Læsetid: 3 min.

Vi skal til at fyre med benmel

22. januar 2001

Elværkerne er parat til at kaste kød-
og benmel i forbrændingsovnene for at løse problemet med slagteriaffald, som på grund af faren for smitte med kogalskab hverken må bruges til foder eller gødning

Hjerne, rygmarv og andre potentielt smittefarlige dele fra køer kan fremover give varme i stuerne og lys i pæren i de danske hjem. I hvert fald er de danske elværker parat til at tage imod kød- og benmel, som landmændene på grund af fare for smitte med kogalskab (BSE) hverken må bruge til foder eller sprede ud over markerne som gødning.
»Jeg føler mig 99 procent overbevist om, at vi kan brænde kød- og benmel i vore kraftværker,« siger direktør Niels Bergh-Hansen, Elsam, til Information.
»Vi har allerede analyseret nogle kød- og benmelsprøver kemisk for at se, hvad det indeholder. Og det ser ikke ud til, at det vil påvirke restproduktet, flyveasken, så man ikke fortsat vil kunne bruge den som tilsætning ved cementproduktion.«
Men risikoen for smitte med kogalskab (BSE) gør, at man ikke uden videre bare kan fyre løs.
»Vi må sikre, at brugen af kød- og benmel som brændsel kan ske, så det ikke kommer i kontakt med de mennesker, der arbejder på kraftværkerne,« siger Elsam-direktøren. Det vil kræve særlige siloer og lukkede rørforbindelser, så man ikke ser noget til kød-og benmelet, før det efter en tur i ovnen ved temperaturer på over 1.000 grader er blevet til aske.
Ud over arbejdsmiljøkravet om at eliminere smittefaren vil det ikke kræve tekniske ændringer at fyre med kød- og benmel i de danske kul- eller gasfyrede kraftværker.
»Når vi fyrer med kul, bliver det knust til pulver i en kulmølle, inden det går videre til ovnen. Kulpulverets konsistens minder meget om kød- og benmel og har samme brændværdi. Så kød- og benmel vil kunne fungere udmærket som brændsel.« siger Niels Bergh-Hansen.
Baggrunden for at affbrænde kød- og benmel er EU’s totale forbud mod brug af alle former for kød- og benmel, der blev indført den 1. januar i år, og som foreløbig gælder frem til den 30. juni.
Destruktionsanstalten Daka i Randers har forarbejdet hjerne, rygmarv og andre smittefarlige dele af kvæget fra slagterierne, siden det første tilfælde af kogalskab blev konstateret herhjemme i februar 2000.

Grønt miljølys
Siden er det blevet til 250 ton kød- og benmel om ugen, eller sammenlagt mere end 10.000 ton, som indtil videre er oplagret på destruktionsanstalten. Senest har Daka forvandlet de 224 aflivede køer fra den kogalskabsramte besætning i Nordjylland til pulver.
Daka har forsøgt at finde en alternativ måde at bruge kød- og benmelet på. Foreløbig har de veterinære myndigheder og miljømyndighederne givet grønt lys for, at det er forsvarligt at bruge kød- og benmel i cementindustrien. Også her er det meningen at afbrænde det og siden blande det kalkholdige restprodukt i cement.
Men Danmark producerer hvert år 200.000 ton kød- og benmel fra køer, svin og fjerkræ, og der er grænser for, hvor meget benmel cementindustrien kan aftage.
Aalborg Portland bliver i løbet af dette forår klar til årligt at aftage op til 50.000 tons benmel. De resterende 150.000 ton står kraftværkerne parat til at lade gå op i røg.
»Det ser ud til, at den kombination i løbet af et par måneder vil gøre det muligt at forarbejde hovedparten af det kød- og benmel, vi har oplagret,« siger direktør i Daka, N.C. Leth Nielsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her