavns Kommunes naturvejledere fortæller om standfugle i Sortedams Sø. Nærmere på telf. 33 66 34 84.

Charlotte Antonsen
*Partiet Venstre holder lørdag sin traditionelle ’nytårskur’ i Snapsetinget på Christiansborg. Årets festtale holdes af den festlige Charlotte Antonsen.

Michael Bond
*Skaberen af den elskede børnebogsfigur Paddington – bjørnen med de store ører, som udvandrede fra Peru, da dens tante Lucy kom på alderdomshjem – fylder lørdag 75 år. Han har i øvrigt også skrevet kriminalromaner.

Flemming Enevold
*Skuespiller og teaterleder Flemming Enevold har søndag 25 års jubilæum i førstnævnte rolle. Det markeres, når han går på scenen i Det Ny Teaters opsætning af The Phantom of the Opera.

Inger Christensen
*De litterære soiréer på Palæ Bar i indre København har et ægte trækplaster på programmet søndag kl. 17.00 – ingen anden end Danmarks ukronede digterdronning, Inger Christensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu