Læsetid: 2 min.

Grønt lys for øko-laug

12. januar 2001

Landbrugets organisationer ser med velvilje på en gruppe grønne forbrugere, der vil købe en gård i fællesskab

Landbrugets topfolk ser velvilligt på den nye forening, Landbrugslauget, der vil samle 500 aktive grønne forbrugere og købe sin egen bondegård.
»Ingen problemer,« siger præsidenten for Landbrugsraadet, Peter Gæmelke. »Det er jo en form for andelslandbrug.«
Formanden for Dansk Familielandbrug, Peder Thomsen, bakker også op om forsøget.
»Det er kun godt, hvis forbrugerne bliver forpligtede som medejere af en gård, hvor de får fødevarer fra. Så får de nok også en større forståelse af, at landbrug ikke er noget, man kan sidde ved et skrivebord og lave,« siger han.
Landbrugsloven tillader ellers ikke, at man køber en gård uden at bo på den. Hvis ejendommen er større end 30 hektar, skal man desuden have det grønne kort, som beviser, at man er landmand. Andelseje er tilladt, men kun hvis andelshaverne er landmænd, der flytter ind på gården.
Fødevareminister Ritt Bjerregaard har givet tilsagn om en dispensation til Landbrugslauget som et forsøg.
»Jeg ville være stik imod, hvis store sammenslutninger og firmaer, som FDB – eller Arla eller Danisco – ville købe landbrug,« siger Peter Gæmelke. »De landmandsejede bedrifter skal bevares. Men hvis gruppen af andelshavere er private personer, så er det helt i orden, så længe det er landmænd, der står for driften.«

Ja til fælleseje
Hvis andre grupper vil gøre lignende forsøg, kan de også søge en dispensation, siger kontorchef Bodil Ekner i Direktoratet for FødevareErhverv.
Peder Thomsen har ikke noget mod, at ideen breder sig: »Jeg er stærkt imod aktieselskaber. Og landbruget skal ikke være et skatteobjekt. Men fælleseje har jeg ikke noget imod. Det her er jo en personlig form for ejendom, hvor medlemmerne er med til at købe produkterne. De er forpligtede ud over blot at være medejere. En sådan fornyelse skal vi ikke stoppe ved at sætte hælene i,« siger han.
I direktoratet har man diskuteret, hvor tæt medlemmerne skal være knyttet til gården. Enden på det blev, at de enten skal aftage produkterne eller deltage i aktiviteter på gården – men helst begge dele.

Letter gældsbyrden
Lovens forbud mod fjerneje blev indført for at forhindre, at byboer og udlændinge opkøber gårde som lystejendomme og ferieboliger.
Børge Sørensen, der er Familielandbrugets jurist ved Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby, har hjulpet Landbrugslauget.
»Loven skal beskytte landbruget mod at komme på fremmede hænder. Men her er der jo tale om en gruppe, der får et nærmere forhold til en gård, som drives af landmænd til daglig,« siger han.
Landbrugslauget mener selv, at deres model kan løse problemerne med gældsbyrden og tendensen til, at færre og færre landmænd driver større og større bedrifter. Mange nyuddannede landmænd, især økologiske, har svært ved at komme i gang på en gård – med økonomiske vilkår som gør det muligt at virkeliggøre idealerne.
På gården Brinkholm syd for Køge skal der efter Landbrugslaugets plan være arbejde til fire-fem landmænd plus elever og sæsonarbejdere.
»Landmændene får en lidt lettere tilværelse i det daglige – og giver til gengæld afkald på værdistigningerne,« siger Børge Sørensen.
Typisk får en økologisk landmand en krone for et kilo gulerødder, der koster mellem 8 og 16 kroner i butikkerne. Så der burde være penge at spare ved at distribuere produkterne direkte til ejerforeningens medlemmer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her