Læsetid: 2 min.

Gi’ godt igen

’Gi’ det videre’ bygger på en lille god idé, der desværre bliver en smule for stor
26. januar 2001

(2. sektion)

Ny film
Find på en idé, der kan forandre verden til det bedre – og før den ud i livet.
Den opgave stiller klasselæreren Eugene Simonet (Kevin Spacey) sine elever i en skole i Las Vegas år efter år. Umiddelbart har det ikke gjort hverken verden, byen, skolen eller hans liv bedre, men da den 11-årige Trevor (Haley Joel Osment) bliver fascineret af opgaven, sker der pludselig noget.
Trevor opstiller nogle simple kædebrevsagtige regler for, hvordan verden gradvist kan gøres bedre. Hvis nogen hjælper dig, skal du i stedet for at gengælde tjenesten, hjælpe tre andre mennesker. Du skal gøre noget for dem, de ikke kan gøre selv, og som virkelig hjælper dem. Ud fra de grundlæggende dogmer går Trevor i gang med at gøre gode gerninger, bl.a. ved at redde hjemløse og prøve at føre sin alkoholikermor med to jobs (Helen Hunt) og sin hæmmede klasselærer sammen.

Souped slutning
Teorien bag Mimi Leders drama Gi’ det videre er ikke svær at holde af. Det ville være dejligt, hvis en knægt som Trevors spirende altruisme kunne gøre verden en smule bedre, og man følger gerne hans projekt med at forandre sine nærmeste omgivelser. Gi’ det videre har imidlertid meget større
ambitioner på hans og godhedsstafettens vegne, og det bliver filmens store problem.
Trevors idé blæses op til enorme proportioner og udvikler sig nærmest til en borgerretsbevægelse indtil den skamløst soapede slutning.
I stedet for at fokusere på det velspillede trekantdrama mellem Trevor, hans mor og hans klasselærer springer historien frem og tilbage i tid og mellem en række personer med perifær forbindelse til det egentlige drama.
Filmens ramme følger en journalist (Jay Mohr), som bestemmer sig for at opspore ’Pay it forward’-bevægelsens begyndelse, og Trevors historie afbrydes jævnligt af de mennesker, journalisten møder på sin vej gennem tjenesteleddene. Det forstyrrer mere end det perspektiverer, og filmen havde været bedre tjent ved at holde sig til at være en mere jordnær ’det kunne ske i dit kvarter’-fabel.
Dermed ville en række af filmens værste klicheer også være undgået, for der er farer nok i konstellationen med den alkoholiserede mor og klasselæreren med en traumatisk barndom.

Med forbehold
Gi’ det videre klarer sig takket være stort skuespil uden om de værste skær på Trevors hjemmebane. Haley Joel Osment fra Den sjette sans og Unbreakable giver igen de voksne modent modspil, og Kevin Spacey antyder gribende sårene lige under overfladen hos en mand, der overlever takket være regler
og rutiner. Helen Hunt har
en mere utaknemlig tjans, men formår at skabe sympati for sin hårdtprøvede enlige mor.
Man tror på deres spil og engarerer sig i deres skæbner, men desværre smider Mimi Leder for tit én af i svinget til, at filmen som helhed bliver bevægende.
Leder har tidligere instrueret de effektjagende The Peacemaker og Deep Impact, og det virker som om, hun ikke stoler på den grundlæggende histories styrke i sig selv. Det er synd, for Gi’ det videres idé er forførende, og man vil meget gerne elske filmen, men kan ikke give den videre i biografgængerkæden uden forbehold.

*Pay it forward. Instruktion: Mimi Leder. Manuskript: Leslie Dixon baseret på en novelle af Catherine Ryan Hyde. (CinemaxX, Empire, Palads, Palladium og Scala i København samt 15 biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her